Nu er det Vandrevejr

Har I brug for hjælp? Ja tak, lød svaret, en taxa ville være dejlig.

En stor familie var gået i stå midt på skovvejen. Aldersspredningen var stor, og flere familiemedlemmer var svært plagede af den pludselige sensommervarme.

Det kvikke svar, og tanken om en stor taxa på den lille skovvej fik de fleste til at smile. Da vi skiltes, havde latteren givet fornyet energi, og jeg så selskabet gå videre i samlet trop.

Nu er det perfekt vandrevejr, så nyd det, selv om en enkelt byge eller to skulle kaste lidt vand af sig.

Seværdigheder i Jægersborg Hegn – Med PDF kort

An Island in the Lake

Oh! Look Daddy. There’s an island out there and the father replied: Then we have to have a boat to get there don’t we …and the little boy agreed with a sigh sending a long gaze towards the little intriguing island.
But I could have told the English family a story that would make the boy insist to stay put to darkness fell.
Some years ago I was on my way home from work in the late afternoon. The day had been very warm and all living beings craved for coolness.
I drove in through the big red gate when I saw two large stags going into the water that encircles the small island. They walked at first and then began to swim. I was all alone not a soul was in sight.  Somehow that increased the experience
I forgot everything around me while the stags went ashore on the island and broke the silence in trying to close down the few trees growing there.
The high bang when the antlers struck the trunks made me think of teenagers partying on Saturday night except that it was Friday and no music was heard.
I was completely absorbed by the scenario when twilight suddenly surprised me.
Now I wanted to get out of the forest before it was completely dark, and I began my ride towards the hunting lodge. There were still no people, and the late summer evening was quiet.
But suddenly I could hear small ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ sounds. This was very exotic, and I felt myself transported to the African savannah. The heat of summer, fragrances and smells that flowed towards me from warm grasses and animals, and now I saw in silhouette against the evening sky and the hunting lodge a giant herd of animals passing in front of me. I stood there and enjoyed it to the full. The herd grazed nudge and struggled. Lambs and calves called with ‘mib’ ‘mib’ sounds after their mother. The experience was unique and is easy to recall in my mind and heart.
I changed my bike ride home  to residential streets 🙂

Jægersborg Dyrehave

Nøj! Se far, der er en ø ude i søen, og faderen svarer: Så er vi nødt til at bruge en båd for at komme derud, ikke … den lille dreng sukker dybt og sender et langt blik mod den lille fascinerende ø. Men jeg kunne have fortalt den engelske familie en historie, der havde fået drengen til at insistere på at blive til mørket faldt på.

For nogle år siden var jeg på vej hjem fra arbejde en sen eftermiddag. Dagen havde været meget varm og alle levende væsener tørstede efter kølighed.

Da jeg kørte ind gennem den store røde port, så jeg to store hjorte gå ud i vandet, der omkranser den lille ø. Først tøvende og derefter begyndte de at svømme. Jeg var helt alene og ikke en sjæl var i syne, det gjorde kun oplevelsen mere intens.

Jeg glemte alt omkring mig, mens hjortene gik i land på øen og brød stilheden i et forsøg på at fælde de få træer, der vokser der.

De høje brag der kom, når geviret slog mod stammerne fik mig til at tænke på teenagere, som fester lørdag aften kun med den undtagelse, at det var fredag og ingen musik.

Jeg var helt opslugt af scenariet, da tusmørket overraskede mig.

Nu ville jeg ud af skoven, før det blev helt mørkt, og jeg kørte op mod Erimitageslottet. Der var stadigvæk ingen mennesker, og sensommer aftenen var helt stille.

Men pludselig kunne jeg høre små ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ lyde. Det lød meget eksotisk, og jeg følte mig hensat til den afrikanske savanne. Dufte og lugte strømmede imod mig fra varme græsser og dyr, og nu så jeg i silhuet mod aftenhimlen og Eremitageslottet en kæmpe flok dyr passere foran mig.
Jeg stod der, og nød det i fulde drag. Flokken græssede puffede skubbede og sloges på skrømt.
Lam og kalve kaldte med ‘mib’ ‘mib’ lyde efter deres mor. Oplevelsen var helt enestående og er god at huske ❤

Min cykeltur hjem blev ændret til de oplyste villaveje 🙂

Natur, Kunst og Vandring

Der er åbne værksteder i Rådvad i weekenden: Kom til Sommer Åbne Værksteder

Tag toget til Klampenborg eller Skodsborg, og gå igennem Jægersborg Dyrehave ned til Rådvad. Hvidtjørnesletten blomstrer lige nu, og det er værd at opleve.

Se Naturstyrelsen kort over Jægersborg Dyrehave, klik i miniguide for vandretursfolderen.

I ønskes en god Grundlovsdag, og nogle dejlige naturoplevelser ❤

Country Walks

I Søllerød Kirkeskov går jeg altid vild. Ihvertfald de fire gange jeg har været her. Ikke ret lang tid ad gangen, det er skoven for lille til, men trampestierne krydser de etablerede stier, og det kræver et højt udviklet indre kompas.
Desuden elsker jeg at gå vild. Ikke hvis jeg er under tidspres i bjergene, men i de hjemlige skove er udfordringen velkommen.

Fra Søllerød Kirkeskov fortsætter jeg over i Naturparken.
Søllerød Naturpark er et dejligt sted. Bevoksningen er ualmindelig smuk og varieret. Der ligger en golfbane midt i det hele, men sjældent har jeg set cyklister, vandrere og golfspillere forenes så godt.
Bakker og engdrag, smukke stier langs dekorative stengærder og hegn. Der er altid en forfriskende ny vinkel på naturen.

Ønsker I et kig ind til København, kan I gå ad den smukke sti op til Høje Sandbjerg. I klart vejr er der en fremragende udsigt til Ven og Københavns tårne og spir.

Søllerød Naturpark har den store fordel at den grænser op til Rude Skov og naturvandringen kan næsten synes uendelig. Jeg holder meget af en ubrudt flade af trætoppe, gerne forstyrret af tindrende blå søer.

Søllerød Kirkeskov, Rudersdal

____________________________________________

Søllerød Naturpark – Naturstyrelsen

Læs den interessante beskrivelse af Søllerød Naturpark, fredninger, planteliv og kulturhistorie.

Freya’s Hall

“There is a lovely land with spreading, shady beeches…”
These opening lines are the introduction to one of the Danish national anthems. The words always make me think of a special place along the eastern coastline of Zealand the sea called Øresund.

Huge beautiful trees are standing as a symbol of ancient warriors and provide humans and gods cooling shade on a hot summer day. Some of those trees are leaning towards the sea as a tribute to the reflection of the blue sky.

I went on a bike ride along the Mill Stream to have a look at this unique place.

Once again, my expectations were fulfilled. The road to the sea is gorgeous now that all the foliage turn green. I drove through the deer park where the crown deer stood in the shadows like statues watching all my movements. I know where they are. Otherwise, I had driven past oblivious to them.

Finally, I could see the coast of Sweden in the distance behind the flashing blue sea while I was surrounded by those stately trees.

I was confirmed, this is Freya’s Hall.

The Mill Stream

The Mill Stream

Beautiful road signs

Beautiful road signs

Skovsyre, Oxalis Acerosella

Skovsyre, Oxalis Acerosella

Rådvad Dam

Rådvad Dam

Cycling along the Mill Stream

Cycling along the Mill Stream

Vorterod, Ranunculus Ficaria

Vorterod, Ranunculus Ficaria

Stampe Dam

Stampe Dam

Blooming mirabelle trees

Blooming mirabelle trees

Spring Forbi

Spring Forbi

Spring Forbi

Spring Forbi

Spring Forbi

Spring Forbi

_______________________________

National anthem recorded in Koncerthuset, Copenhagen

Happy walk ❤

A Spider on the Web

Jeg var på udkig efter anemoner, og fandt nogle dejlige eksemplarer på en sydvendt skråning, mens sne og haglbyger gjorde deres bedste for at bremse foråret.

Da jeg gik ind imellem blomsterne, vrimlede det rundt med edderkopper. På nettet – ikke i det, fandt jeg ved et tilfælde Maratus speciosus, a Coastal peacock spider.

Edderkopperne i skoven var hurtige og de så sjove ud, men de kan ikke konkurrere med dem i filmen ❤

Filming, editing and music selection: Jurgen Otto

Svane

Svane

Lysefjorden, DNT og Mossad

Vi er i Lillehammer, det er den 21. juli 1973. Den marokkanske tjener Ahmed Bouchikhi er på vej hjem fra biografen med sin gravide kone, da han angiveligt bliver skudt af et team fra Mossad.*Mossad, ”Institute for Intelligence and Special Operations”

Snigskytterne har tilsyneladende forvekslet tjeneren Ahmed Bouchikhi med efterretningschefen for PLO, Hassan Salameh, som mistænkes for at stå bag drabet på 11 israelske atleter ved München OL i 1972.

Det var meget mere end et mord” siger Gullow Gjeseth, pensioneret norsk generalmajor. ”Det var en krænkelse af norsk suverænitet. Det er et helt speciel tilfælde.”

Mine vandreture er aldrig kedelige. Det var dog ikke mig, der var i Lillehammer i 1973, men jeg faldt over historien i The Guardian, da jeg søgte på agenter for Den Norske Turistforening. Jeg skulle måske have skrevet rejseagenter.

Det kan være en belønning at søge på én ting og få en anden interessant historie med i købet.
Jeg vil kalde det en ekstra bonus. Det ville ‘Mylle’ ha’ sagt.

Lysefjorden,  hannaswalk.com Hanna Greenwood

Lysefjorden,
hannaswalk.com
Hanna Greenwood

Lene har har skrevet til mig og spurgt om følgende:

Jeg vil gerne vandre i Norge. Da jeg aldrig har prøvet det før, så søger jeg hjælp hos dig.
Jeg har færgebilletten fra Hirtshals til Stavanger. Tirsdag d 14 juli rejser jeg fra Danmark. Jeg har overnatning på færgen. Den 21 juli skal jeg tilbage igen.
Jeg vil gerne vandre omkring Lysefjord.
Hvordan kommer jeg fra Stavanger og til vandrestedet?
Hvordan finder jeg nogle af følges med? Evt planlægge en rute?

Håber du kan give mig et lille pift, så jeg kan finde ud af at få lavet en god og hyggelig tur :-)”

Hej Lene. Jeg har tidligere skrevet denne historie om Helikopterredning ved Lysefjorden, som jeg synes, du skal læse. 

Hvis du skal vandre i fjeldet for første gang, skal du alliere dig med erfarne folk. Skal turen være sjov, skal formen være i orden. Det er også en fordel at vide, om du lider af højdeskræk, jeg taler af erfaring.

På DNT har jeg fundet dette vigtige link: Fjelltreffen Her kan du selv annoncere efter fællesskab på vandringer.

Stavanger Turistforening har udgivet deres nye program for 2015, som du finder her: Turprogram 2015

Der er flere arrangører, du kan kontakte i Stavanger: Visit Norway, hvis du vil nøjes med éndagsture. Det kan være fornuftigt, når det er første gang. Du har en deadline den 21.07. 

Jeg har ikke fundet Lysefjorden som fællesture hos DNT, der ellers ville være oplagt at kontakte. Dog har jeg fundet et meget interessant overnatningssted: Bed & Breakfast Preikestolen basecamp

Google har streetview på turen til Predikestolen, bare et lille kuriusom 🙂

En vigtig aktør indenfor transport: Buss

FJELLTUR TIL PREIKESTOLEN er en endagstur arrangeret af Tide Rejser.

Lysefjorden er meget andet end Predikestolen. Attraktionen er godt besøgt, og det sidste jeg har læst er, at man forsøger at regulere færdslen ud på plateauet.

De vigtige regler for sikkerheden i fjeldet finder du her. Du kan klikke dig ind i hver enkelt råd og læse nærmere. 

Rigtig god tur, Lene ❤ 🙂

Fra Kyst til Kyst i Danmark

Kan I huske tv programmet fra Kyst til Kyst?

Det er ét af de bedste naturprogrammer, jeg har set fra en dansk tv-produktion. Smukke spændende naturscenarier, glemte historier, eventyr og hemmeligheder.

Nu kan CIA også lære noget nyt. I deres World Fact Book er Danmarks kystlinie angivet til at være 7314 km lang, men det er helt forkert 🙂 Den rigtige længde er 8750 km efter at de nye 1:10.000 kort er taget i brug.

Hvis man brugte et målebånd, ville kystlinien være endnu længere. Der eksisterer ingen internationale regler for, hvordan man måler en kystlinie. Man kunne måle uden om stenene på stranden, og den ville blive endnu længere.

I udsendelsen medvirkede to biologer, en historiker og en botaniker. De fortalte levende om alt, hvad der var at se og opleve langs kystlinien og i havet. Udsendelsen blev også filmet fra luften, og gav dermed en meget virklighedsnær oplevelse.

Hvorfor alt den snak om Danmarks kyster? Fordi jeg elsker at vandre langs havet, og fordi det er Danmarks vilde natur.

Vi har ingen bjerge i Danmark, men vi har det vidunderlige kig til havet.

Isefjorden og Holbæk fjord er små perler. Vandstanden kan variere meget, og engang imellem bliver vigene næsten tørlagt. Billederne er fra Holbæk fjord.

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

God tur derude og husk den gode madpakke 🙂

The Trees

Den sidste uges tid er jeg flere gange stødt på disse linier udgivet af Herman Hesse’s forlægger.
Jeg holder meget af poesi, og heldigvis er der hele tiden nye spændende oplevelser blandt mine dejlige medbloggere. Tak for det.

“When we are stricken and cannot bear our lives any longer, then a tree has something to say to us: Be still! Be still! Look at me! Life is not easy, life is not difficult. Those are childish thoughts. Let God speak within you, and your thoughts will grow silent. You are anxious because your path leads away from mother and home. But every step and every day lead you back again to the mother. Home is neither here nor there. Home is within you, or home is nowhere at all.

A longing to wander tears my heart when I hear trees rustling in the wind at evening. If one listens to them silently for a long time, this longing reveals its kernel, its meaning. It is not so much a matter of escaping from one’s suffering, though it may seem to be so. It is a longing for home, for a memory of the mother, for new metaphors for life. It leads home. Every path leads homeward, every step is birth, every step is death, every grave is mother.

So the tree rustles in the evening, when we stand uneasy before our own childish thoughts: Trees have long thoughts, long-breathing and restful, just as they have longer lives than ours. They are wiser than we are, as long as we do not listen to them. But when we have learned how to listen to trees, then the brevity and the quickness and the childlike hastiness of our thoughts achieve an incomparable joy. Whoever has learned how to listen to trees no longer wants to be a tree. He wants to be nothing except what he is. That is home. That is happiness.” Hermann Hesse, Bäume. Betrachtungen und Gedichte” Goodreads

“Bäume sind für Hermann Hesse Sinnbilder, die sich mit Erinnerungen verbinden, Symbole der Vergänglichkeit und Wiedergeburt, aber auch »allen Wachstums, allen triebhaften, naturhaften Lebens, aller Sorglosigkeit und geilen Fruchtbarkeit«. Sie sind für ihn Spiegel der Jahreszeiten, der Landschaften und Umweltbedingungen ihres Standorts. In ihren Jahresringen und Verwachsungen erkennt man »allen Kampf, alles Leid, alle Krankheit, alles Glück und Gedeihen«. Und ihre Gegenwart kann ungeheuerlich tröstlich sein: »Wenn wir traurig sind und das Leben nicht mehr gut ertragen können, dann kann ein Baum zu uns sprechen: Sei still! Sei still! Sieh mich an! Leben ist nicht leicht, Leben ist nicht schwer. … Heimat ist nicht da oder dort. Heimat ist in dir drinnen, oder nirgends” http://www.suhrkamp.de

Valdresflya i Norge og filosoffen Arne Næss

Engang skulle jeg opereres for en livstruende sygdom. Det vigtigste for mig, næst efter alle de mennesker jeg elsker, var at komme i fjeldet igen.
Som motivationsfaktor medbragte jeg en helt speciel velduftende parfume, som af flere grunde minder mig om fjeldet, samt DNT’s magasin, Fjelll og Vidde.
Jeg kunne kort tid efter operationen begynde at planlægge næste fjeldtur, og den vigtige genoptræning.
Set i bakspejlet var det en genial plan, og den virkede ud over alle forventninger.

Grunden til min personlige historie kan I finde i det efterfølgende spørgsmål; hvad gør fjeldet ved os?

Hvad gør fjeldet ved os? Måske skulle vi hellere drøfte ordenes utilstrækkelighed i at beskrive det ubeskrivelige, svarer den norske professor i filosofi, Arne Dekke Eide Næss i et interview i Fjellenes år Årbog 2002.

Det er jo ofte sådan, at når du kommer op over trægrænsen, og ser fjeldene, da mærker du at der sker noget med dig. Du bliver gladere, og du ønsker at hoppe og springe, siger Arne Næss. Det er det fjeldene gør med os.
De fylder os med deres storhed, de fylder os med inspiration, de giver os næsten vinger.

Det er det, jeg oplever, når jeg vandrer i fjeldet. En boblende glæde og en taknemmelighed over at være til. Ja, det er næsten som at få vinger 🙂

Klik her for at se det interessante kort over Valdresflya med vandreruter påtegnet