Valdresflya i Norge og filosoffen Arne Næss

Engang skulle jeg opereres for en livstruende sygdom. Det vigtigste for mig, næst efter alle de mennesker jeg elsker, var at komme i fjeldet igen.
Som motivationsfaktor medbragte jeg en helt speciel velduftende parfume, som af flere grunde minder mig om fjeldet, samt DNT’s magasin, Fjelll og Vidde.
Jeg kunne kort tid efter operationen begynde at planlægge næste fjeldtur, og den vigtige genoptræning.
Set i bakspejlet var det en genial plan, og den virkede ud over alle forventninger.

Grunden til min personlige historie kan I finde i det efterfølgende spørgsmål; hvad gør fjeldet ved os?

Hvad gør fjeldet ved os? Måske skulle vi hellere drøfte ordenes utilstrækkelighed i at beskrive det ubeskrivelige, svarer den norske professor i filosofi, Arne Dekke Eide Næss i et interview i Fjellenes år Årbog 2002.

Det er jo ofte sådan, at når du kommer op over trægrænsen, og ser fjeldene, da mærker du at der sker noget med dig. Du bliver gladere, og du ønsker at hoppe og springe, siger Arne Næss. Det er det fjeldene gør med os.
De fylder os med deres storhed, de fylder os med inspiration, de giver os næsten vinger.

Det er det, jeg oplever, når jeg vandrer i fjeldet. En boblende glæde og en taknemmelighed over at være til. Ja, det er næsten som at få vinger 🙂

Klik her for at se det interessante kort over Valdresflya med vandreruter påtegnet

Sailing with MS Bitihorn in Jotunheimen

Jeg elsker at fordybe mig i Den Norske Turistforenings magasin, Fjell og Vidde samt i deres årbog
I Fjell og Vidde hentede jeg den første inspiration til de vandreture, som jeg arrangerede for min familie.

Mari Valen Høhjelle har skrevet en artikel i Fjell og Vidde om Olav Saue, som reddede sit liv, fordi han vidste, hvordan han skulle klare sig i fjeldet.

Se Maris blog her

Vejret i fjeldene er omskifteligt, og jeg har med stor fascination læst beretninger om ekstreme vejrhændelser.
Når kraftig vind presses ned over fjeldene, kan der under specielle forhold opstå meterhøje vandsøjler på fjeldsøerne.

På vores tur til Eidsbugarden var der kun tale om nogle kraftige regnbyger. Godt vejr med andre ord 🙂

Click the picture for webcam in Eidsbugarden

Eidsbugarden

Eidsbugarden

__________________________________

Check out these awesome links:

The Norwegian Trekking Association

UT.no

Bitihorn – AS Jotunheimen

Rådvads Miljø og lærker i Dyrehaven

Rådvad har en veldokumenteret fortid.

I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.

Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.

I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.

____________________________

Se filmen om Rådvads miljø

Kort over Rådvad

The Iron Duke og en nedgravet skat

Jeg gik forbi Englænderegen i Jægersborg Dyrehave.
Et meget gammelt egetræ, der står ved Magasindammen mellem Eremitageslottet og Øresund.

Træet har sendt mig ud på en eventyrlig historisk rejse tilbage i tiden.
I har hørt om slaget ved Waterloo. Napoleon tabte krigen til en hær ledet af General Arthur Wellesley, hertug af Wellington også kaldet The Iron Duke.

Da englænderne belejrede København i 1807 var det under ledelse af samme Arthur Wellesley.
De dannede en halvcirkel rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne. De boede blandt andet på Sorgenfri Slot i Kgs. Lyngby, og havde også slået lejr ude i Dyrehaven.

Jeg har gået i de samme bakker som Arthur Wellesley, da han planlagde belejringen af København. Er det eventyrligt?

Ja, det er det, fordi min søgning på Københavns Bombardement også ledte mig til Søofficer Peter Schiønnings dagbog. En interessant og til tider nervepirrende læsning om optakten til bombardamentet af København. I dagbogen beskriver han rygter, iagttagelser og oplevelser i tiden før, under og efter bombardementet.

Naturligvis var der mange rygter om de engelske soldater og deres opførsel under belejringen. Både gode og dårlige rygter. Nogle udviste en dårlig moral, mens andre sørgede for at de fattigste i vores befolkning fik noget at spise.

Flere år efter krigen var slut, tilstod en britisk soldat et rovmord på kassemesteren i den engelske hær. På sit dødsleje fortalte han, hvor han og hans kammerat havde begravet udbyttet, regimentskisten med lønnen til soldaterne.
De havde gravet den ned ved det karakteristiske egetræ nordøst for Eremitageslottet.

Skatten blev eftersøgt på opfordring af Dronning Victoria, og der blev gravet rundt om egetræet, der var ved at visne. Skatten blev ikke fundet, men træet fik luft til sin rødder og reddede livet.

I vores tid oplever vi stridigheder og krige, jeg ville have forsvoret skulle finde sted, for bare få år siden. Modstandere bliver til venner i kamp mod fælles fjender.

I krigen i Aghanistan var Englændere blevet Danskernes allierede, og som altid lægger jeg vægt på den nære interaktion mellem mennesker.

I 2006 og 2007 holdt de danske soldater juleaften med deres engelske kollegaer. Ud over den fælles jul gav den engelske hær desuden de danske soldater julegaver, fordi de syntes, det var synd, at danskerne blev forbigået af den danske regering.*

Vi har tit leget med tanken om træer, der kan tale. Gerne lidt hurtigere end Enterne 🙂 Englænderegen og historien er et historisk vingesus, en stemme fra fortiden.

____________________________________________

Se mit indlæg om Københavns Befæstning og gå selv på opdagelse i forsvarsværkerne

Vor Frelser Kirke i København og Pejlemærker

Søofficers Peter Schiønnings dagbog

Peter Schiønning

The Duke of Wellington, The Iron Duke

hannaswalk.com

Vandreture.wordpress.com har skiftet navn til hannaswalk.com.

Det er nemt at huske, mere unikt og beskriver, hvad bloggen handler om; oplevelser og vandreture.

Hvorfor er navnet engelsk? Fordi det er dobbelttydigt og kortere, end det ville være på dansk.
Jeg vil stadigvæk gøre forsøg på engelske oversættelser fra tid til anden, når der er en historie, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Hvis I mod forventning skulle have glemt det nye navn, så bliver I ‘sendt videre’ til hannaswalk.com

Velkommen til Hanna’s Walk 🙂 og husk madpakken, nogle indlæg tangerer et Longread indlæg.

Tisvilde strand i august måned.

Tisvilde strand i august måned

Motivation og motion i hverdagen

Hvor langt skal vi køre for at få en spændende vandretur?

Jeg elsker at udforske nye steder, men der skal også være tid til rejsen. Det er ofte mere udfordrende at motivere sig selv til at udforske ‘baghaven’, men det er en god diciplin.

Mangler du tid i hverdagen? Hvis det er tilfældet, er det dejligt at kende alle veje, og stier i en stor diameter omkring det sted, hvor du bor. På den måde er der altid mulighed for at variere vandre- og løbeture.

Klik ind i Google Map eller i Motion-Online. På Motion-online kan du vælge OSM i højre øverste hjørne i kort. OSM viser stisystemer, der ellers ikke fremgår af almindelige kort. Naturligvis er der også Endomondo, hvor du kan lægge din rute ind på kortet, eller blive inspireret af andre glade motionisters track.

Jeg har mulighed for at vælge grønne områder eller villaveje. Ni ud af ti gange er det de grønne områder, jeg vælger.

De små kolonihaver i Danmark har altid været populære. Men stor var min overraskelse alligevel, da jeg fandt en række haver klemt inde mellem Nærumbanen og Mølleåen. En livsbekræftende oplevelse ❤

______________________________

Motion-online: vælg OSM for stier

Endomondo

THE PICTURE IS NOT FROM TODAY

It has been snowing today but not that much 🙂
I came to think of a film cut when I looked out the window this morning.
Click the picture and have a laugh.

IMG_0057

Med toget ud i Lyngby Åmose

Jeg er altid en naturoplevelse rigere, når jeg er gået igennem Lyngby Åmose.
Fiskehejrene er næsten tamme, og I kan komme relativt tæt på, hvis I respekterer fuglens naturlige grænser, og ikke overskrider dens privatsfære.
For et par dage siden så jeg en flok troldænder vugge afsted på vandet, og for en uge siden oplevede jeg en meget stor flok grønsisker i træerne lige over mig.
I kan se og opleve fuglen på Dansk Ornitologisk Hjemmeside, klik her

Kajakklubberne starter snart deres træning, og Baadfarten reparerer og maler deres smukke både. Jeg var så heldig at få en snak med maleren og med skibsbyggeren.
Vinduer og dele af træværket er ved at blive udskiftet, og når båden kommer i vandet, skal den have nyt tagpap på.
Der lugter ikke af tjære, men foråret er alligevel på vej.

__________________________________

Bor I midt inde i København, kan I tage toget fra Københavns Hovedbanegård.
Rejsen varer 21 minutter.
På Jernbanepladsen i Lyngby drejer I til venstre, og fortsætter langs jernbanen. På 10 minutter er I fremme ved Lyngby Sø.
I kan sagtens have en barnevogn med på turen.

Lyngby Åmose

Om Lyngby Åmose ved Danmarks Naturfredningsforening

Kort over Lyngby Sø og mose

Min fortælling om EN VÅD SOK, SANKTHANSORME OG LYNGBY ÅMOSE

A lovely day in the month of May

Ejby Ådal

Love on Valentines Day north of Copenhagen

Tidligt lørdag eftermiddag overværede vi en positiv og glad begivenhed. Børn var blevet inviteret til en koncert på det lokale bibliotek for at opleve Kira Martini og hendes orkester, til en introduktion af forskellige musikgenrer.

Der var god energi og kærlighed i luften, på en ellers almindelig lørdag i vinterferien.
Krokodillerne spillede helt enestående på deres instrumenter, mens Kira sang og dansede.

Det var glade, trygge mennesker, som rockede til musikken og hyggede med børnene.

Billederne er malet af kunstneren John Nordmand, som udsmykning til børneinstitutionen Spurvehuset.