



This was a day in August. Dark clouds rose ominously in the horizon, forming a dramatic backdrop of the idyllic surroundings. This is as good as it gets 😉




This was a day in August. Dark clouds rose ominously in the horizon, forming a dramatic backdrop of the idyllic surroundings. This is as good as it gets 😉

Jeg elsker, når krudt kugler og byggeaffald bliver forvandlet til et stort naturreservat, med masser af frisk luft, græs, vand, træer og søer.

Jeg har været på en hyggelig tur på Kalvebod Fælled, på Vestamager. Det er nu, I kan opleve store fugleflokke, som hviler og fouragerer inden deres tur fortsætter sydover. Viber, store rovfugle, en tårnfalk og en stor flok Canadagæs, det var min oplevelse bare på et par timer.






På vej tilbage til metroen ved Station Vestamager kiggede jeg forbi Naturcenter Vestamager, der ligger i udkanten af Kalvebod Fælled. Her kan I få lidt at spise, og lige så vigtigt, her kan I leje cykler og meget andet. Se priser her!

Næste gang jeg besøger Vestamager, vil jeg leje en cykel her. Vejstrækningerne er lange, og lige. Det bliver for kedeligt og det er synd, for der er meget at opleve, det tager bare for lang tid at komme rundt.

Toget kører lige til døren 🙂 Fra Vestamager Station er der 10 minutters gang til naturreservatet.

Arkitekturen i området ved metrostationen er et frisk pust og værd at studere.
Jeg tager toget til Tisvildeleje med kort over Tisvilde Hegn. Ændrer mening, da toget kører gennem Gribskov. Står af på Kagerup og går ind i en glemt del af skoven uden kort. Dejligt med udfordring –




Alle sanser bliver aktiveret. Jeg kan høre togets fløjte langt væk, men aner ikke, hvor jeg er. Så dukker minder op om en frossen sø, en udflugt, hvor vi så sortspætten gøre hovedrent, turen med Gribskovs Hårde Kerne og glimt af glemte skov- og mosestykker. Små arealer i skoven, der falder på plads som brikker i et puslespil, og nu udgør mit manglende kort, en dejlig oplevelse.
I’ll be back 😎

På det gule hus med dynen hængende ud ad vinduet, sidder en plade med påskriften: Her i Rådvad boede Georg Jensen i sin barndom.

Jeg har ikke kunnet slippe tanken om, hvilken fantastisk påvirkning naturen må haft på Georg Jensen i barndommen. Nu har jeg læst: Der var engang en sølvsmed, skrevet af sønnen, Ib Georg Jensen, og jeg havde ret.

En drømmer var drengen, Georg Jensen. Han fortabte sig tit i studier over skovens fugle, mus, firben, edderkoppespind og sværme af guldsmede. Ja, han glemte alt om skolen, mælken, der skulle hentes og andre gøremål.


På Erimitagesletten havde skader, krager og hjorte travlt med at overgå hinanden i deres forsøg på at sidde model for den kommende verdensanerkendte sølvsmed.

Den lille Georg fandt ud af, at blåler fra Ellemosen kunne bruges til at forme figurer af, hvis han brugte sand i leret. Han gav sig til at forme nisser, trolde, firben og frøer. Han gemte dem i en gammel cigarkasse og legede museum med dem.

Han blev stærkt opmuntret, da en murersvend fra knivfabrikken købte en lille figur af ham, for som svenden sagde, den var lige så flot, som de figurer, der smykkede husene inde i København.
Jeg har selv haft den priviligerede oplevelse at besøge Rådvad, når stilheden har sænket sig efter weekendens mange velfortjente aktiviteter.
Vandstæren, fiskeørn, isfugl, blåbåndet pragtnymfer, jeg glemmer aldrig dette område.

Rådvad Dam sidste vinter.
I kan læse meget mere om Georg Jensen her
Skoven er smuk lige nu, derfor er vi taget i Gribskov. Vi står af på Kagerup Station, fordi Solbjerg Engsø fortjener et besøg.
I dag er der mange andefugle og hyggelige køer, men ingen havørne, så vi fortsætter videre langs Pøleåen.

Her er stemningsfuldt op langs åen og med kig ud over marken.




Ved Fruebjergvej drejer vi ind i skoven, og står snart ud for Fregatvej, og de 200 år gamle egetræer, også kaldet flådeegene.
Flere spørgsmål trænger sig på: Der findes en historie om de gamle egetræer, og den tidligere statsskovrider Lars Toksvig, og om danske myndigheder, som opfordrede skovejere til at opelske nye egetræer i 1812.
Den 21. oktober 1807, sejler den dansk-norske flåde bestående af 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 handelsskibe ud af Kroneløbet i København under engelsk flag. Danmark har kapituleret overfor England 6 uger tidligere efter bombardementet af København, og står nu tilbage uden flåde. Derfor er der brug for mere træ til genopbygning af flåden.
Inden Lars Toksvig trådte tilbage som skovrider i 2004, sendte han en forespørgsel til Admiralitetet på Holmen: Flådeegene er klar til hugst, hvornår vil I have dem leveret? Det er god humor at følge op på en 200 årig gammel ordre.
Vi fortsætter videre forbi Rødedam, skovbrynet står meget smukt i efterårets farver.

Snart er vi på vej op ad bakkerne på Fruebjerg, det er altid med en vis forventning at bestige 😎 Fruebjerg.
Fruebjerg i Gribskov er enestående med de mange forskellige træer, der skaber dybde i den 65 meter høje flotte udsigt.



Måske er det en havørn I kan se øverst i billedet, den er nok på vej mod Solbjerg Engsø. Udsigten er flot i dag, og det lykkes mig at synliggøre Arresø.
Turen går videre ad Bomvej mod Gribsø, og Lokalbanens trinbræt af samme navn. Der er ikke mange stop med toget her, så kend tiderne på forhånd, og husk at trykke for togstop.



Meteologerne har lovet sol i weekenden, så tag i skoven og nyd naturen og lyset.
God tur og husk madpakken!
Store Donsedam, Tokkekøb Hegn og Fantasiens Ø i efterårsfarver, det kan I opleve mellem Allerød og Hillerød.
Jeg tog toget til Allerød, og gik ned ad Tokkekøbvej til skoven. Allerede da jeg gik ned ad vejen, havde jeg en oplevelse af at være på landet. Sidevejene var blevet til grusveje. Bindingsværkshuse og stråtægte huse lå side om side.


Det var min mening at gå rundt om Store Donsedam, og tilbage til Allerød Station. Men jeg ombestemte mig undervejs. Hvorfor gå tilbage samme vej, når jeg kunne fortsætte til Hillerød Station.
Stærkt inspireret af min egen gode ide fortsatte jeg, vel vidende at kortmaterialet pludselig var gået hen og blevet mangelfuldt, og provianten kun kunne tåle ét pitstop.
Det viste sig at være det mindste problem. Jeg så ikke en eneste bænk i Store Dyrehave, og jeg havde ikke lyst til at sætte mig i græsset hos Danmarks farligste dyr, flåten.


På vej over i Store Dyrehave kommer jeg igennem Kirkelte, meget idyllisk.




Jeg var klar over, at Store Dyrehave eksisterer som en stor rektangel. Solen var heldigvis fremme, den skulle jeg have på min venstre side, på den måde kunne jeg ikke rode for meget i rundt på stierne. Det gik upåklageligt, og efter 18 km kunne jeg stå på toget i Hillerød.


Kort over Tokkekøb Hegn
Kort over Store Dyrehave 1. i jpg format.
Kort over Store Dyrehave 2. i jpg format.
Kender I Gribskov? Hvis ikke, så tag S-toget til Hillerød og skift til Gribskovbanen. På syv minutter er I langt inde i skoven –
Den første gang jeg var i Gribskov, var med Dansk Vandrelaug, og det imponerede mig ikke. Det var efter en tur på Söderåsen i Sverige. Nu kender jeg skoven bedre efter mange kilometer i alt slags vejr, og det er en dejlig skov med flotte kuperede områder og søer.
Jeg har siddet inde i den sneklædte skov en sen aften og drukket varm kakao i en grantykning. Gået i skoven om natten med fuldmånen tændt, og alle træerne stod skarpt aftegnede i månelyset. Eller vinket hektisk med cykellygten for at standse toget, så vi kunne komme hjem og få det, der var tilbage af vores nattesøvn.
Vil I introduceres for skoven? Så kan I vælge Gribsø station, herfra udgår en gul rute:
Jeg gik denne tur i søndags, men tiden løb fra mig, og jeg sluttede derfor på Kagerup station. Her er der flere afgange, fordi togene altid har stop på denne station. Fra Gribsø st. kommer I lige ned til søen.
Her er bænke og borde, samt mulighed for at tænde bål og lave mad. I kan bade i søen, men vær forsigtig, den er 11 meter dyb, og vandet kan være iskoldt under overfladen. Hvis I følger den gule rute, går turen forbi Enghavehus, og man kan nu se landevejen. Lidt til venstre ad den og op på en bakke, ligger en flot jættestue
Herefter passerer I landevejen og følger gul rute. Forsyn jer med kort hjemmefra, så I hele tiden ved, hvor I er.

Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Den længste blev påbegyndt i 1576, og startede ved Store Gribsø. Her kan I gå langs med kanalen, og den er meget tydelig i landskabet for foden af Fruebjerg.
Det er en oplevelse at gå langs med kanalen. Her har svenske krigsfanger været travlt beskæftiget med at grave den lange kanal, der skulle forsyne Frederiksborg Slot, med vand til slottets sø.
Her er mit tog på vej gennem skoven, min vandretur blev på ca. 10 km:
Klik i billedet for togtider med Lokalbanen.
God tur!
You must be logged in to post a comment.