Roskilde

En vandretur fra hovedstrøget i Roskilde forbi Domkirken, og gennem parkerne ned til havnen, er en meget hyggelig tur.

DSC05136

Mellem de to tårne finder man Kongeporten, der er udført af Peter Brandes. Porten er udført i bronze, og de følgende 3 billeder viser nogle af motiverne.

DSC05165   DSC05162   DSC05161

Roskilde Domkirke ligger højt, og kan ses vidt omkring i landskabet. Jeg vil ikke skrive om kirken, det er allerede gjort på dansk og engelsk her.

DSC05144

DSC05141

DSC05135

Sanct Hans Kilde ligger lige neden for kirken, og er blot én af flere kilder i Roskilde.

DSC04973

I byparken står det hyggelige Bogbyttetræ. Det var fyldt til randen med mange spændende bøger, da jeg kiggede forbi.

Bogbyttetræet står i parken overfor Roskilde bibliotek som har:

Godt udvalg af bøger.

Gode bibliotekarer.

Dejlige læse- og studiesale. Stort PC rum.

DSC04969

Byparken bliver flittigt brugt af skolebørn, og voksne. Længere nede mod havnen er der ofte boldspil, og andre lege. Det er, som om fjordens glimtende blå vand smitter med leg i dens nærhed.

DSC05129

DSC05125

På min vandretur rundt i Roskilde oplevede jeg dette slagsmål. Det er naturens orden, men alligevel havde det samlet tilskuere. Som til en hanekamp.

IMG_4267_3

Én af Vikingeskibsmuseets både ligger smukt fortøjret ved museumsøen.

Isbjørne

Jeg har ikke prøvet at være på vandretur med en isbjørn, og det kan sikkert heller ikke anbefales. Derfor synes jeg alligevel, I skal se denne film fra Parks Canada. Det er én af de bedste film, jeg har set af isbjørne med unger. Hvis I ikke kan lide musikken, så bare luk for lyden 🙂

Sollys

Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.

I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –

I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –

This slideshow requires JavaScript.

Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.

Rigtig god tur!

Med Toget ud til Furesøen

Jeg har været på en dejlig vandretur ved Furesøen.
Toget kører til Holte Station, og her starter jeg min tur. Ved bagsiden af stationen ligger Vejlesø. De er i gang med at reetablere den lille bådebro. Jeg fortsætter videre op ad Dronninggårds Allé, og drejer ned ad ‘Ved Furesøen’.

DSC03314

DSC03296

DSC03300

Jeg fortsætter mod Holte Roklub, og der er virkelig forår i luften.

DSC03316

Området bærer stadigvæk præg efter stormene.

DSC03304

Vaserne er et interessant sted, og en tur op i fugletårnet er selvskrevet. Fuglene er gået til frokost, men udsigten er flot som I kan se i headeren.

DSC03370

Ved Birkerød Sejlklub står der bænke, der er velegnet til et hvil. Det er mens jeg sidder og nyder solen at Havnepolitiet kommer. De har meget fokus på mig, indtil det går op for mig, at de ser forbi mig, og iagttager en badegæst, der har været så uforsigtig at bade uden tilladelse.

DSC03381

Her er gæsten på vej ind på land, stærkt forfulgt af de to betjente.

DSC03385

De er ikke til at spøge med, og følger hvæsende gæsten på land. På afstand står en hejre og ignorerer optrinnet, han har set det før! Skalleslugerne har travlt med at gøre kur til hinanden, de ænser hverken gæst eller politi.

DSC03405

Undervejs på min tur er der et sted, jeg glæder mig til at opleve igen. Det er Høje Klint, men inden jeg når dertil, møder jeg Benedikte. Hun er på vej hele Furesøen rundt og hun er glad for dagen.
Vi får en hyggelig snak om at vandre, og det geniale ved at tage tog eller bus ud på tur. Det giver mulighed for at afkorte, eller forlænge turen, alt efter hvordan vandringen forløber.

DSC03413

Høje Klint skuffer ikke, her er en flot udsigt til Luknam, den lille halvø tæt ved Næsseslottet.

DSC03418

DSC03426

DSC03432

Jeg afslutter turen ved Farum Station. Det har været en rigtig god tur, og jeg er lidt ærgerlig over at tiden er knap, for jeg havde gerne fortsat ned gennem Nørreskoven til Frederiksdal. Men snart 🙂

Rigtig god tur og husk ‘brødbestikkelse’ til Havnepolitiet, hvis I vil bade 😎 😀

Vandre i regn og tåge

Hvor sjovt er det lige at gå en tur i regnvejr?

DSC02566

DSC03092

Jeg havde næsten glemt mit eget råd til jer.
Hvis himlen er overskyet, og farverne mangler i naturen, så hold jer til de små stier. Oplevelsen bliver stærkere, og lige nu er der mange fugle at se, før løvet kommer frem.

DSC02575

DSC02578

DSC02585

DSC02589

DSC02602

DSC02609

DSC02614

Vandring på Rudersdalruten er en god oplevelse. Ruten går gennem mange forskellige skovstykker, og det er som regel muligt at tage tog eller bus til det sted på ruten, man har lyst til at udforske.

Turen gik jeg for 9 dage siden, og det var rigtig dejlig oplevelse i regn 🙂

God tur på Rudersdalsruten

March

…det var marts som kom

DSC03069

IMG_3038

IMG_2852

DSC03063

DSC03035

Nu kom den tredje; han så ud som bare faste, men knejsede, for han var i familie med “de fyrretyve riddere” og var vejrprofet; men det er ikke noget fedt embede, derfor priste han fastetiden. Hans pynt var en dusk violer i knaphullet, men de var meget små.

IMG_0324

“Marts, march!” råbte den fjerde og stødte til den tredje. “Marts, march! ind i vagten, her er punch! jeg kan lugte den!” men det var ikke sandt, han ville narre ham april, dermed begyndte den fjerde fyr.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

IMG_2604

DSC03068

IMG_0344

Forårshumør i Frederiksdal Skov

Forår – det var forår i dag, den tredje sidste dag i vintermåneden. De var glade alle dem, vi mødte på vores vej.

DSC02854

DSC02846

Brunskimlen var meget livlig, og måtte tales lidt til ro 🙂

Vi “ruslede” rundt i hele skoven. Solen fortryllede alt, og i modlyset dukkede fine detaljer frem.

DSC02870

DSC02876

Her nede i bunden af dalen var mange træer væltede. Træerne får lov at ligge, og skaber fødegrundlag for fuglene. Insekter elsker træer, der komposterer.

DSC02874

Vi mødte Liva sammen med sin mor. De var på året første picnic tur, og de var i et svært godt forårshumør.
Liva finder flotte naturting, som hun maler og dekorerer, når hun kommer hjem. Hun havde travlt, men fandt en lille tidslomme til mig, tak Liva!

DSC02887

Vi fandt myrer, der havde travlt med forårsrengøringen. Vandstæren dykkede i kanalen, og vi fandt et sted i granskoven, hvor solens stråler nåede ind, og varmede os, mens vi spiste vores frokost.

DSC02893

Den gamle hulvej med smaragdgrønne skrænter betager mig altid. Her har mennesker gået sommer og vinter, efterår og forår, akkurat som nu, hvor alt er nyt og glæden stor.

DSC02901

DSC02917

Forårslyset har en magisk indflydelse på naturen. Solen skal forvandle alt det grå og brune til smukke grønne og blomstrende vækster. Derfor er lyset magisk. Derfor virker det også på os mennesker, og gør os smukke indeni og udenpå 😉

God tur, husk madpakken og efterlad kun dine fodspor.

I kan bruge Frederiksdal Slot’s adresse som destination.

Vandreture man ikke vil hjem fra –

Jeg måtte derud igen. Ud i ‘de danske bjerge’. Ud, hvor jeg kan høre vinden i bladene, småfuglenes kvidren og følge musvågens glideflugt, mens den udstøder sit karakteristiske skrig.

DSC02408

Jeg er kørt ud til Skovene ved Buresø, til Ganløse Eget.

DSC02417

DSC02422

Jeg bliver ikke skuffet, der er lige så meget natur, som sidste gang.

DSC02444

DSC02446

Her er ingen løsgående hunde, der tigger om madpakken, men en savlende Skotsk Højlandsko, der ånder mig i nakken. Jeg deler gerne min madpakke, men jeg ved ikke, hvad den har godt af, min nye ven 🙂

DSC02449

DSC02451

Jeg følger ikke nogen bestemt rute, men krydser hen over engen og op i skoven, op i Ganløse Eget.

DSC02492

Kan I se træhytten til højre oppe i bakken? Det er dejligt, når bygninger passer ind i landskabet, og er med til at fremhæve naturen.

DSC02472

Her mellem Ganløse Eget og Krogelund står mit gamle mirabelletræ. Store grene er brækket af i vinterens storme. Frugten har slukket min tørst på en varm dag, og jeg ser med taknemmelighed, at der stadigvæk er liv i træet. Midt i min glæde hører jeg noget uventet, lærken! Det er næsten symbolsk, her i vandskellet, hvor Mølleåen har sit udspring, her hører jeg lærken for første gang i år.

DSC02502

Jeg er på vej ned mod Buresø, det ville være blasfemi ikke at lægge vejen forbi.

DSC02511

Søen er smuk, sollyset farver sivene solgule og små klokker ringer fra søen. Det er ikke Agnete og Havmanden, men isen, der er brudt op og ved hvert bølgeslag giver fine små klokkelyde. Det er intenst, der er ikke andre lyde end vinden og ‘klokkerne’.

DSC02517

Her går en sti op i bakkerne til en flot udsigt over dalen –

DSC02537

Jeg vil slutte af med små forårslam, bedre bliver det ikke. Det er en fantastisk tur med mange livsbekræftende oplevelser.

En vandretur jeg må følges hjem fra, for stoppestedet har forputtet sig mellem nogle småtræer, og er svært at spotte.

En vandretur man ikke vil hjem fra –

________________

Bus 334 kører fra Holte Station mod Langåsen’s stoppested.

God tur, husk madpakken, efterlad kun dine fodspor og husk at ta’ hjem 🙂

Navigating in the Fog

En kort vandretur gennem Jægersborg Dyrehave i går blev en helt særlig oplevelse. Tågen lå tæt og ændrede alle afstande og propertioner. Ude fra Øresund hørtes tågehornet, der blev akkompagneret af kragefuglene.

DSC01948

DSC01960

DSC01940

DSC01930

DSC01935

DSC01932

DSC01947

DSC01951

DSC01962

DSC01968

DSC01978

Skærmbillede 2014-02-04 kl. 17.15.04

Har I mulighed for det, så besøg Dyrehaven tidligt om morgenen, eller ved mørkets frembrud. Det giver nogle fine naturoplevelser.

Jeg måtte vælge en anden vej end planlagt, fordi dyrene havde valgt at slås ganske tæt på stien. Det fik mig til at gå en anden vej. Jeg har stor respekt for den inerti, der er bag en stangende hjort.

God tur!

Snow in the Valley

DSC01831

DSC01840

DSC01848

DSC01851

DSC01857