Vellerup Vig har været smult vande for vikingerne, og man finder da også en bautasten fra Vikingetiden ved Ejby Ådal, højt hævet over Isefjorden.
I Fjordstien har jeg læst, at vikingerne brugte Vellerup Vig som vigtig havn. Jeg har altid fantaseret over vikingernes færden i fjorden, det er svært at lade være.
Se næste billede fra en november måned
Ejby Ådal er dannet i tertiærtiden, og der er fundet mange primitiive flintredskaber og køkkenmøddinger. Man kan også finde muslingeskaller fra den ældre stenalder.
Ejby Ådal ligger i Lejre Kommune, og kommunen er karakteriseret ved sin gode landbrugsjord, enge, skove og åer. Siden oldtiden har der eksisteret mindst 400 gravhøje og 100 skorstensgrave, hvoraf halvdelen nu er gået til.
I Gl. Lejre, 14 km væk, ligger en ca. 86 m lang skibssætning. Senere afdækkede arkæologer omridset af en kæmpehal fra Vikingetiden. Den største i Danmark. Se luftfoto her.
“I og vest for Gl. Lejre er udgravet dele af et ca. 15 ha stort bopladsområde. Bebyggelsen består dels af højtliggende stolpebyggede huse, hvoraf det største er en 48 m lang og 11 m bred hal, hvilket er den største kendte huskonstruktion fra vikingetiden i Danmark, dels af et lavereliggende værkstedsområde med grubehuse og smedje.” Den store Danske
Ved klik i linket: Fjordstien kan I se godt kort at cykle og vandre efter, samt læse flere interessante oplysninger om denne fantastiske egn i Danmark.
Indtil man fandt kæmpehallen i Gl. Lejre, var Stormandsgården i Tissø, den største kendte bygningskonstruktion fra Vikingetiden. Se den eneståede animationsfilm her:
________________________________________________________
God tur derude og husk proviant ❤
A new year is like a blank book. The pen is in your hand. It is your chance to write a beautiful story for yourself.
Happy New Year
Jeg vågnede med isblomster på min rude. Fuglene sad kuglerunde i årets første sne. Vejrstationen viste 8 graders frost, solen var på vej op over horisonten.
Morgendagens vejr byder på solskin. Nyd vejret og den knirkende frost. God tur og spis madpakken hjemme, det er for koldt at spise ude 🙂
____________________________
GOD TUR ❤
Jeg er vant til at betragte den danske natur som idyllisk. På en gang fredelig og ufarlig, undtagen når Alexander, eller en anden storm river husgavle ned eller fylder uskyldige menneskers huse op med vand.
De farligste dyr i de danske skove har indtil nu været flåten. Den har jeg selv haft tæt inde på livet to gange, og den er ikke ufarlig. Men det ser ud til, at den skal dyste med en ny rival, men mere om det senere.
Min ven havde talt begejstret om Fortunens indelukke og vejen hen mod Ulvedalene. Den tætte underskov i Fortunens Indelukke er noget, der ikke forekommer i resten af Jægersborg Dyrehave, og på vej mod Ulvedalene bliver stien mere kuperet og munder ud i Djævlebakken, en attraktiv bakke, når der er sne.
Jeg er ofte gået igennem skoven, hvor den er smallest, men aldrig fortsat ud til én af siderne.
Området er heller ikke særligt stort, så jeg besluttede, at det skulle være en dag, når vejen alligevel faldt forbi.
Det er nogle dage siden nu, i tirsdags for at være nøjagtig. Solen kæmpede en ulige kamp for at lyse over trækronerne, men den havde hård konkurrence fra skyerne, og den tabte tit.
På min vej gennem Indelukket faldt sollyset alligevel ind mellem de mange gamle træer. Det var som at træde ind i Tolkiens univers, egetræerne lignede enter. Store gamle enter, der kunne have skræmt mig fra vid og sans, hvis tusmørket havde indhentet mig.
Jeg trak min cykel. Der var stille. Jeg hørte spætterne hakke efter insekter i den grove bark. Tavsheden var så udtalt, at jeg kunne skelne småfuglenes kvidren i kæmpe dynger af faldne træer og buske. Fuglekonger, blåmejser, musvitter, og den lille flagspætte, der ikke er større end en stær.
Det er her, jeg vil sætte mig på en træstamme en stille vinterdag, og lade naturen komme til mig.
I dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det den dag. Det er bedre at vente til skovens folk finder det store glubske dyr, der har bidt hovedet af en større dådyrskalv. Naturstyrelsen mener, det kan være en meget stor hund, og i værste fald en ulv.
Angrebet på dådyrkalven skete dagen efter jeg intetanende havde tullet rundt derude.
Skovrideren fortæller, at de har sendt dna-prøver af biddet til et laboratorium, for at se om der kan være tale om en ulv, og han fastslår, at det på ingen måde kan være gjort at et menneske. Dådyrkalven havde knuste halshvirvler, og hovedet er simpelthen bidt af. Det er kun en meget stor hund, der kan gøre sådan noget Naturstyrelsen har ikke lukket dyrehaven, men beder folk være agtpågivende, hvis de færdes i haven.
I kan se Naturstyrelsens illustrative side om hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv. Den gælder iøvrigt også for store løsgående hunde: Ulven
I am used to consider the Danish nature as something idyllic. Peaceful and harmless, except when Alexander or another storm tears down gables or fills innocent people houses with water.
The most dangerous animal in the Danish forests has until now been the tick. I have felt the serious warning from the ticks twice and it isn’t harmless. But it seems that the tick has got a new rival, but more about that later.
My friend had talked enthusiastically about Fortunens Indelukke and the road towards Ulvedalene. The dense undergrowth in Fortunens Indelukke is something that doesn’t occur in the rest of Jægersborg Deer Park, and heading towards Ulvedalene the path becomes more hilly and it culminates at the end of an attractive hill which is well attended with children and happy adults when the snow falls.
I have often walked through the forest, where it is narrowest, but never continued to one of the sides.
The area is not very large, so I decided it should be a day when I was near by.
It’s a few days ago now, last Tuesday to be accurate. The sun was fighting an unequal struggle to light over the treetops, but it had major competition from the clouds, and the battle was lost most of the times.
Yet on my way through the forest the sunlight fell between the many old trees. It was like stepping into Tolkien’s universe, oak trees resembled ents. Great old wooden sculptures that could have scared me witless if twilight had arrived.
I pulled my bike. There were silence. I heard the woodpeckers pecking for insects in the coarse bark. The silence was so pronounced that I could distinguish the small birds chirping in huge heaps of fallen trees and shrubs.
This is where I will put myself on a tree trunk a quiet winter day, and let nature come to me, I thought.
Today I am happy that I went on that particular day. It is better to wait for the forest people to find the great ferocious animal that have bitten the head of a large deer calf. Naturstyrelsen believes it can be a very large dog, and at worst a wolf.
The attack on the deer calf happened the day after I unsuspecting had had my walk out there.
The Ranger said that they have sent DNA samples of teeth to a lab to see if it is a wolf, and he finds that the deed in no way has been done by a human being. The deer calf had broken cervical vertebrae and the head is simply hooked. It is only a very large dog that can do something like that.
Naturstyrelsen hasn’t closed Dyrehaven, but ask people to be vigilant if they go for a walk in the garden.
You can see Naturstyrelsen illustrative page on how to react if you meet a wolf. It incidentally also applies for large loose dogs: Wolf
______________________________
SUNDAY EVENING: DNA TEST SHOWS IT WAS A DOG NOT A WOLF
Which way to choose?
The winding road, please 🙂
…and the narrow path
Jeg møder dem her på den lille sti. De er i flyverdragter, øjnene stråler og deres kinder blusser. Det er to små piger på tur.
Vi går tur uden vores mor og far, og vi har set en ulovligt parkeret bil, fortæller de med høj klar røst. De er på opdagelse, jeg genkender lyset i deres øjne.
Deres alder taget i betragtning er jeg imponeret over deres indsigt i færdselsloven.
På samme tid vil jeg gerne se dem forenet med deres forældre, det er snart skumring.
Jeg overdriver lidt, da jeg fortæller dem, at lige om et øjeblik, er det buldermørkt.
Vi siger farvel, og de forsvinder hastigt op ad bakken, med den nye information om dagens længde.
To nye hikere er født, og så er det ovenikøbet piger, tænker jeg glad. Piger skal også være aktive i naturen. Den glæde under jeg alle.
Den 16 november 2012 skrev jeg indlægget: Velkommen i Det Danske Schweiz.
Når tåge, dis og tusmørke præger hele dagen, så vælg stien med omhu. Vælg den smalle snoede sti, og få naturen tættere på. Det er et godt råd forstår jeg nu, hvor jeg har læst en afhandling af Annette Bischoff, Forstander ved Højskolen i Telemark; En avhandling om stier, mennesker og naturopplevelse. Jeg er gået på hugst i konklusionerne. I kan læse mere efter billederne, når I får tid.
Den brede sti flytter fokus fremover, fortæller Annette Bischoff. Udover større afstand til omgivelsene, øger den den vandrendes tempo, og gør vandringen ensartet. Opmærksomheden er ofte på noget andet end turen og naturen. Ofte går tankerne til det daglige og jobbet.
Den smalle snoede sti skaber nærhed og knytter opmærksomheden til de nære naturomgivelser. Den vandrende sænker tempoet, rytmen er afvekslende, og følger bevægelserne i landskabet. Fokus varierer nedad, opad, udad og i en væren i nuet* Mellom meg og det andre finds det stier.. PhD Af Annette Bishoff
Se vejen går og går og går
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
Eventyret om Ringen af Tolkien
Jeg har gemt digtet om Alpekragens Triumf i mange år. Det taler til mig om bjerge, endeløse stepper og tid.
Sidste år gik jeg gennem Det danske Schweiz. Det var sommer, og ved et stort kildespring hørte jeg en uvant fuglestemme. Jeg stod stille, og kiggede op. Her sad to ravneunger på en gren over mig. Forældrefuglen fløj ind i skoven, sikkert en afledningsmanøvre fra ungerne. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne blev siddende, og jeg kunne uforstyrret betragte dem.
En ravn er ikke en alpekrage, men den giver mig samme følelse af uendelighed.
For en uge siden mødte jeg to ravne. Det var Rude Skov, og der var et opsigtsvækkende scenarie ved Store Stubbesø med skift mellem sol og mørke skyer. Pludselig lettede to ravne og gled ud over søen. En helt vild oplevelse.
Alpekragens Triumf
I tusinder af år har du levet her,
du er symbolet på uendelighed, og du er en del af min hverdag
Når vinterstormen raser over verdens koldeste hovedstad,
lader du dig ikke skræmme
Upåvirket og frygtløs leger du i vinden og mjaver dagen forbi,
mens duer og ravne søger ly i gamle bygningers huller og huler;
tøsefugle
Kun sommerens sejlere er din flyvekundskab overlegen,
men de er længe væk nu, hvor himlen og byens blege træer
har skiftet farve og formDu har set verden begynde, du har set bunden,
og du ved…
Du så khanerne kæmpe om magten, du var en del af verdens
største rige
Du fulgte hunnerne på vej, da de stak af
Du så verden invaderet af manchuriere, kinesere, russerne
Du svævede og skreg over stepperne,
da de hvide telte, heste og kameler blev gradvist udskiftet af
betonblokke og firehjuledeOg nu sidder du på tagene og glor udover spidsen af din
blodrøde tud,
og du ved…
Du ved du er dit rige i fysisk form, og at kun du har
herredømme…
Der er meget smukke områder langs Furesøen. Jeg har mine favoritter; højt oppe i bakkerne i Nørreskoven, Høje Klint i Birkerød og mit magiske univers i Luknam.
Bakkerne i Nørreskoven er attraktive lige nu. Bladene er gyldne og løvfaldet har skabt smukke glimt af søen langt nede. Et fint udsyn mod Luknam bestemmer min næste udflugt.
Jeg kan lide at gå ad små snoede stier, og her bliver jeg belønnet.
God tur i efteråret ❤
Jeg gik en tur fra Vesterport Station over Istedgade, ned i Victoriagade og videre til Østerport Station. En tur på syv kilometer.
Det er længe siden, jeg sidst har været på Vesterbro, men jeg husker nogle spændende butikker med masser af krydderier, og mad fra fremmede himmelstrøg.
Den eneste butik jeg fandt var Alibaba.
Ikke Jack Ma’s netbaserede varehus Alibaba, der for to dage siden overgik Facebook i børsnotering.
Nej, den tyrkiske slagter Alibaba på Halmtorvet, som har haft butik i Danmark siden 1978.
Undervejs passerede jeg Glyptoteket. Efterårets store særudstilling vender op og ned på forestillingen om antikkens hvide verden og viser, at der var farver på græske og romerske skulpturer.
Jeg ender altid med at søge mod vandet, og i København er der mange muligheder.
Udsigt fra rulletrappe i Det Kongelige Bibliotek
Det blev en dejlig vandretur med mange indtryk. Krydderierne oplevede jeg i overført betydning.
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.