“Frøken Maj!” sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så skildvagten måtte nyse. “Gud velsigne Dem!” sagde hun, det var hendes hilsen.
Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven; ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers “Træsnit,” for de er som bøgeskoven selv, og “Smådigte af Richardt,” de er ligesom skovmærker.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen
Solsorten sidder stille i hækken, og nynner svagt, han øver sig på den nye sang til foråret. Fodtrin, der knaser i grus, regn, der trommer på blade, rødkælken, der synger om natten. En bæks rislen gennem skoven, en puslen af små mus, og fugle, der fouragerer.
Vinden leger med trækronerne og efterligner havets bølgebrus. Havets brusen i brændingen og bølgernes slag mod kysten.
To drenge med fiskestænger, fortrolige i deres samtale, kun forstyrret af fiskehejrens flugt over vandet efterfulgt af ændernes hyggelige snadren.
De to drenge vendte sig om og vinkede glade. Vi fik en snak om fiskeriet, men de havde ikke fanget noget endnu. Vi tog afsked og jeg skulle til at ønske dem held og lykke, da jeg kom i tanke om en hilsen på engelsk: Tight Lines. Det fortalte jeg dem. Nåh! Stramme liner. De drenge kunne engelsk uden af tøve. Jeg var så imponeret over deres væremåde, at jeg smilede hele vejen hjem.
Naturens lydbilleder er enestående. Det giver mulighed for at reflektere og slappe af, mens man vandrer eller cykler gennem foråret.
Unwanted noise is perhaps the most irksome form of sensory assault
It is not only an interruption, but also a disruption of thought
Uønsket støj er måske den mest irriterende form for et følelsesmæssigt angreb
Det er ikke kun en afbrydelse, men også en afbrydelse af tanke Tysk filosof, Arthur Schopenhauer
Stilhed er blevet den ultimative luksus.
Tranquility has become the ultimate luxury.
Savner vi først stilheden, når den mangler?
Click the pictures for larger size
Dejlig rent og koldt kildevand
Slåen blomstrer, Blackthorn, Prunus spinosa
Fantastisk stilhed, kun brudt af hestenes gumlen og gæs der ‘snakker’.
En vandretur fra hovedstrøget i Roskilde forbi Domkirken, og gennem parkerne ned til havnen, er en meget hyggelig tur.
Mellem de to tårne finder man Kongeporten, der er udført af Peter Brandes. Porten er udført i bronze, og de følgende 3 billeder viser nogle af motiverne.
Roskilde Domkirke ligger højt, og kan ses vidt omkring i landskabet. Jeg vil ikke skrive om kirken, det er allerede gjort på dansk og engelsk her.
Sanct Hans Kilde ligger lige neden for kirken, og er blot én af flere kilder i Roskilde.
I byparken står det hyggelige Bogbyttetræ. Det var fyldt til randen med mange spændende bøger, da jeg kiggede forbi.
Bogbyttetræet står i parken overfor Roskilde bibliotek som har:
Godt udvalg af bøger.
Gode bibliotekarer.
Dejlige læse- og studiesale. Stort PC rum.
Byparken bliver flittigt brugt af skolebørn, og voksne. Længere nede mod havnen er der ofte boldspil, og andre lege. Det er, som om fjordens glimtende blå vand smitter med leg i dens nærhed.
På min vandretur rundt i Roskilde oplevede jeg dette slagsmål. Det er naturens orden, men alligevel havde det samlet tilskuere. Som til en hanekamp.
Én af Vikingeskibsmuseets både ligger smukt fortøjret ved museumsøen.
Han kom stavrende ind på færgen i alt for store gummistøvler. Jeg leder efter et stik til min dypkoger, forkyndte han højlydt.
På ryggen bar han en akkumulator, og i hver hånd en plasticpose stoppet til randen med teposer, siddeunderlag, regntøj, dypkoger, kiks og alle de fornødenheder, man kan få brug for i outdoor livet. Akkumulatoren blev medbragt, så teen kunne tilberedes i felten.
Hvad er dét for en mand, blev der spurgt lavmælt i gruppen. Åh! Ham der, det er elektrikeren. Svaret kom som den største selvfølge. Det blev måbende og stiltiende accepteret på én og samme gang.
Det er det, der er sjovt ved at være på vandretur med Dansk Vandrelaug eller andre lignende organisationer. Forskellige mennesker har forskellig viden og historier.
Vi er taget til Bastrup Sø, min ven og jeg. Målet med besøget er et gensyn med Klevad Mose. Her langs med søen hører vi grisefuglene igen. Vi hørte dem første gang i Tokkekøb Hegn. Vi blev forbløffet over lyden. Var der nogen, som slagtede smågrise? Nu ved vi bedre. Det er de gråstrubede lappedykkere, der har en meget speciel form for skønsang.
Vi har netop sat os på en bænk, da vi ser en gruppe komme gående igennem mosen. Det kunne være Dansk Vandrelaug, det er vi enige om. Umiddelbart er der ingen i gruppen vi kender, og dog – Der er alligevel én, han går bagerst, grinende og som altid i godt humør. Han har en fest! Vi når lige at få en hyggelig sludder, inden han muntert går videre efter resten af gruppen.
Manden med gummistøvlerne, elektrikeren kender vi fra Söderåsen. På den tur fòr vi vild, og da vi fandt vejen igen var det blevet mørkt. Vi skulle op ad en 100 meter meget stejl åsryg i mørket, og foran mig gik manden i de alt for store, blankslidte gummistøvler: Historien om den mørke Söderås
Jeg var sneet inde for to år siden. Den megen tid jeg pludselig fik foræret, fik mig til at afsøge nettet for gode videoer. I har måske set filmen om isbjørnen eller overflyvningen af Norges fjelde en tidlig morgenstund.
Den film I kan se ved at klikke i billedet, er også fra Norge.
Den er ikke i HD, men til gengæld har den et eksistentielt budskab. Somme tider har mennesker brug for fred, for at komme i kontakt med sig selv.
Filmen slutter med sætningen, …kun der får jeg fred og blir’ rolig ❤
Skal hilse fra fjellet, er for mig indbegrebet af den glæde og fred, vi finder i uforstyrret natur.
Click the picture to see the film
I morgen vil jeg forsøge at finde et sted, hvor jeg kan lave en lydoptagelse, der kun indeholder naturens lyde 😎
Her kommer min norske fjeldfører 🙂 Nej, det passer ikke helt, og dog lidt alligevel. Hans navn er Dag Lindebjerg. Sidste år gik han af på pension. Det betyder bare, at han nu arbejder hjemmefra, når han ikke er ude og løbetræne.
Jeg elsker hans smittende begejstring for fjeldet, for sport og for livet. Det er sådan, han er blevet min fjeldfører, og jeg holder meget af at se hans inspirerende færden i fjeldet, og få nye spændende fortællinger fra Norge.
Hardangerjøkulen har jeg hørt om fra nogle venner. De er danskere, og uvidende om fjeldet. De var taget op på bræen, og ganske som i filmen fra NRK, blev det tåget.
Det viste sig næste dag, at de havde været en hårsbredde fra at styrte ned, og kun deres held reddede dem fra det, der kunne have betydet døden.
Click the picture for NRK’s film about the Norwegian glacier, Hardanger Jøkulen
Klik i billedet for at se filmen om Hardangerjøkulen.
Min personlige fortolkning af Dag Lindebjergs store succes er, at han elsker, hvad han laver. I kan se interview og glade billeder fra hans virke her.
Harvest er et nyt spændende norsk net magasin. De skriver her om Røde Kors’s hjælpearbejde og kurser for frivillige i Finsefjeldet. Se de interessante og flotte billeder her.
Jeg har ikke prøvet at være på vandretur med en isbjørn, og det kan sikkert heller ikke anbefales. Derfor synes jeg alligevel, I skal se denne film fra Parks Canada. Det er én af de bedste film, jeg har set af isbjørne med unger. Hvis I ikke kan lide musikken, så bare luk for lyden 🙂
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.