HANNA'S WALK

Frederick George Scott (1861-1944)
The Unnamed Lake

IT sleeps among the thousand hills
Where no man ever trod,
And only nature’s music fills
The silences of God.

Great mountains tower above its shore,
Green rushes fringe its brim,
And o’er its breast for evermore
The wanton breezes skim.

Dark clouds that intercept the sun
Go there in Spring to weep,
And there, when Autumn days are done,
White mists lie down to sleep.

Sunrise and sunset crown with gold
The peaks of ageless stone,
Where winds have thundered from of old
And storms have set their throne.

No echoes of the world afar
Disturb it night or day,
The sun and shadow, moon and star
Pass and repass for aye.

‘Twas in the grey of early dawn,
When first the lake we spied,
And fragments of a cloud were drawn
Half down the mountain side.

Along the shore a heron flew,
And from a speck on high,
That hovered in the deepening blue,
We heard the fish-hawk’s cry.

Among the cloud-capt solitudes,
No sound the silence broke,
Save when, in whispers down the woods,
The guardian mountains spoke.

Through tangled brush and dewy brake,
Returning whence we came,
We passed in silence, and the lake
We left without a name.

Jeg har været på tur i solen og sneen. Himlen var meget blå, den farve gør mig højstemt. Jeg krydsede sporene fra ræv og rådyr. Trods vintervejret sang mejsefuglene deres forårssang.

De dybe hulveje lokkede med deres spændende historiske spor i landskabet. En ny sti fristede mig hele tiden på trods af kulden.

Til sidst måtte jeg vende hjemad, og jeg blev belønnet for min lange vandring, for nu var solen på vej ned.
Fiskehejren fløj hen over vandet imens den anklagende skreg ud i det kolde tusmørke.

Easter, Peter Willemoes and Royal Air Force

Fuglene synger deres forårssang. Musvitten pumper sin cykel 🙂
Det bliver ikke vinter alligevel, tænkte jeg, og så kom snebygerne i dag, og alt var pludselig hvidt.
I næste uge lover meteorologerne koldere vejr. Så er det frem med snesko og kælk.

Meeen! Om to en halv måned er det påske, og det var en påske, jeg tog disse billeder på Sjællands Odde.
Sejrøbugtens strande kan være utrolig smukke, hvis vejret er nogenlunde stabilt. Forårsmånederne giver ny energi. Havet er friskt, og himlen klar.
Jeg elsker havet på alle årstider, men foråret er noget særligt.

Vi besøgte Odden Kirke den påske. Her ligger tre engelske piloter fra Royal Air Force begravet. De styrtede ned over Sejerøbugten i 1944, og der blev ringet med klokkerne trods tyskernes protester. De engelske piloter blev hædret af hele lokalbefolkningen, og præsten måtte forklæde sig som graver, fordi han ikke måtte foretage jordpåkastelsen for besættelsesmagten.

I det 18. århundrede var Danmark ikke så gode venner med englænderne. På de faldnes fællesgrav på Odden Kirkegård er rejst et monument over Peter Willemoes, Dahlerup og Soland samt mange af deres mænd. De faldt i Slaget ved Sjællands Odde i 1808 mod englænderne.

“Prinds Christian Frederik – Danmarks eneste linieskib efter tabet af flåden i 1807 – var på vej fra Helsingør til Storebælt for at dække overførslen af franske og spanske tropper til Sjælland.

 Prinds Christian Frederik blev undervejs forfulgt af tre britiske linieskibe og to fregatter.

I Samsø Bælt blev Prinds Christian Frederik klar over, at man ikke kunne undvige de engelske skibe. Det blev besluttet at tage kampen op i et forsøg på at komme tilbage til Sundet ved at udnytte det gode lokalkendskab og i ly af nattemørket.
Kampen begyndte efter solnedgang. Tre timer senere tog det sønderskudte danske linieskib grunden ved Sjællands Odde og Prinds Christian Frederik strøg flaget.

Prinds Christian Frederik havde næsten 200 sårede og døde – blandt de sidste Peter Willemoes (Helten fra Slaget på Rheden i 1801).

Dagen højtideligholdes hvert år ved en mindegudstjeneste i Odden Kirke og kransenedlæggelse ved krigergraven og mindesmærket for Peter Willemoes.”  Forsvaret.dk

Vellerup Vig har været smult vande for vikingerne, og man finder da også en bautasten fra Vikingetiden ved Ejby Ådal, højt hævet over Isefjorden.

I Fjordstien har jeg læst, at vikingerne brugte Vellerup Vig som vigtig havn. Jeg har altid fantaseret over vikingernes færden i fjorden, det er svært at lade være.
Se næste billede fra en november måned

IMG_8380

Ejby Ådal er dannet i tertiærtiden, og der er fundet mange primitiive flintredskaber og køkkenmøddinger. Man kan også finde muslingeskaller fra den ældre stenalder.

Ejby Ådal ligger i Lejre Kommune, og kommunen er karakteriseret ved sin gode landbrugsjord, enge, skove og åer. Siden oldtiden har der eksisteret mindst 400 gravhøje og 100 skorstensgrave, hvoraf halvdelen nu er gået til.

dsc03555-1

I Gl. Lejre, 14 km væk, ligger en ca. 86 m lang skibssætning. Senere afdækkede arkæologer omridset af en kæmpehal fra Vikingetiden. Den største i Danmark. Se luftfoto her.

“I og vest for Gl. Lejre er udgravet dele af et ca. 15 ha stort bopladsområde. Bebyggelsen består dels af højtliggende stolpebyggede huse, hvoraf det største er en 48 m lang og 11 m bred hal, hvilket er den største kendte huskonstruktion fra vikingetiden i Danmark, dels af et lavereliggende værkstedsområde med grubehuse og smedje.” Den store Danske

Ved klik i linket: Fjordstien kan I se godt kort at cykle og vandre efter, samt læse flere interessante oplysninger om denne fantastiske egn i Danmark.

Indtil man fandt kæmpehallen i Gl. Lejre, var Stormandsgården i Tissø, den største kendte bygningskonstruktion fra Vikingetiden. Se den eneståede animationsfilm her:

________________________________________________________

God tur derude og husk proviant ❤

Et julebesøg på  frilandsmuseet endte med et studie af smeden og fanden. Det var smeden, der inspirerede mig, fanden har jeg heldigvis ikke mødt.

Det var meget koldt, men alligevel var folk mødt op til en traditionsrig dag med smuk julepynt på de mange gårde.

Barne- og klapvogne stod parkeret uden foran hovedgården fra Fjellerup på Djursland. Op til højtiderne er der altid mange aktiviteter på gården.

I vaskerummet  forklarede en mor sin måbende halvvoksne datter at svanen var ved at blive plukket. Jeg er ikke biolog, men jeg er ret overbevist om, at det var en gås. Det fik mig til at tænke på et andet møde jeg havde med en kvinde i Jægersborg Dyrehave.

Hun var omgivet af børn, og fortalte ivrigt om de elge, de havde set. Jeg tror ikke, jeg har taget fejl af elge og kronhjorte. Til gengæld er der mange andre områder, hvor barmhjertige sjæle har ledt mig ud af min vildfarelse på en skånsom måde.

Men tilbage til smeden og fanden. Vi gik ind i Smedeværkstedet fra Rynkeby. Smeden var travlt optaget af at fortælle historier. De besøgende gæster, og især børnene lyttede med store øjne, mens luer i essen lyste op i det halvmørke rum.

DSC05351

DSC05346

Jeg gik rundt og kikkede i værkstedet, mens smeden underholdt. En ledig skruestik havde en grangren fastspændt i anledning af julemåneden. En anden vigtig juletradition.

Smeden fortalte om gamle dage. Høj som lav kom med arbejde til smeden og snakken gik mellem folk. De uheldige skulle have trukket tænder ud. Syge skulle årelades. Smeden havde også ry for at forstå sig på hestes sygdomme. Der var mystik og overtro omkring smeden.

Hvordan var det muligt at hærde stålet? Det var en velbevogtet hemmelighed, en hemmelighed der gik i arv fra far til søn.

Jeg citerer her fra smeden og Danmarks ældste Smedelaug, Odense Smedelaug, stiftet i 1446:

I Jyske Lov står: Hvad der bliver sagt i en smedje eller barbersalon, for det kan man ej retsforfølges.

Jeg har forsøgt at finde citatet i én af de 3 lovbøger i Jyske Lov fra 1241, men uden held. Måske er der andre, som kan hjælpe?

DSC05357

Nogle smede har stadigvæk bevaret traditioner, der skulle beskytte mod fanden. Hammeren måtte ikke efterlades på ambolten, når smeden havde fri. Ellers ville fanden komme og smede om natten.

DSC05345

Esseværktøjet ligger overkors, så fanden ikke kan komme op af essen.

Smeden gjorde dagen til noget særligt med hans historier. Tak til ham!

220px-Smeden     220px-Her_er_Himmerig     220px-Smeden_&_St._Peter

Jeg fandt yderligere en herlig historie, da jeg kom hjem, som jeg har linket til: Smeden som de ikke turde slippe ind i Helvede.

___________________________________

Frilandsmuseet har juleåbent i weekenden den 6. og 7. december. Næste gang er Skærtorsdag 2015.

Tornadojægere og “Norgesvejr”

Jeg elsker at vandre og cykle i det, vi kalder for Norgevejr. Blå himmel, frisk vind og drivende hvide skyer.

Vores frit opfundne meteologiske fænomen indebærer sol, lav luftfugtighed, frisk vind og god sigtbarhed. Det er den vejrtype, vi har oplevet i Norge, når vi har holdt ferie i september. Deraf navnet.

Når et Norgesvejr var under opsejling, var jeg den første på pletten i Ejby Ådal, Landskabet er formet af istiden, og her blæser det næsten altid. Solen og skyerne præger bakkerne med skiftende lys, og dette enestående område har budt på fantastiske naturoplevelser for mig. Jeg håber, I kan danne jer et indtryk , når I ser mine billeder fra de forskellige årstider:-)

– Og nu tænker I, hvad har Ejby Ådal, og dejligt dansk sommervejr at gøre med folk som kører rundt i deres biler, og jager tornadoer for at få et adrenalinkick? Det drejer sig om følelser, om at mærke at man lever.

Jeg jager hvide skyer på en havblå himmel, fordi jeg bliver glad af Norgesvejr.

%d bloggers like this: