The weather changes between sun and showers on my walk. The wind is icy and a powerful burst containing hail almost makes me lose my breath. Then suddenly around a corner, I’m sheltered and the sun breaks through a dark blue-grey sky and nature sparkles and shines in the cold spring.
Årstider
Shelter From The Rain
When have you last sought shelter from the rain under a tree in the forest?
Standing there when raindrops are falling on withered leaves and the scent of rain fills and enriches the air you breathe.
I did that a few days ago when the sun and rain in turn were stars on a beautiful March day.

“I remember a hundred lovely lakes, and recall the fragrant breath of pine and fir and cedar and poplar trees. The trail has strung upon it, as upon a thread of silk, opalescent dawns and saffron sunsets. It has given me blessed release from care and worry and the troubled thinking of our modern day. It has been a return to the primitive and the peaceful. Whenever the pressure of our complex city life thins my blood and benumbs my brain, I seek relief in the trail; and when I hear the coyote wailing to the yellow dawn, my cares fall from me – I am happy.”
By Hamlin Garland, McClure’s, February 1899
I wonder if the sun comes
I wonder if the sun comes, I have walked in the darkness of Mordor for several months. The only thing missing is Mount Doom.
Now it is starting to brighten, someone who lacks a ring?

Rude Skov

Rude Skov
Wish you all a happy springtime ❤
Der er ingenting i verden så stille som sne.
Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.
– Helge Rode
Husk solcreme, badetøj, halstørklæde og vanter
Solen skinnede for første gang i lang tid, og en vandring langs havnebassinerne i København fristede endnu engang. Der, hvor der var læ, sad folk og nød solen.
Jeg gik ud på Kalvebod Bølge, et helt enestående badeanlæg med ‘gangbroer’ ude i havnen.
Overfor Kalvebod Bølge ligger Københavns Havnebad Islands Brygge. Der var besøgende i havnebadet, i badetøj naturligvis. Jeg tror, vandet var varmere end luften, for vinden var iskold. På kanten af et bassin stod der Las Palmas! Det eneste vi mangler er palmer.
Hørte jeg nogen tale om vikinger? Det er meget passende, fordi det snart er vintersolhverv. Om 10 dage, den 22. december kl. 5.48. Efter vintersolhverv bliver dagene længere, og lyset vender tilbage.
“Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.” Vintersolhverv
Jeg glæder mig, og jeg har tænkt mig at fejre dagen i naturen. Måske skinner solen også den dag 🙂
God tur i solen i morgen ❤
Nu er det sommer
I linket til Bellevue Strandbad kan I læse mere om beliggenhed, fasciliteter og se webcam.
Velkommen til Bellevue Strandbad
__________________________________________
God tur på stranden ❤
Freya’s Hall
“There is a lovely land with spreading, shady beeches…”
These opening lines are the introduction to one of the Danish national anthems. The words always make me think of a special place along the eastern coastline of Zealand the sea called Øresund.
Huge beautiful trees are standing as a symbol of ancient warriors and provide humans and gods cooling shade on a hot summer day. Some of those trees are leaning towards the sea as a tribute to the reflection of the blue sky.
I went on a bike ride along the Mill Stream to have a look at this unique place.
Once again, my expectations were fulfilled. The road to the sea is gorgeous now that all the foliage turn green. I drove through the deer park where the crown deer stood in the shadows like statues watching all my movements. I know where they are. Otherwise, I had driven past oblivious to them.
Finally, I could see the coast of Sweden in the distance behind the flashing blue sea while I was surrounded by those stately trees.
I was confirmed, this is Freya’s Hall.

The Mill Stream

Beautiful road signs

Skovsyre, Oxalis Acerosella

Rådvad Dam

Cycling along the Mill Stream

Vorterod, Ranunculus Ficaria

Stampe Dam

Blooming mirabelle trees

Spring Forbi

Spring Forbi

Spring Forbi
_______________________________
National anthem recorded in Koncerthuset, Copenhagen
Happy walk ❤
The Trees
Den sidste uges tid er jeg flere gange stødt på disse linier udgivet af Herman Hesse’s forlægger.
Jeg holder meget af poesi, og heldigvis er der hele tiden nye spændende oplevelser blandt mine dejlige medbloggere. Tak for det.
“When we are stricken and cannot bear our lives any longer, then a tree has something to say to us: Be still! Be still! Look at me! Life is not easy, life is not difficult. Those are childish thoughts. Let God speak within you, and your thoughts will grow silent. You are anxious because your path leads away from mother and home. But every step and every day lead you back again to the mother. Home is neither here nor there. Home is within you, or home is nowhere at all.
A longing to wander tears my heart when I hear trees rustling in the wind at evening. If one listens to them silently for a long time, this longing reveals its kernel, its meaning. It is not so much a matter of escaping from one’s suffering, though it may seem to be so. It is a longing for home, for a memory of the mother, for new metaphors for life. It leads home. Every path leads homeward, every step is birth, every step is death, every grave is mother.
So the tree rustles in the evening, when we stand uneasy before our own childish thoughts: Trees have long thoughts, long-breathing and restful, just as they have longer lives than ours. They are wiser than we are, as long as we do not listen to them. But when we have learned how to listen to trees, then the brevity and the quickness and the childlike hastiness of our thoughts achieve an incomparable joy. Whoever has learned how to listen to trees no longer wants to be a tree. He wants to be nothing except what he is. That is home. That is happiness.” Hermann Hesse, Bäume. Betrachtungen und Gedichte” Goodreads
“Bäume sind für Hermann Hesse Sinnbilder, die sich mit Erinnerungen verbinden, Symbole der Vergänglichkeit und Wiedergeburt, aber auch »allen Wachstums, allen triebhaften, naturhaften Lebens, aller Sorglosigkeit und geilen Fruchtbarkeit«. Sie sind für ihn Spiegel der Jahreszeiten, der Landschaften und Umweltbedingungen ihres Standorts. In ihren Jahresringen und Verwachsungen erkennt man »allen Kampf, alles Leid, alle Krankheit, alles Glück und Gedeihen«. Und ihre Gegenwart kann ungeheuerlich tröstlich sein: »Wenn wir traurig sind und das Leben nicht mehr gut ertragen können, dann kann ein Baum zu uns sprechen: Sei still! Sei still! Sieh mich an! Leben ist nicht leicht, Leben ist nicht schwer. … Heimat ist nicht da oder dort. Heimat ist in dir drinnen, oder nirgends” http://www.suhrkamp.de
UD I DET BLÅ
…automobilerne de maser frem
åh gud ved hvor de skal hen
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad der ku’ hænde
man ved jo aldrig
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad man ku’ finde
finde finde ¹
Jeg var på vej i sommerhus med de mest livlige ‘eksempler’ i min familie.
Det var forår, vejret var godt og humøret højt.
Vi havde en lang køretur foran os, og havde medbragt masser af musik.
Der var særlig én sang, vi fandt stor fornøjelse i at synge; ‘Ud i det blå’ af Kim Larsen.
Når jeg hører sangen, er jeg altid på vej i sommerhus.
Mine billeder er fra de seneste dage. Sol, blæst og et fantastisk lys.
Sådan var vejret den dag, vi skrålede om kap med Kim Larsen
_________________________________________
¹ ‘Ud i det blå’ af Kim Larsen, Kjukken
God tur i foråret og husk madpakken ❤
Forårslys, Kajakker og Fossekall
På parkeringspladsen ved Nymølle holdt en norsk indregistreret Van med kajakbøjler på taget. Nede ved Mølleåen bag den gamle papirfabrik var padling næsten unødvendigt.
Med samme hastighed som deres nationalfugl, fossekall, forsvandt bådene rundt om brinken i den hurtigt strømmende Mølleå.
Var de mon klar over, at der er her, vandstæren holder vinterferie?
Her sidder fuglen ofte mellem trærødderne i brinken, og synger ligesom en lærke, når ikke den flyver lavt hen over vandet. Den kan gå på bunden, fordi vingerne bruges som spoilere og presser fuglen ned i den stærke strøm. Den er ret genial og sjov.
Lyset har ændret sig dramatisk de seneste uger. Det er noget, vi alle sammen registrerer, og noget de fleste glæder sig over. Jeg gik fra iso 800 til iso 100 på kamaeraet på en uge. Det lyder næsten som en acceleration, det føles også sådan.
Når det skarpe forårslys gennemtrænger alt, kommer jeg altid til at tænke på Kalkemanden af L.A. Ring. En refleks får mig næsten til at knibe øjnene sammen, når jeg ser det skarpe lys i billedet.
På Statens Museum for Kunst fandt jeg billedet til download:
God tur i foråret ❤
_____________________________



You must be logged in to post a comment.