…det var juli som kom
…alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.
Han var vel ved magt, sommerklædt og med panamahat. Kun lidt rejsetøj førte han med, det var så besværligt i varmen. Han havde kun badehætte og svømmebukser; det er ikke meget.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen
Jeg er fascineret af Norges idylliske højfjeld.
Her er vi på vandring vest for Gudbrandsdalen på vej på Jotunheimvegen.
Det er september måned, og myggene er på retur.
Billedet af fossen er fra Venabu.
Møns Klint er et fantastisk sted. Der er et helt enestående lys, som det 70 millioner år gamle kridt bidrager med. Kridtflagerne, som klinten er opbygget af, fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de udgør en del af det særprægede morænelandskab Høje Møn.
Vi har været på sejltur med kutteren Discovery.
En sejllads langs den 6 kilometer lange klint er virkelig en stor oplevelse, og når vejret er så godt som på vores tur, føler man sig voldsomt priviligeret.
Her ses Discovery på vej ind i Klintholm Havn.
Billedet ovenover er fra Påsken 1994. Vi vandrede nede på stranden, og kalken havde sat sig på sko og i tøj. Vi var parat til at deltage i et Halloween Show efter den tur.
Lidt mere alvorligt blev det senere på året, da flere hundrede ton kridt styrtede ned over en fransk kvinde som vandrede på stranden. Sommerskred er usædvanlige, men året 1994 var meget nedbørsfattig, og vandet der normalt binder kridtet i klipperne var svundet bort.
Kridtet består af næsten ren kalk, og er overvejende opbygget af cocoliter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag. Efter de store skred er mange mennesker på jagt efter fossiler som søpindsvin, søliljer, muslinger og blæksprutter. Har man først spottet én er det nemmere at finde de andre.
Jeg har endnu ikke været på Geocenter Møn, men det er på ønskelisten. I kan se meget mere på centerets flotte hjemmeside: Moensklint
God tur ❤
Glædelig midsommer til jer alle ❤
The Dancing Glade at Sorgenfri North of Copenhagen
I slutningen af 1700-tallet blev det populært blandt Københavns borgere at tage på udflugt ud af byen til Dansebakken ved Sorgenfri Slot. Her spiste man sin medbragte mad, slappede af og fordrev tiden med spil og leg. Det er en af disse sorgløse stunder, Juel har foreviget i sit maleri.
Statens Museum for Kunst
Jeg har været på Dansebakken, der ligger i Norske Skov. Besøget var på baggrund af Jens Juels; Dansebakken ved Sorgenfri
Ligesom flere andre af Juels andre billeder fra omkring 1800 har landskabet fået en meget central rolle. For maleren var det en adspredelse fra de mange portrætter. Ud på eftermiddagen brød man op fra Dansebakken og tog videre til Dyrehavsbakken, hvor forlystelserne allerede dengang lokkede.
Statens Museum for Kunst
Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.
Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.
Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.
Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.
Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.
Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.
Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.
God Tur ❤
Der er dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan var de dage, da æbletræerne blomstrede.
Jeg er god til at være tilstede i nuet. Endda så god at andre har bemærket det 🙂
For nogle år siden var jeg på besøg i den lille by ved havet, hvor jeg er født. Det var første gang, jeg så huset som voksen.
På døren ind til haven var der en indskrift: Carpe Diem. Det rørte mig dybt. Tænk at de vigtige ord, skulle jeg finde netop her.
Jeg erindrer ikke huset, men haven husker jeg. Her fik jeg fortalt historier om aftenen. Der var særlig én om tordenguden Thor ledsaget af den ægte vare, en massiv torden og masser af lynild. Den aften glemmer jeg aldrig.
Hvorfor denne historie om mit barndomshjem, når det er Kaningården ved Furesøen, jeg vil fortælle om?
Jeg har skrevet om det før. Smid alt hvad du har i hænderne (hvis det er forsvarligt) og nyd dit liv. Du behøver ikke at bruge hele dagen, men det øjeblik du vælger ud, brug det intenst.
Det var det, jeg gjorde den dag, da æbletræerne blomstrede.
Kaningården stammer fra begyndelsen af 1700 tallet. I parken kan man finde en gammel æbleplantage fra 1935.
Gården ligger ned til Furesøen på hjørnet af Malmmosevej og Furesøvej. Ejendommen er ejet af Lyngby Taarbæk Kommune.
Ved I hvilken sø, der er Danmarks største? Det er Arresø, i areal måler den 41 km2.
Vi var på vandring på Arrenæs, oppe på Maglehøj 70 moh, og i Avderød skov. Der er flot derude i bakkerne og på højene med udsigt over Arresø.
Avderød-halvøen, kaldet Arrenæs, strækker sig fra amtsvejen Hillerød – Frederiksværk ud i landets største sø, Arresø. Egnen omkring Arresø er præget af en række forskellige landskabsformationer, hvoraf flere er sjældne i Østdanmark både mht. hyppighed og udstrækning.
Størstedelen af de omgivende landarealer udgøres af sidste istids morænelandskaber, men herudover findes udbredte efteristidsformationer, der er et resultat af landhævninger, havstigninger, vand- og vinderosion samt hav- og ferskvandsaflejringer m.v.
Den centrale og sydlige del af halvøen består af et højtliggende, stedvist kuperet terræn med højeste punkt Maglehøj, 70 m o.h., mens den nordlige del består af et lavereliggende, jævnt kuperet terræn med højeste punkt Lille Maglehøj, 27 m.o.h.*
————————————
God tur og husk badetøjet ❤ Liseleje strand er ikke langt væk.
…jeg synes, der mangler en vigtig ting – Madpakken 🙂
Jeg har været på landet i dag. Det var ikke nogen længere rejse. Det er cirka to til tre kilometer fra Holte station. I kan tage toget til Holte. Forsæt ud ad Øverødvej, og når I er forbi Havartigården, så ligger indgangen til Brygger Jacobsens Eg inde til venstre.
Lærkerne synger, stæreflokke med unger øver flotte manøvrer, gulspurven praktiserer sit særprægede kald, guldsmedene laver flere guldsmede og marken er ved at blive høstet. Det hele er meget idyllisk. Vandreturen er superflot, og er etableret i et bakket istidslandskab.
Oppe fra Høje Sandbjerg kan I se ind til København. På en klar dag kan I skelne de forskellige spir og tårne fra den 85 meter høje bakke. Mod øst ses Ven og Sverige.
Her kan I læse mere om landskabet, og studere kort over området.
God tur og husk madpakken ❤
Hvor ravneunger kigger ned fra en gren
højt over mit hoved
Hvor ræveunger tumler ned ad skrænten
i leg
Hvor fiskeørnen glider afsted
på en opvind
Der står to små piger bag et hegn
i en børnehave
Hvad hedder du, spørger de. De vender sig om mod resten af vennerne, som er travlt beskæftiget på små cykler, i færd med at lave sandkage eller hælde sand op i kopper.
Damen hedder Hanna, råber de informerende. De vender sig ivrigt imod mig.
Vi hedder Dea og Mille, fortæller Mille.
Snart er vi fordybet i en samtale om min cykel, og hvor flot, de synes, den er.
Er I glade for jeres børnehave, spørger jeg.
Ja, for her er blade.
Blade? spørger jeg.
Ja, ude i skoven, og engang imellem går vi tur i skoven.
Jeg driller dem lidt; Kan I ikke forlange at komme på tur?
Hvad betyder forlange, vil de vide.
Er det ikke noget, I selv kan bestemme, spørger jeg.
Nej, det kan vi ikke, det er de voksne, som bestemmer.
Ja, tænker jeg, det er trygt for børn at vide, at det er de voksne, som tager ansvar.
Jamen, så kan I måske ønske at komme på tur?
Der opstår en lille pause, og så siger Mille, at det kan de godt.
Én gang om året, fortæller hun, når sol står i måne.
Jeg føler mig skakmat. Det er ikke til diskussion.
Kom, vi vinker til hende, siger Mille, da vi har taget afsked. De står og vinker til mig, da jeg kører videre. Det går op for mig, at jeg skulle ha’ spurgt, hvad det betyder, når sol står i måne.
Jeg har det, som om jeg har været i audiens hos gamle enter i Midgård.
…det var juni som kom
“Nu kommer fruen, den unge frue!” råbte de inde i vognen, og så kom fruen, ung og fin, stolt og nydelig. Hun var født til at holde “syvsovere,” kunne man straks se. Hun gjorde gilde på den længste dag i året, for at man kunne få tid til at spise de mange retter mad; hun havde råd til at køre i egen vogn, men kom dog med posten som de andre, hun ville derved vise at hun ikke var hovmodig; alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.