Spor af mennesker

Posted on 14. February 20152. March 2015 by Hanna

Jeg er på tur i Ravnholm Skov. Dybe hulveje tilbage fra oldtiden skærer sig ned i bratte skrænter, ned mod Mølleåen. Træerne tårner sig op over mit hoved, og jeg tænker med fascination på de mange mennesker, som har været med til at forme landskabet.

I dag er det nedbør, glade vandrere som mig og mountainbikere, som er med til at sikre dybden af sporene.
For mange år siden var det mennesker, heste, og kærrer på vej til de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet over Mølleåen.

Hulvejene er nogle gange blokerede af væltede træer. Mudder kan også forekomme 🙂
Mens jeg forcerede et væltet træ, mindedes jeg en ven, som uden tøven kørte ned ad en stejl hulvej på sin cykel en mørk aften. Når jeg skriver mørk, mener jeg meget mørk.

Farten var god i mørket, indtil han ramte en træ. Han lod sig dog aldrig gå på af småting, indtil det næste uheld næsten tog livet af ham. Jeg tror, han havde fået for vane at gamble.

En morgen var han kommet for sent afsted hjemmefra. Det var blevet mere en regel end en undtagelse. Den morgen blev der trådt ekstra godt i pedalerne. Da han nåede rampen til cykelkælderen var bommen på vej ned. Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Han satte fuld speed på cyklen, og bommen knaldede ned i hovedet på ham. Det kostede meget lang tid i en hospitalsseng, men han kom sig uden mén.

Jeg kan godt lide at have fuld speed på. Det skal ikke være fordi, jeg er kommet for sent ud af sengen, men fordi det er sjovt.

Rigtig god tur derude uanset om det regner, sner eller stormer 🙂 ❤

________________________________________

Ravnholm Skov

Film optaget i Ravnholm Skov

Happy Valentine’s Day

Posted on 12. February 20152. March 2015 by Hanna

Valentine’s Day is mentioned ruefully by Ophelia in Hamlet (1600–1601):

To-morrow is Saint Valentine’s day,
All in the morning betime,
And I a maid at your window,
To be your Valentine.
Then up he rose, and donn’d his clothes,
And dupp’d the chamber-door;
Let in the maid, that out a maid
Never departed more.

—William Shakespeare, Hamlet, Act IV, Scene 5

På vandring i Maglemosen i Vedbæk

Posted on 10. February 201530. March 2017 by Hanna

Om 22 dage er det forår, skrev jeg i mit sidste indlæg; men foråret kom i går.

Jeg trak cyklen ud af skuret, hvor den havde stået siden efteråret. Jeg ville op til Vedbæk, op til Maglemosen.

I har sikkert hørt om Vedbækfundene, som kan ses på Gammel Holtegård i Gl. Holte.
Dengang, da man skulle bygge Vedbæk Skole i 1975, fandt man 17 grave med velbevarede skeletter fra Jægerstenalderen.

I en grav lå en ung kvinde med et nyfødt barn, lagt på en svanevinge. I en anden grav lå en ældre mand med hjortegevirer under hofte og skulder.

Hvorfor lå det nyfødte barn på en svanevinge og manden på hjortegevirer? Det er gaver fra de efterladte, det ved jeg. Men hvorfor et hjortegevir og en svanevinge? Var manden en dygtig jæger? Hvad så med barnet?

Er det gaver, der skal sikre de døde adgang til dødsriget på samme måde, som mønter til Charon skulle sikre sejllads over floden Styx til Hades?

Vi er kørt forbi Maglemosen flere gange, men jeg ville vente med at udforske mosen til en dag, hvor vejret var godt.

For 7.000 år siden var vandstanden 5 meter højere i Vedbæk fjord end den er i dag. Siden har landet hævet sig, og havet trukket sig tilbage.
Gennemsnitstemperaturen var 2 – 3 grader højere end i dag, og Danmark var dækket af urskov.

Der er lidt uenighed blandt forskere om, hvordan urskoven så ud i Jægerstenalderen. Nogle forskere mener den danske urskov var højstammet og mørk, med næsten nøgen jordbund under de tætte trækroner.

Andre har gjort den antagelse, at græs- og buskædende dyr som urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr i nogen grad var i stand til at holde skoven i ave, så den fremtrådte mere parkagtig. Der er også den mulighed, at jægerne lysnede i skoven ved fældning, styning og afbrænding for at fremme vildtets fødemuligheder.

Der var ingen dyrkning af jorden, men man levede ved vandet, hvor der var meget mad.

Arkæologer anslår, at der boede 40 mennesker rundt om fjorden. De jagede vildsvin, kronhjort, vilde katte, egern og rådyr med bue og pil. Den største bue man har fundet er 195 cm høj.

Der er tykke bopladslag, der vidner om en kontinuerlig bosættelse 5500 – 4500 f.Kr.

Grisestien, Nærum-Vedbæk

Maglemosen, Vedbæk

Maglemoserenden, Vedbæk

Maglemosen, Vedbæk

__________________________________

Jeg søgte på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, og fandt dette spændende link fra et fund i Storstrømmen:

En 6-7.000 år gammel boplads fra jægerstenalderen beliggende ved Orenæs på Falster.

God tur, og vær forberedt på mudder, hvis I går rundt om søen 🙂

Forårsvandring i Sverige

Posted on 8. February 20152. March 2015 by Hanna

Der er 22 dage til den første forårsmåned.
Foråret er lige rundt om hjørnet, og det er én af de bedste årstider til vandring ❤

Vi har været på eventyr i Småland mange gange. Søen, Bolmen er et helt unikt område.
Ved et tilfælde faldt jeg over en hjemmeside skrevet af Jan Elleby. Et site jeg havde glemt, men nu er det lykkeligt genfundet.

Jan Elleby, har beskrevet vandringer på langs af Sverige i ViaAlpina, se vigtige links efter billeder.
Etape 7 starter ved Skeen og fortsætter et langt stykke langs med Bolmen. Etapen er beskrevet som en vandring på 92 km over 5 dage.

Vi var på en sensommerferie i området for halvandet år siden. Jeg er vild med den natur.
Masser af skov, søer og meget smalle grusveje. Selv gamle forfaldne røde træhuse øger oplevelsen af bevaringsværdig smuk, gammel bondekultur.

Jeg kan varmt anbefale, at I kigger på hans omfattende spændende beskrivelser af vandringer. Han er også ivrig bjergbestiger, og har længe samarbejdet med Dansk Bjergklub.

Billederne er fra vores ferie.

__________________________________

Vigtige links:

Etape 7: Skeen – Unnaryd – Smålandsstenar

Planlæg din rejse med Sveriges kollektive trafik på Resrobot. Her kan I søge rejser mellem 50.000 holdepladser.

Smålands Sjörike

Blue sky, a heron and the Unnamed Lake

Posted on 6. February 20152. March 2015 by Hanna

Frederick George Scott (1861-1944)
The Unnamed Lake

IT sleeps among the thousand hills
Where no man ever trod,
And only nature’s music fills
The silences of God.

Great mountains tower above its shore,
Green rushes fringe its brim,
And o’er its breast for evermore
The wanton breezes skim.

Dark clouds that intercept the sun
Go there in Spring to weep,
And there, when Autumn days are done,
White mists lie down to sleep.

Sunrise and sunset crown with gold
The peaks of ageless stone,
Where winds have thundered from of old
And storms have set their throne.

No echoes of the world afar
Disturb it night or day,
The sun and shadow, moon and star
Pass and repass for aye.

‘Twas in the grey of early dawn,
When first the lake we spied,
And fragments of a cloud were drawn
Half down the mountain side.

Along the shore a heron flew,
And from a speck on high,
That hovered in the deepening blue,
We heard the fish-hawk’s cry.

Among the cloud-capt solitudes,
No sound the silence broke,
Save when, in whispers down the woods,
The guardian mountains spoke.

Through tangled brush and dewy brake,
Returning whence we came,
We passed in silence, and the lake
We left without a name.

Jeg har været på tur i solen og sneen. Himlen var meget blå, den farve gør mig højstemt. Jeg krydsede sporene fra ræv og rådyr. Trods vintervejret sang mejsefuglene deres forårssang.

De dybe hulveje lokkede med deres spændende historiske spor i landskabet. En ny sti fristede mig hele tiden på trods af kulden.

Til sidst måtte jeg vende hjemad, og jeg blev belønnet for min lange vandring, for nu var solen på vej ned.
Fiskehejren fløj hen over vandet imens den anklagende skreg ud i det kolde tusmørke.

Kyndelmisse, Candlemas, Kjørmes Knud

Posted on 3. February 20152. March 2015 by Hanna

Det er hvidt herude
Kyndelsmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård
hvidt forneden, hvidt foroven
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård

St. St. Blicker 1838

Kyndelmisse falder 40 dage efter jul. Kyndelmisse var en officiel helligdag i Danmark indtil 1770.

Kyndelmisse var også en vigtig folkelig fest. Den markerede, at halvdelen af vinterhalvåret var gået. For bønderne var det en vigtig dag, for her skulle de helst have halvdelen af vinterforrådet af mad og dyrefoder tilbage for at klare sig igennem foråret.

Kyndelmisse er kendt for at være årets koldeste tid. Der knytter sig mange varsler og forudsigelser om det kommende år til kyndelmisse.

Hvis Solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter
Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår

I søndags var vi på tur. Solen skinnede og der stod mange erantis i skovbunden.
I dag på Kyndelmissedag sner det. Det har været en kold dag, og hvis det sner på Kyndelmissedag, kommer våren tidligt ❤ 🙂

Furs Bro, Blekinge, Sverige

Posted on 1. February 201510. March 2022 by Hanna

Jeg har tidligere udgivet en historie om Blekinge, men området fortjener en fortælling mere. Det bliver historien om Furs Bro, som jeg har oversat frit efter saleboda-fur.

“Furs bro over Lyckebyån er et historisk sted. Pladen på den gamle bro fortæller: Her gik rigsgrænsen mellem Sverige og Danmark i 980-1658.

I gammel tid var broen et vigtigt mødested for folk i grænseområderne.

Vilhelm Moberg skrev:
“Over 600 år levede indbyggerne ved en rigsgrænse, som de opfattede som en syndestraf… Ingen grænsemarkering kunne udslette deres fællesskab. Men ved ethvert udbrud af krig blev de omdannet til hinandens fjender. ”

Af det kom bøndernes fredsaftaler – sognets befolkning i Fridlevstad i syd og Vissefjärda i nord havde lovet hinanden ikke at følge deres herrer over grænsen og ikke at gå imod hinanden med magt eller brand. Broen var fredens bro.

Landsbyerne omkring Furs Bro byder på smukke landeveje, vildmarks stier, fortidsminder, idyller, en snes søer, mange med fisk. Alt i den smukkeste natur. Ved broen flyder åen rask afsted under tårnhøje fyrretræer. Men navnet Fur kommer formentlig ikke af fyrretræerne men af et gammelt svensk for, der betyder fåra, på danska fure. Furen er Lyckebyån.”

Runesten af?

Blekinge er et meget spændende område, hvor vandring får en ekstra dimension mellem kæmpe mosbegroede sten, gamle fyrretræer og graner.

Her kan I læse min underholdende historie om at leje feriehus i sidste øjeblik: Kättilsmåla

Kender I til runestenen blandt mine billeder, eller kan I oversætte til nutidigt sprogbrug. Den stod tæt på Furs Bro, som jeg husker det.

God tur i det svenske 🙂

Finjasjöen, Sverige

Posted on 29. January 20152. March 2015 by Hanna

Mangler I inspiration til en flot vintervandring, så vil jeg anbefale Finjasjöen.
Søen ligger ved Hässleholm i Sverige.

Vi gik runden en meget varm sommerdag. Det ville være en stor oplevelse, at gå turen igen i et køligere vejr.
Jeg ville vælge en dag med sikker sol, og gerne vindstille vejr. Turen er på 19 km.

Man går ad gangbroer i mangroveskov, langs åer og langs den smukke søbred.
Vigtigt, ledstatus den 19.01.2015:
Leden står delvis under vand langs den vestlige side av Finjasjön, undgå alslingan ved at benytte vejen forbi Finja Kyrka.

Finjasjöen er en rundvandring, som er én af etaperne fra SL2 Nord-sydleden.
Finja-Björkviken-Finja.
I kan se kort over området og læse flere detaljer her: Finjasjöen rundt