Hvorfor vil Samsø altid betyde noget særligt for mig?  Det hele begyndte med en meget god og festlig veninde, som havde for vane at besøge sin gamle ven derude midt i Danmarks rige.

Hvis du har lyst til at tage med, så spørger jeg HC, sagde hun en dag. Det var jeg helt frisk på, og der gik ikke lang tid, før dagen oprandt, da vi skulle rejse.

Vi anvendte den helt korrekte fremgangsmåde. Rygsækken blev pakket, cyklen pumpet og så afsted til Hellerup Station. Fra Kalundborg sejlede vi til Kolby Kaas, en utrolig hyggelig sejltur.

Det var september måned. Vi sad oppe på dækket og nød udsigten, mens solens stråler varmede os. Jeg fik en kortvarig illusion af varmere himmelstrøg, men det her var jo Samsø Bælt, vi krydsede ude i Kattegat.

Vi blev modtaget med åbne arme af HC, bogstavelig talt. Jeg følte mig hjemme med det samme, og stemningen var meget, meget hyggelig. Vi medbragte en omhyggeligt udvalgt rødvin og nogle gode bøffer. Det blev starten på nogle uforglemmelige aftener, med masser af drillerier og god snak.

Om dagen cyklede vi ud i landskabet i det omskiftelige vejr. Der blev et par ufrivillige pauser under vejtræerne undervejs efterhånden som regnbygerne drev hen over øen, men det var med til at intensivere oplevelsen endnu mere.

Vi var rundt overalt på Nordøen. Den største oplevelse blev dog, da vi lagde ud fra Langør i HC’s båd, ud til pestøen, Kyholm.

Tæt på øen satte vi en jolle i vandet, og roede resten af vejen ind til Kyholm. Det er sådanne oplevelser drømme er gjort af.

Øen har været karantæneområde for skibe, hvor der var mistanke om pest, første gang i 1700-tallet. Anden gang i 1831-59.

Under Englænderkrigene frem til 1814 var Kyholm befæstet med søbatterier og kaserne med op til 400 soldater. Øen Anholt var besat af Englænderne, og Frederik den 6. ville forhindre at det samme overgik Samsø. Det skete dog ikke, men mange af soldaterne døde af en febersygdom, og der blev søgt om tilladelse til at opføre en kirkegård, så de døde kunne blive begravet. Vi står nu og ser på den lille kirkegård, og mindes historien.

En anden minderig tur gik ud på Besser Rev. Vi havde talt med nogle fiskere forinden om tidevandet ved Draget.

Der var lidt mere vand i Draget end beregnet, da vi skulle tilbage, men vi havde snøvlet, pjattet og gjort alle mulige afstikkere undervejs, så naturligvis var vi for sent på den. Det eneste der overgik os var våde bukseben, og det er en nådig pris at betale for en ubeskivelig smuk udflugt i et unikt landskab.

Et par år efter blev HC indlagt på sygehuset. Han blev ved med at ha’ problemer med sit ben, efter han havde fået det i klemme mellem to både. Det viste sig at være cancer, og han døde kort efter.

Jeg har været på Samsø mange gange siden da, men aldrig uden at mindes HC ♡

—————

TV2 Østjylland, filmklip fra Kyholm

En opdigtet røverhistorie om en tur på Samsø 🙂

Ferie på Samsø?