Weather Changes

Rude Skov

Istidslandskab

Jeg har været på vandring i Farum Naturpark. Store fredede områder nordvest for København. Nærmere betegnet området mellem Slangerup og Farum.

Landskabet er præget af den sidste istid for 13.ooo år siden. Området var dækket af flere hundrede meter is, og da isen langsomt smeltede bort, lå området tilbage med dødishuller, tunneldale, åse og søer.

Nældesø

Nældesø

Her ved Nældesø spiste jeg min madpakke, og ved siden af mig sad grønne frøer og dinglede med benene i vandkanten, akkurat som sidste gang jeg besøgte stedet 🙂

Mellem Ganløse Eged og Skovly

Mellem Ganløse Eged og Skovly

Her passerede jeg på tværs af en tunneldal oppe fra Ganløse Eged Skov. Der er helt utrolige smukke kig ned igennem tunneldalestrøgene, der ligger meget markante i øst/vest gående retninger.

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Tunneldal

Tunneldal

Tunneldal ved vandskellet

Tunneldal på vej mod vandskellet

Buresø

Buresø

På sti til Buresø

På sti til Buresø

Højlandskvæg

Højlandskvæg

Tunneldal

Tunneldal

Langåsen

Langåsen

Foreningen Naturparkens Venner har konstueret en hjemmeside med alle de oplysninger I måtte få brug for, hvis I vil besøge stedet.

På hjemmesiden finder I detaljerede kort, adgangsforhold, historie, oplysninger om fredningen og meget mere, rigtig god fornøjelse:

Foreningen Naturparkens Venner

Stisystem og Ture

 

Rusland

Vi har været på vandring over ny høstede marker, hvor ravnene fløj højt over vores hoveder. Videre gennem enebærskov og hedearealer, hvor lyngen blomstrede.
Gennem ege- og bøgeskov, Tegners skulpturpark og enge. Enge, hvor der for 7.000 år siden strakte sig en 3 kilometer lang fjord ind i landet.
Vi afsluttede vores vandring ved havet i Dronningmølle.

Kender I udtrykket, det er en by i Rusland? I overført betydning er det noget, der er helt fremmed eller ukendt. Sibirien er navnet på et landområde i det nordlige Asien, men i dansk sprogbrug er det også brugt som stednavn for vidtstrakte, øde og fjerntliggende områder.

Rusland og Sibirien er således brugt om afsidesliggende områder flere steder i Danmark, og derfor også om det ca. 260 ha. delvist fredede område, der strækker sig fra Villingerød i syd til Dronningmølle Strandvej i nord.

Jeg kan varmt anbefale Rusland på alle årstider. God tur og husk madpakken ❤

Rudolph Tegners Museum & Statuepark

 

Fjordlandet

Vemodig

Det har været en utrolig smuk sommer, også på det personlige plan. En sommer jeg aldrig vil glemme.

Alligevel blev jeg overrasket over min vemodighed. Pludselig er alle markerne høstet på grund af de optimale vækstbetingelser. Skolerne begynder på mandag begivenheder der indikerer at efteråret nærmer sig.

Da var det jeg indså, at nu starter en ny tid, en mere aktiv periode. Nu er det ikke længere for varmt til de mere aktive udfoldelser, og pludselig glæder jeg mig.

Hvordan står det til ude i skoven, og på engene, steder der har været for varme at besøge i denne sommer.

Nu bliver det sjovt at træne i det fri. Efteråret er en smuk tid. Men der er nok lidt sensommer tilbage 🙂  I ønskes en rigtig dejlig uge 33 ❤

Kim Utzon, Nybro Kano og Kajakklub og Kanoudlejningen

For nogle år siden gik vi en tur inde i Nørreskoven langs med Furesøen.

Dagen før havde vi bemærket en kano, der lå trukket op på land, men da vi passerede den dagen efter på samme sted, kravlede vi ned ad skrænten, for at være sikker på, at alt var i orden.
Redningsvestene hang i et træ, og padlerne lå i bunden af kanoen. Der var ingen mennesker var at se.

På siden af kanoen stod et telefonnummer til Kanoudlejningen i Nybro, og efter en opringning stod det klart, at vi skulle padle i stedet for at gå.

De havde meldt kanoen stjålet dagen før, og de var glade, hvis vi ville sejle den hjem til Nybro.
Efter en time ankom vi, og blev beværtet af Gorm med alt hvad huset, det vil sige iskiosken formåede.

Ved samme lejlighed fik vi et gavekort, med tilbud om en kanotur for 2 personer.
Jeg tror, tiden at ved at være inde til at indløse gavekortet 🙂

Nybro Kano- og kajakklub er tegnet af tegnestuen, Kim Utzon og udsmykket af Lin Utzon.

El Nino og rekordvarme i juli 2014

Juli 2014 bliver én af de varmeste måneder målt nogensinde i Danmark. Det inspirerer ikke til vandreture, men til stranden, som I kan se af mit foregående indlæg.

I øjeblikket diskuterer verdens klimatologer, hvorvidt en El Nino er på vej. Den sidste kraftige El Nino hærgede i 1997-98.

Den 21. februar i år skrev Lars Henrik Aagaard følgende for Berlingske:

Der kan være god grund til at ruste sig til en varm sommer. Ifølge en ny klimamodel skulle en ny El Niño sætte rekordblus på det globale termometer.

Hvad er El Nino? Den er karakteriseret ved en usædvanlig varm havtemperatur i Stillehavet. El Nino er en kobling af hav og atmosfære systemet i den tropiske del af Stillehavet, og har store konsekvenser for vejret i hele verden.

Fænomenet starter ved Indonesien i den vestlige ende af det tropiske Stillehav. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden er nok til at igangsætte en langsom bevægelse i oceanets overflade fra vest mod øst – en Kelvinbølge.

Det varme overfladevand flyder mod øst, når vinden løjer af. Normalt holdes overfladevandet fanget ved Indonesien af den kraftige passatvind, der blæser fra øst mod vest omkring Ækvator. En dybtliggende strøm i forbindelse med en bølgebevægelse i grænsefladen mellem det øverste vandlag og det dybe bundvand bidrager til transporten: Man ved, at passatvinden løjer af med mellemrum, men kun når tilstrækkelig meget varmt overfladevand er stuvet i vest, udløses El Nino.

Fiskerne i Peru brugte navnet El Nino om en lokal havstrøm, der varmede vandet op. Navnet El Nino blev givet til strømmen, fordi den altid kom ved juletid, og El Nino betyder drengebarn på spansk, ved juletid også brugt om Jesusbarnet.

I Peru druknede alt i mudder og flere end 25.000 mennesker flygtede fra oversvømmel-serne i 1997-98 under El Nino.

Gaderne i Mampuesto i Peru flød med kister og skeletter, fordi vandmasserne ødelagde kirkegården. Slagregn omdannede Sechura Ørkenen til en 135 km lang flod, og en tilhørende 3 m dyb sø, som man satte fisk ud i, for at få noget godt ud af noget skidt.

Mens Peru blev bombarderet med drivende slagregn, var den østlige side af Sydamerika ufrugtbar og ekstrem varm. En stor del af Brasiliens regnskove antændte spontant på grund af tørken i regionen.

I Californien og Florida var det ekstreme vejrudsving. Floderne strømmede over deres bredder, og oversvømmelserne skabte store ødelæggelser. I februar 98 var Californien udsat for kraftige mudderskred, og samtidig forsvandt en stor del af Californiens kyst ud i Stillehavet, sammen med en del huse.
Undersøgelser har vist, at Californiens kyst eroderer 6 cm i gennemsnit pr. år, og dette kan stige helt op til 150-300 cm i et El Nino år.

I Florida i den sydøstlige del af USA forekom et stigende antal tornadoer, og selvom nedbørsmængden var normal.

Afrika var også et meget hårdt ramt kontinent i verden, mens en del af Afrika led under udbredt tørke blev Østafrika druknet i voldsomme regnskyl.

I et El Nino år er den østlige halvkugle plaget af skovbrande, tørke og perioder med meget intens regn. Med usædvanlige store højtryk over Australien og ekstreme lavtryk over det centrale Stillehav, bliver luftfugtigheden trukket mod Sydamerikas kyst og væk fra det normalt ‘våde’ østlige Stillehav. Når den voldsomme regn så falder i nord/syd Amerika og intens varme plager det vestlige Stillehav, skabes der omfangsrig tørke og talrige spontane skovbrande bryder ud.

I kan følge udviklingen på NOAA National Oceanic and Atmospheric Administration.

 

På vandring i strandkanten

Stranden

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

Summer Atmosphere