
Sneglebjerget i Frederiksdal
På vandretur i Frederiksdal, se kort: Folder over Frederiksdal.
Sneglebjerget har en højde af 53 meter over havet, og byder på en dejlig udsigt med kig til Furesøen.
God tur ❤

Sneglebjerget i Frederiksdal
På vandretur i Frederiksdal, se kort: Folder over Frederiksdal.
Sneglebjerget har en højde af 53 meter over havet, og byder på en dejlig udsigt med kig til Furesøen.
God tur ❤
Jeg har været på cykeltur langs gamle kanonstillinger, et kæmpe oversvømmelsesanlæg, og skyttegrave. Med andre ord sporene efter Københavns befæstning anlagt fra 1885-1894. Lyder det kedeligt? Det er det ikke.
Frygten for tyskerne var blevet så stor efter nederlaget i 1864, at man etablerede en kæmpe voldgrav rundt om København ved hjælp af kanaler, stemmeværker, bassinger og dæmninger. Voldgraven skulle forsinke fjenden, hvis de angreb.
Københavns Befæstning er opdelt i fire fronter. Det er Nordfronten, jeg har udforsket.
Bagved forterne lå fritliggende batterier, svært armerede befæstningsanlæg. Disse forter og batterier skulle i tilfælde af krig forbindes med skyttegrave og kanonstillinger. Desuden skulle de forstærkes ved at oversvømme det lavtliggende område mellem Ermelunden og Øresund, hvor en række bassinger og dæmninger var forberedt.
I tilfælde af krig ville man åbne Fæstningskanalens sluser ved Frederiksdal, og Ermelunden, og lukke Lyngby Sø’s afløb til Mølleåen. Furesøens vand ville derpå løbe ud og fylde bassingerne.
Jeg har fulgt ‘vandet’ fra slusen ved Frederiksdal og ud til Hvidørevej og Øresund.

Jeg starter her ved resterne af den gamle kornmølle fra 1851 , hvor Furesøens vand fosser ind i Mølleåen.

I kender nok allerede Frederiksdal for kanosejlads, traktørsted og badning ved Furesøen. Men vidste I, at Frederiksdals sluse var nøglen til hele oversvømmelses-systemet, og det blev bevogtet op til 1. verdenskrig.

Her ved Havnehytten på Søpromenaden i Lyngby har man bevaret furerne i cementen i jernbanebroen. Fugerne afslører placeringen af en sluse, der kunne lukkes, hvis vandet skulle ledes ud i oversvømmelsesanlæggene.

Min cykel står ovenpå det tildækkede stemmeværk ved Brohus, som I kan se på det næste billede

Stemmeværket ved Brohus, Lyngby Hovedgade.

Ermelundsbroen
For at føre vandet til ‘voldgraven’ havde man udgravet en kanal, Fæstningskanalen fra Furesøen til Ermelunden Stemmeværk.

Her bliver Fæstningskanalen gravet igennem Ermelundsbakken. Kanalen er fotograferet i 1887 neden for Ermelundsbroen* *Billede og tekst fra Byhistorisk Samling Lyngby -Taarbæk Kommune

Ermelund stemmeværket ved dæmning 1. er gravet fri efter mange år under jorden. Det ligger for enden af Soløsevej.

Fra Vestre Ordrup Krat Batteri ses dette store oversvømmelsesområde. Fra batteriet kunne man skyde på langs af oversvømmelsen og forsvare flankerne. I forlængelse af området ligger Klampenborg Galopbane og inde bag ved staldene ligger Østre Ordrup Krat Batteri.
Ritmester Clauson-Kaas var en fremragende iværksætter, og det var blandt andre ham, der stod bag opførelsen af Klampenborg Galopbane.
Dengang hed det Ordrup Mose, og der var mange ejere til området, hvoraf Fæstnings-terrænget var én af dem.
Det bød på en del problemer, og hæren afviste projektet i flere år indtil Ritmesteren forsikrede, at det ville betyde ganske lidt for oversvømmelsen.

I 1910 stod Klampenborg Galopbane færdig, og blev en kæmpe succes med en totalisatoromsætning på 70.204 kr. på premieredagen.

Øresund kan skimtes for enden af vejen. Som det fremgår af næste billede har man kunnet forsvare kyststrækningen, hvis fjenden gik i land ved Bellevue.


Det ville tage ca. otte dage at etablere hele Oversvømmelsen. Men forsvaret havde forskellige fyldningsmetoder, så hvis der var overhængende fare for et angreb kunne man etablere Nordre Oversvømmelse på under to døgn. Oversvømmelsen blev dog aldrig taget i brug.
Lyngby Taarbæk Kommune vil bruge en del af det gamle militæranlæg, oversvømmelses-anlægget, til at beskytte borgerne mod skybrud og kraftige regnskyl forårsaget at klimaforandringer.
I slutningen af 1800-tallet var det fjenden som skulle holdes ude, nu er det vandet.
——————————
Jeg har anvendt sort-hvide billeder fra Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk Kommune.

…det var juli som kom





…alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.
Han var vel ved magt, sommerklædt og med panamahat. Kun lidt rejsetøj førte han med, det var så besværligt i varmen. Han havde kun badehætte og svømmebukser; det er ikke meget.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

Jeg er fascineret af Norges idylliske højfjeld.
Her er vi på vandring vest for Gudbrandsdalen på vej på Jotunheimvegen.
Det er september måned, og myggene er på retur.
Billedet af fossen er fra Venabu.
Møns Klint er et fantastisk sted. Der er et helt enestående lys, som det 70 millioner år gamle kridt bidrager med. Kridtflagerne, som klinten er opbygget af, fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de udgør en del af det særprægede morænelandskab Høje Møn.


Vi har været på sejltur med kutteren Discovery.

En sejllads langs den 6 kilometer lange klint er virkelig en stor oplevelse, og når vejret er så godt som på vores tur, føler man sig voldsomt priviligeret.



Her ses Discovery på vej ind i Klintholm Havn.

Billedet ovenover er fra Påsken 1994. Vi vandrede nede på stranden, og kalken havde sat sig på sko og i tøj. Vi var parat til at deltage i et Halloween Show efter den tur.
Lidt mere alvorligt blev det senere på året, da flere hundrede ton kridt styrtede ned over en fransk kvinde som vandrede på stranden. Sommerskred er usædvanlige, men året 1994 var meget nedbørsfattig, og vandet der normalt binder kridtet i klipperne var svundet bort.
Kridtet består af næsten ren kalk, og er overvejende opbygget af cocoliter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag. Efter de store skred er mange mennesker på jagt efter fossiler som søpindsvin, søliljer, muslinger og blæksprutter. Har man først spottet én er det nemmere at finde de andre.
Jeg har endnu ikke været på Geocenter Møn, men det er på ønskelisten. I kan se meget mere på centerets flotte hjemmeside: Moensklint
God tur ❤
Glædelig midsommer til jer alle ❤

The Dancing Glade at Sorgenfri North of Copenhagen
I slutningen af 1700-tallet blev det populært blandt Københavns borgere at tage på udflugt ud af byen til Dansebakken ved Sorgenfri Slot. Her spiste man sin medbragte mad, slappede af og fordrev tiden med spil og leg. Det er en af disse sorgløse stunder, Juel har foreviget i sit maleri.
Statens Museum for Kunst
Jeg har været på Dansebakken, der ligger i Norske Skov. Besøget var på baggrund af Jens Juels; Dansebakken ved Sorgenfri
Ligesom flere andre af Juels andre billeder fra omkring 1800 har landskabet fået en meget central rolle. For maleren var det en adspredelse fra de mange portrætter. Ud på eftermiddagen brød man op fra Dansebakken og tog videre til Dyrehavsbakken, hvor forlystelserne allerede dengang lokkede.
Statens Museum for Kunst
Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.
Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.
Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.
Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.
Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.
Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.
Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.
God Tur ❤
Der er dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan var de dage, da æbletræerne blomstrede.
Jeg er god til at være tilstede i nuet. Endda så god at andre har bemærket det 🙂
For nogle år siden var jeg på besøg i den lille by ved havet, hvor jeg er født. Det var første gang, jeg så huset som voksen.
På døren ind til haven var der en indskrift: Carpe Diem. Det rørte mig dybt. Tænk at de vigtige ord, skulle jeg finde netop her.
Jeg erindrer ikke huset, men haven husker jeg. Her fik jeg fortalt historier om aftenen. Der var særlig én om tordenguden Thor ledsaget af den ægte vare, en massiv torden og masser af lynild. Den aften glemmer jeg aldrig.
Hvorfor denne historie om mit barndomshjem, når det er Kaningården ved Furesøen, jeg vil fortælle om?
Jeg har skrevet om det før. Smid alt hvad du har i hænderne (hvis det er forsvarligt) og nyd dit liv. Du behøver ikke at bruge hele dagen, men det øjeblik du vælger ud, brug det intenst.
Det var det, jeg gjorde den dag, da æbletræerne blomstrede.












Kaningården stammer fra begyndelsen af 1700 tallet. I parken kan man finde en gammel æbleplantage fra 1935.
Gården ligger ned til Furesøen på hjørnet af Malmmosevej og Furesøvej. Ejendommen er ejet af Lyngby Taarbæk Kommune.
You must be logged in to post a comment.