Jeg har forlagt en Elefant og en Biografbillet

Vores kære Benny Andersen skriver i digtet, Til en der har mistet en elefant, om små sorte huller hjemme i vores stues univers. Sorte huller, der opsluger alle de dagligdags ting, vi omgiver os med, bare vi vender ryggen til.

Jeg kan godt forstå, at man kan forlægge en elefant, når det er en lille figur. En biografbillet er næsten oplagt. Har man 10 lommer i tøjet, er det den tiende lomme, man finder billetten i. Men et lysthus, hvordan kan man forlægge et kinesisk lysthus?

DSC06392

Huset stod på en lille ø i Kinabugten i Furesøen. Efter De Coninck’s tid vidste man ikke, hvad der var sket med lysthuset. Senere fandt man huset i en villahave i Klampenborg. I følge historierne om huset, har det været andre steder end i Klampenborg. Nu står det kinesiske lysthus på Nationalmuseet i Brede.

DSC06086

Jeg var ude på broen ved badeanlægget. Der havde allerede dannet sig et tyndt lag is efter morgenbadningen. Da jeg stod og så ned i det mørke vand, var det helt skørt at tænke på, at der er folk, som kan finde på at svømme under isen.

DSC06467

DSC06082

Jeg var ved Furesøen med nogle dages mellemrum. I den tid havde det regnet, sneet og regnet, for derefter at sætte ind med frost. Nu skinnede solen og det var spejlglat. Det var livsfarligt.

DSC06430

DSC06411

Ved Yachtklubben Furesøen mødte jeg to issurfere, for dem var vejret ligefrem en fordel.

Skærmbillede 2013-02-22 kl. 16.19.59

Jeg ville bare skrive om det kinesiske lysthus, der blev væk og fundet igen. Derfor var dejligt, at det dukkede op i Klampenborg. For det var på grund af lysthuset, at jeg lærte om De Coninck og den florissante handelsperiode i danmarkshistorien. Det var på grund af lysthuset at jeg blev klogere på Kinabugten, og fik genlæst et af mine ynglingsdigte af Benny Andersen, Til en der har mistet en elefant.

Hvis I vil aflægge Kinabugten et besøg, så vent lidt endnu til sneen eller tøvejret kommer.

God Tur!

__________________

I kan se svømning under is på YouTube filmen om Stig Severinsen. Her kan I se ham sætte ny rekord under isen i badebukser i Knudsø i Østjylland!

DSC06099

Med toget ud i Hareskovene

Isen kom sydfra og stoppede ved Ballerup for ca. 13.000 år siden. Den skubbede en grov blanding af sten, sand, grus og ler foran sig. Sådan opstod det foldede landskab, hvor Hareskovene ligger i dag.

Ind på de små stier fra Gl. Jagtvej

Ind på de små stier fra Gl. Jagtvej

Jeg troede, der var mange mennesker i skoven fredag eftermiddag. Der var en mand med skiene under armen, han ledte efter mere sne. En dame var lige kommet hjem fra arbejde, og så var der den her MEGET søde lille mus, der hektisk ledte efter nødder, bog, agern og kogler. Jeg måtte skubbe lidt til den, fordi den ville op på min sko! Det var nyt 😎

DSC05139   DSC05136

Der er fortidsminder i Hareskovene, blandt andet Rillestenene.

DSC05146

DSC05169

Det er lige en skov for mig. Stærkt kuperede, snoede og smalle stier.

DSC05193

I mit forrige indlæg skriver jeg om de gamle oldtidsveje. Her ved Harrevads Bro har mennesker gennem århundreder bakset afsted med oksekærrer eller hestetrukne vogne, og især dengang, da der kun var et vadested. I middelalderen var området overfartssted for rejsende mellem Roskilde og Øresund via Fiskebæk.

DSC05195

DSC05204

Her står det smukke egetræ, Skrædderen, der er det største af de tre gamle egetræer i Lille Hareskov. Jeg er også tæt på den gamle hængeplads. Stedet kan ses fra vejen, og menneskekroppene fik lov at hænge i galgen i meget lang tid for at statuere, hvad der skete med lovbrydere. Jeg vandrer over bakken, og tænker på hvor uhyggeligt det må have været.

Tusmørket er begyndt og jeg vil gerne ud af skoven inden mørkets frembrud. Jeg sætter farten op og starter turen over Svineryggen.

DSC05236

Det er en kanon god tur. Flot og afvekslende. Det er også med til at forhindre gremlins i hovedet:-) Altså ren afslapning!

Hvis I er nysgerrige efter, hvad gremlins er, og hvordan man får dem, kan I læse Alen’s tankevækkende historie, og hans efterfølgende diskussion med Paul i kommentarerne efter historien: Circling the Wagons Beneath High Noon Hill

Den afmærkede tur er på ca. 6 km. S-Toget kørte mod Farum, og jeg stod af på Hareskov Station. Herfra er der ca. en halv til en km frem til Lille Hareskov og Gamle Jagtvej.

Skærmbillede 2013-01-27 kl. 17.39.26

GOD TUR og husk gerne Skov- og Naturstyrelsens kort over Hareskovene.

Hulveje og Det Største Forsvarstårn i Nordeuropa

Har I set dem. Det tror jeg, men har I tænkt over, hvorfor de er der? Hulvejene! Veje, der er opstået af tusinde års slid fra rejsende. Det vestlige Nordsjælland har gennem det meste af oldtiden været dækket af et forgrenet vejnet. Det anses for rimeligt sikkert, at der har gået et vigtigt oldtidsvejstrøg fra Lejre og Roskilde gennem Furesø Kommune med retning mod Helsingør eller Nordkysten.

DSC05066

Bastrup Tårnet

Tårnet havde en god strategisk beliggenhed ved de nord til syd gående veje, der passerede vest for Bastrup sø. Ved Bastrup Tårnet kunne de overskue vejen og sende ryttere ud.

DSC05054

Bastrup Tårnet

Borgen ved Bastrup Sø tilhørte efter alt at dømme den indflydelsesrige Hvide-slægt. I et brev udstedt af kong Niels omkring 1130 nævnes ”Ebbe af Bastrup”, som formentlig var en af Skjalm Hvides sønner. Bastruptårnet tilhører en borgtype, som blev meget udbredt især i Frankrig og England op gennem 1100-tallet. Det mægtige tårn, som var borgens centrum, blev anvendt til både forsvar og beboelse. I England kaldte man den slags tårne en ”Keep” og i Frankrig en ”Donjon”. I Danmark finder man kun ganske få eksempler på denne type fra 1100-tallet, men Bastruptårnets dimensioner ligger absolut på højde med store tårne i udlandet.* Vivian Etting, Museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet.

DSC05095

Bastrup Tårnet

Her ved vandskellet føres grundvandet i hver sin retning. Mod vest ud mod Roskilde fjord via Græse Å og Værebro Å. Mod øst mod Øresund via Mølleåen.

DSC05012

Bastrup Tårnet

Vi parkerede ved Buresø og gik op til Bastrup Tårnet langs Bastrup Sø. I kan vælge at gå ind i Ganløse Eged, hvor der er gode eksempler på hulveje.

DSC05034

Bastrup Tårnet

DSC05085

DSC05077

DSC05127

Skøjteløb på Buresø.

Hvis I har en bil, kan I parkere i området, og udforske Bastrup Tårnet og skovene. En anden god tur går fra Buresø til Fiskebæk ved Farum, en tur på ca 14 km. Her tager man s-toget til Stenløse, og herefter bus 334 til Slagslunde forsamlingshus og så er der 2 km til Buresø.

Pirateri ved Kronborg i Helsingør

Jeg havde læst Vor Frues Sorte Søndag, af Birgitte Jørkov. En dansk middelalderkrimi, men først og fremmest en roman om hverdagslivet i Helsingør i 1450.

Bogen omhandler livet i Helsingør med de mange brande, hed romantik mellem en meget sympatisk købmandsenke, og en smuk munk. Om hvordan vilkårene var for at brygge det bedste øl, handelen med fremmede søfolk, hvordan man håndhævede loven og mange andre spændende detaljer, skrevet af en krimiforfatter og historiker.

Middelalderen skildret på en husgavl tæt ved Karmeliterklosteret

Efter denne utrolig livagtige fiction af hverdagen i middelalderen, så jeg Helsingør på en ny måde. Den gamle bydel er fantastisk, og det er ikke svært at forestille sig det leben, der har været en gang.

DSC03179

Går man gennem byen en morgen, hvor forretningerne er ved at få fyldt deres lager op, bliver kasser og pakker båret frem og tilbage. Travlheden hersker i byen, og mågerne flyver lavt over tagryggene, mens de udstøder deres klageskrig over mangel på godbidder. Her er aldrig langt til Øresund, og det gennemsyrer byen. Der er mange turister og handlende, som alle har travlt med at gøre gode køb på torvet og i forretningerne.

Det har tiderne ikke ændret på, når man kigger dybt i regnskaberne for Øresundstolden. Her finder man oplysninger om de skibe, der passerede gennem Øresund, der var en af verdens vigtigste handelsveje. Sundet forbandt markederne i Vesteuropa, Amsterdam og London med Baltikum, Danzig, Riga, Sankt Petersborg ect. Når tolden skulle betales, blev der ofte handlet i Helsingør på samme tid.

Regnskaberne giver stor indsigt i verdenshandlens konjunkturer, og de historiske oplysninger er så værdifulde, at dokumenterne fra 1497-1857 er optaget i UNESCO; Memory of the World register.

Det var Erik af Pommeren, som havde et udpræget blik for sundets betydning. I den sammenhæng grundlægges Landskrona i 1413, København kommer under kronen i 1416, Helsingør får privilegier i 1425, og året efter færdigbygges Krogen, det nuværende Kronborg. Kärnan forhøjes i Helsingborg, og i 1434 grundlægges Malmøhus. Det var dengang Skåne var dansk!

Kronborg på en dejlig solskinsdag

Hansestæderne anerkender tolden, DET LEGALE SØRØVERI, i 1432, Holland og England følger efter nogle år senere.

          

Karmeliterklosteret, Vor Frue Kloster i Helsingør er fuldstændigt unikt. Det blev grundlagt i 1430, da Erik af Pommeren indbød Hvidebrødrene, Karmelitermunkene til Helsingør. Det er ét af de bedst bevarede middelalderklostre i Nordeuropa.

Karmeliterklosteret

Jeg har en søster, der er glad for lokalhistorie. På den måde havnede jeg på en lyksalig og vildt spændende rundvisning i klosteret med Sct. Mariæ Kirken, samt Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirke. Vi beså lokalerne for Helsingør Stifts Biskop, Lise-Lotte Rebel, som er Danmarks første kvindelige biskop. Klosteret oser af stemning, og I kan frit gå rundt i gangene, som omkranser haven. Kirken er sjældent åben, men der bliver afholdt koncerter og akustikken er rigtig god.

Helsingør bliver jeg aldrig færdig med!

Skib runder Kronborg

Hiking around Marienborg

Udsigten fra Sofienholm

This slideshow requires JavaScript.

Farve eksplosion i Gribskov, smør madpakken og ta’ i skoven

Gribskov i dag –

Gribsø

Fantastisk reetablering af Rødedam.

Læs mere om det spændende projekt ved klik i billede.

Enestående smuk udsigt fra toppen af Fruebjerg

Fruebjerg er ikke et bjerg ligesom McEff’s Munroes, men her 65 m oppe, er der en storslået udsigt ud over landskabet med Arresø i det fjerne. Fra 1896 til 1935 blev de første folkemøder ledet af højskoleforstander Holger Begtrup fra Frederiksborg Højskole. I 1996 har man genoptaget traditionen med folkemøderne på Fruebjerg.

På denne side vil du kunne følge med i det videre forløb for oprettelsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Den 1. oktober var der tur til Nationalpark Thy med ministeren, repræsentanter fra forligskredsen, borgmestre fra Nordsjælland, udvalgte landmænd fra Nordsjælland. På turen mødtes de med repræsentanter fra de tre eksisterende nationalparker Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Formålet med turen var at gå i dialog med lodsejerne med henblik på at skabe større opbakning til en nationalpark i Nordsjælland bl.a. ved at få fælles indtryk af hvad en nationalpark er. På turen blev det aftalt, at genoptage dialogen om Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Aflysning af borgermøde. Det planlagte borgermøde den 1. november i Helsinge Hallerne aflyses, så der er tid til at genoptage dialogen om Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Glem arbejdsopgaver, opvask, støvsuger og vasketøj

Nu er efteråret her med sine flotte farver. Jeg har været en tur ved Løje Sø i Rude skov –

Bus 354 kører fra Holte Station og har 2 stoppesteder i Rude Skov. Der er også mange parkeringspladser ved Hørsholm Kongevej.

God tur og nyd solskinnet!

Vandring i Tisvilde Hegn

Skove, der ligger langs kyststrækninger, rummer som regel mange gode turmuligheder, Tisvilde Hegn er én af dem. Jeg vil vise jer en tur fra i søndags. Vandreturen ligger tæt på skovens afmærkede gule rute. Fra Tisvildeleje Station går I tilbage ad bygaden. Ved Skovporten drejer I ind, og fortsætter lige ud til Gammel Brændeplads –

Ved Skovporten

Her drejer I til venstre på den gule rute, og fortsætter forbi Horsekær. Herefter følges ruten rundt i skoven:

Turen går forbi Frederikshøj, som er et gammelt rettersted, og kort efter støder man på den tilsandede landsby Torup, der blev forladt under sandflugten. Den sidste beboer i landsbyen, Niels Jensen forlod Torup i 1790.

Mod den tilsandede landsby Torup

Her i lysningen lå Torup med sine 16 gårde. Da sandet tog til, fjernede det levegrundlaget for landsbyens befolkning

Efter en lille vandring kommer I til Enebærdalen og Bangshøj, et enestående smukt område.

Enebærdalen

Enebærdalen

Forude skimtes Kattegat og Harehøje –

Kig fra Harehøje

Harehøje

Ved Troldeskoven fortsættes mod Brantebjerg. Her går turen højt oppe i landskabet, og I kan se mod Liseleje – Herefter rusler man videre mod Tisvildeleje og stranden. Mulighederne er åbne for en dukkert fra den dejlige strand, eller man kan forsyne sig ved Strandkiosken inden turen går gennem bygaden på vej til stationen. God tur!

Vandrestøvlerne ud af skabet

Efter en reprimande fra McEff: Vandrestøvler skal ikke ligge i et skab, de skal bruges, tog jeg bussen til Høsterkøb Skole, og gik derefter ned igennem Rude Skov, og over Femsølyng:

Femsølyng har sin helt egen historie. Oprindelig var den en stor isdæmmet sø. I løbet af årtusinder blev den fyldt op med døde planterester og tilsidst opstod en lyngklædt højmose, der kun fik sit vandtilskud fra regn og sne. Det nuværende småkuperede og sørige terræn er opstået ved tørvegravning.

På vej mod Femsølyng

Husk altid et kort! Det havde jeg ikke med, og gik derfor mod syd ved hjælp af solen. Jeg kom rundt på mange små og spændende stier 🙂

Rude Skov, Holte

Jeg sluttede i skoven ved Paradishus i den sydligste ende af skoven, og gik derefter ned til Holte station. Bus 197 Kører fra Holte station til Birkerød station, stop undervejs ved Høsterkøb Skole.

Tak for sparket, Alen!

Tisvilde Hegn og Strand

Flot aften i går ved nordkysten. Gik en lang tur i skoven og sluttede på stranden i det sidste sollys

Klik i billede for mere information