
På det gule hus med dynen hængende ud ad vinduet, sidder en plade med påskriften: Her i Rådvad boede Georg Jensen i sin barndom.

Jeg har ikke kunnet slippe tanken om, hvilken fantastisk påvirkning naturen må haft på Georg Jensen i barndommen. Nu har jeg læst: Der var engang en sølvsmed, skrevet af sønnen, Ib Georg Jensen, og jeg havde ret.

En drømmer var drengen, Georg Jensen. Han fortabte sig tit i studier over skovens fugle, mus, firben, edderkoppespind og sværme af guldsmede. Ja, han glemte alt om skolen, mælken, der skulle hentes og andre gøremål.


På Erimitagesletten havde skader, krager og hjorte travlt med at overgå hinanden i deres forsøg på at sidde model for den kommende verdensanerkendte sølvsmed.

Den lille Georg fandt ud af, at blåler fra Ellemosen kunne bruges til at forme figurer af, hvis han brugte sand i leret. Han gav sig til at forme nisser, trolde, firben og frøer. Han gemte dem i en gammel cigarkasse og legede museum med dem.

Han blev stærkt opmuntret, da en murersvend fra knivfabrikken købte en lille figur af ham, for som svenden sagde, den var lige så flot, som de figurer, der smykkede husene inde i København.
Jeg har selv haft den priviligerede oplevelse at besøge Rådvad, når stilheden har sænket sig efter weekendens mange velfortjente aktiviteter.
Vandstæren, fiskeørn, isfugl, blåbåndet pragtnymfer, jeg glemmer aldrig dette område.

Rådvad Dam sidste vinter.
I kan læse meget mere om Georg Jensen her





You must be logged in to post a comment.