HANNA'S WALK

‘RH-MUL’ ‘INFESTUS NEMO PRAETER VOLABIT’

Tårnet multe

30 Meter Høje Radartårn på det 90 meter høje Multebjerg midt inde i Gribskov

Hvornår tror du, flyvevåbnet giver en kop kaffe? Min ven er meget glad for udsigter, det har derfor været den stående bemærkning gennem mange år, når vi passerede Radarhoved Multebjerg på vandring midt inde i Gribskov.

En rund fødselsdag var nært forstående, og da jeg er glad for at finde på overraskelser, var der ikke langt fra tanke til handling; jeg skrev et brev til forsvarskommandoen i Vedbæk, og forklarede om vennens trang til at komme i højden.

Havde jeg forventet nogen reaktion? Nej, måske ikke. Glæden var derfor stor, da jeg blev ringet op af chefen for Radarhoved Multebjerg. Invitationen skulle være en overraskelse på fødselsdagen, og chefen havde taget det hensyn at ringe for at hemmeligholde arrangementet.  En meget hensynsfuld gestus, synes jeg.

Da fødselsdagen oprandt stod jeg med en officiel indbydelse fra Radarhoved Multebjerg, jeg tror, det er den bedste gave, jeg nogen sinde har givet 🙂

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Vi blev modtaget i porten ind til anlægget af Kaptajn Allan Kjerrumgaard, og blev budt velkommen. Vi fik en briefing i bunkeren mange meter under skovens muld. Besøget var en speciel oplevelse, dels fordi det var meget interessant og nyt, men også fordi der var en utrolig god stemning overalt, hvor vi kom frem. Vi var ikke i tvivl, det var en superb arbejdsplads, med en god holdånd.
Snart befandt vi os højt over trækronerne i Gribskov i det høje radartårn, og kunne kigge til Dronningen på Fredensborg Slot og teletårnet mange kilometer væk i Store Dyrehave. Vi kunne se til Tibirke Bakker. Det var helt fantastisk!!!


Billederne er alle fra Gribskov, og var en del af det landskab, vi kunne se, da vi stod på toppen af det store radartårn.

Det er en dag, vi tænker tilbage på med stor taknemmelighed.
Vi håber, Radarhoved Multebjergs mandskab har det godt, lige meget hvor i verden, de befinder sig.

____________________

Radaren på Multebjerg

Air Control Wing

Endeligt farvel til Radarhoved Multebjerg

På tur med Ninka Ninus

Det er ikke altid en vandretur bliver som planlagt. Jeg havde forestillet mig en tur på Farum Søsti i fredelige omgivelser, men vi var knapt kommet ind på stien, før vi blev bedt om hjælp til at løfte en havkajak.

To minutter senere faldt vi i snak med nogle lystfiskere. De var fra København, og medlemmer af Fiskeringen. En genial idé, hvor du gennem medlemsskabet deltager i en form for deleøkonomi.

Fiskerne var klædt varmt på, men det blæste for meget ude på søen, så de ville blive inde på land og fiske fra søbredden. Vi sagde knæk og bræk, og fortsatte hen ad stien.

Lidt efter mødte vi en afspærring. Der blev afholdt cykelcross, en spændende diciplin, både for tilskuere og deltagere. Når trætheden melder sig, skal man huske at klikke ud af pedalerne, før man står af cyklen 🙂

Vi fortsatte ad stien, og nu var det blevet tid for en efterlysning. Amanda på 2 år havde mistet sin tøjkanin, fortalte en bekymret mor, som forudså et hjerteskærende scenarie ved sengetid på grund af det forsvundne tøjdyr.

Ninka Ninus eller var det Houdini in spe, var væk. Sidst set ved en magelig bænk på toppen af en bakke.

Vi holdt udkig, og snart så vi Ninka Ninus sidde på en hegnsstolpe, og nyde solskinnet. Vi fulgtes med Ninka Ninus hele vejen rundt om søen, og han blev atter forenet med Amanda efter et par timer i frihed.

Nu kan alle sove trygt igen, så længe Ninka Ninus ikke forsøger sig med et nyt udbrud ❤

Fiskeringen: Medlemskabet giver adgang til billig leje af feriehuse, gratis adgang til robåde, klubhus og fiskevand.

Medlemskabet i detaljer Medlemsskab af Fiskeringen

Et kort over stisystemer rundt om Farum Sø: Farum Søsti

Planlæg Din Vandretur

Jeg er blevet spurgt om længde og varighed af min tur:  Med toget ud til Furesøen.

‘I Form’ og ‘Motion-online’ er websider med forskellige råd til træning. De har et link med Ruteopmåler, der indeholder et detaljeret elektronisk verdenskort, der er frit tilgængeligt på internettet.
I stedet for kort eller satellit på de omtalte websider, vælges osm.

Kortet er meget detaljeret, og her findes småveje og i nogle tilfælde endda påtegnede skovstier.
Ved hjælp af et osm kort målte jeg distancen til at være omkring 10 kilometer mellem Holte og Farum.

Hvor lang tid tager det at gå 10 kilometer?
Det er en rigtig god ide at kende sin egen kadance: 4, 5 eller 6 kilometer i timen?

Terrænet mellem Holte og Farum er meget let gået, men hvordan er din form? Jeg vil derfor undlade at komme med en tid på omtalte tur, for det er en meget variabel faktor.

God tur i det fantastiske efterår ❤

Foto af Hanna Greenwood

Foto af Hanna Greenwood

Lidt mere information om vandring i mit indlæg: TRITTSICHERHEIT

Camilla har skrevet til mig, og spurgt efter en shelter i Gribskov. Måske er I flere, som er interesseret i oplysninger om overnatning i naturen.

“Naturstyrelsen giver dig mange muligheder for at holde gratis ferie i naturen – også om natten.
Her kan du se mulighederne, og på specialsiderne kan du se, hvilke regler man skal følge, når man er på Nattur i Naturen.”*Naturstyrelsen

Skove med fri teltning
Små lejrpladser
Shelters
Store lejrpladser

Gribskov, Denmark

I efterårsferien var De Gule Spejdere i Gribskov. De havde en række opgaver at løse i skoven, før de skulle møde på den store shelterplads ved Multebjerg.
Vi kom vandrende hen ad en skovsti, og pludselig var der en hel gruppe foran os. Vi havde ikke hørt dem. Der var ingen hujen og råben, men en hyggelig fordeling af opgaver, og væk var de uden at efterlade andet end deres fodspor.

Jeg bliver begejstret, når jeg oplever entusiasme, der gavner mennesker og natur på samme tid.

__________________________________

De Gule Spejdere

Lokalbanen fra Hillerød til Kagerup

An Old Forest in Denmark

Gribskov is the fourth biggest forest in Denmark, located 46 kilometres north of Copenhagen. The name, Gribskov means a thing which gripped, belongs to everybody. It’s a state forest!
The forest has roots that are over 10,000 years old and the forest consist of a system of moraines with parallel ridges and valleys.
In these years, forest workers are in the process of restoring the lakes to give new life to birds and animals.

On my journey towards my destination there is a little child sitting in her baby carriage in the train. When the train drives into the forest her eyes get bigger and she drops the jaw while a small drop of drool threatening to run down over the ignored brightly coloured toys.

The child’s attention to nature makes me think of archetypal memory. A few years from now I can meet the child with a small backpack containing a packed lunch and an extra sweater. It is as though a lot of people have become conscious about nature and what it means to them.

I get off the train at Kagerup Station, and head for “The Horse Lake”, a suitable nickname but not today. When I arrive at the lake, I’m all alone. Even the horses are seeking shelter inside the dense forest.
I have almost walked past the lake, when I hear birds cry high above my head, and I know what it is. Cranes migrating southward.

There is a fine mist over the forest and the weather is much different from last Sunday where drifting clouds graced a beautiful blue sky. Not many days have past since then and I already have an urge to see this beautiful forest once again dressed in autumn colour.

Gribskov er den fjerde største skov i Danmark, og ligger 46 kilometer nord for København. Navnet, Gribskov betyder en ting, som grebet, tilhører alle, en statsskov.
Skoven har rødder, der er over 10.000 år gamle, og skoven består af et system af moræner med parallelle højdedrag og dale.
I disse år er skovarbejdere i færd med at genoprette søerne for at give nyt liv til fugle og dyr.

På min rejse mod Kagerup station sidder et lille barn i hendes barnevogn. Da toget kører ind i skoven bliver hendes øjne større, og hun taber kæben, mens en lille dråbe savl truer med at løbe ned over det ignorerede farvestrålende legetøj.

Barnets opmærksomhed på natur får mig til at tænke på, om der eksisterer arketypisk hukommelse. Om et par år fra nu, kan jeg møde barnet med en lille rygsæk, der indeholder en madpakke og en ekstra trøje. Det er, som om en masse mennesker er blevet bevidste om naturen, og hvad den betyder for dem.

Jeg står ud af toget ved Kagerup Station, og sætter kursen mod “Hestesøen”, et passende øgenavn, men ikke i dag.
Da jeg ankommer til søen, er jeg helt alene. Selv hestene søger ly inde i tæt skov.
Jeg er næsten gået forbi søen, da jeg hører fugle skrige højt over mit hoved, og jeg ved, hvad det er. Traner, der migrerer sydover.

Der er en fin tåge over skoven, og vejret er meget forskelligt fra i søndags, hvor drivende skyer prydede en smuk blå himmel. Ikke mange dage er gået siden da, og jeg har allerede en trang til at se denne smukke skov igen klædt i efterårets farver.
____________________________________________

Gribskov med kort til print, og mange flere oplysninger om seværdigheder.

Harvest Time

Høsten er én af mine favorit årstider. Naturen bugner af frodighed. Æbler, pærer, blommer, bær og meget andet.
Hindbær og brombær er helt fantastiske med deres saft og sødme. Nu har jeg også fundet blåbær. Blåbær i Bøllemosen. Det er svært at lyve sig fra blåbær.
“Ræk tungen ud” kommanderede hytteværten strengt en gang oppe i Tafjordfjella i Norge, og alle lo, fordi den mørkeblå tunge var et uigenkaldeligt bevis.

Høsttid er forberedelse og træning til fjeldet. Det er nu, fjeldet er bedst.
Myggene har vanskelige tider, blåbærris står over alt. Ved moser og fjeldsøer findes multebær, nordmændenes livret.

To Autumn
“Season of mists and mellow fruitfulness,
Close bosom-friend of the maturing sun;
Conspiring with him how to load and bless
With fruit the vines that round the thatch-eaves run;
To bend with apples the moss’d cottage-trees,
And fill all fruit with ripeness to the core;
To swell the gourd, and plump the hazel shells
With a sweet kernel; to set budding more,
And still more, later flowers for the bees,
Until they think warm days will never cease,
For Summer has o’er-brimm’d their clammy cells.”
John Keats

%d bloggers like this: