It has been snowing today but not that much 🙂
I came to think of a film cut when I looked out the window this morning.
Click the picture and have a laugh.
Kulturoplevelser
Love on Valentines Day north of Copenhagen
Tidligt lørdag eftermiddag overværede vi en positiv og glad begivenhed. Børn var blevet inviteret til en koncert på det lokale bibliotek for at opleve Kira Martini og hendes orkester, til en introduktion af forskellige musikgenrer.
Der var god energi og kærlighed i luften, på en ellers almindelig lørdag i vinterferien.
Krokodillerne spillede helt enestående på deres instrumenter, mens Kira sang og dansede.
Det var glade, trygge mennesker, som rockede til musikken og hyggede med børnene.
Billederne er malet af kunstneren John Nordmand, som udsmykning til børneinstitutionen Spurvehuset.
Happy Valentine’s Day
Valentine’s Day is mentioned ruefully by Ophelia in Hamlet (1600–1601):
To-morrow is Saint Valentine’s day,
All in the morning betime,
And I a maid at your window,
To be your Valentine.
Then up he rose, and donn’d his clothes,
And dupp’d the chamber-door;
Let in the maid, that out a maid
Never departed more.
—William Shakespeare, Hamlet, Act IV, Scene 5
Sct. Helene Kilde er én meter fra at styrte i havet
Sct. Helene Kilde er én meter fra at styrte i havet, fortæller arkæolog Liv Appel til nyhederne. Nordsjællands skrænter er voldsomt udsat for erodering som følge af de kraftige storme.
Kong Christian den 4. var en flittig gæst ved kilden, og fik kildevandet bragt hjem til slottene. Han istandsatte kilden i 1637, og i 1682 etablerede man de to kar ved kilden.
I december 2013 anrettede stormen Bodil stor skade langs hele nordkysten. I dag fortsætter havet sin ubønhørlige ødelæggelse af skrænten ved Sct. Helene kilde.
Mine billeder fra Sct. Helene Kilde er fra oktober 2013. To måneder efter raserede Bodil hele Danmarks kyststrækning, og ødelagde den nye dyre kystsikring ved kilden
En anden knapt så kendt kilde ligger på Frederiksværk Vejen: Toftekilde. Den ligger 200 meter sydsydøst for Tibirke Kirke i Ti’s hellige Birkelund. Mange sagn er knyttet til denne kilde, og der eksisterer lige så mange historier om trolde og ofringer.
Tisvilde og Tibirke er altid et besøg værd. Tibirke Kirke har en enestående beliggenhed med udsigt over Holløse Bredning.
Rigtig god tur, og husk madpakken ❤
Smeden og Fanden
Et julebesøg på frilandsmuseet endte med et studie af smeden og fanden. Det var smeden, der inspirerede mig, fanden har jeg heldigvis ikke mødt.
Det var meget koldt, men alligevel var folk mødt op til en traditionsrig dag med smuk julepynt på de mange gårde.
Barne- og klapvogne stod parkeret uden foran hovedgården fra Fjellerup på Djursland. Op til højtiderne er der altid mange aktiviteter på gården.
I vaskerummet forklarede en mor sin måbende halvvoksne datter at svanen var ved at blive plukket. Jeg er ikke biolog, men jeg er ret overbevist om, at det var en gås. Det fik mig til at tænke på et andet møde jeg havde med en kvinde i Jægersborg Dyrehave.
Hun var omgivet af børn, og fortalte ivrigt om de elge, de havde set. Jeg tror ikke, jeg har taget fejl af elge og kronhjorte. Til gengæld er der mange andre områder, hvor barmhjertige sjæle har ledt mig ud af min vildfarelse på en skånsom måde.
Men tilbage til smeden og fanden. Vi gik ind i Smedeværkstedet fra Rynkeby. Smeden var travlt optaget af at fortælle historier. De besøgende gæster, og især børnene lyttede med store øjne, mens luer i essen lyste op i det halvmørke rum.
Jeg gik rundt og kikkede i værkstedet, mens smeden underholdt. En ledig skruestik havde en grangren fastspændt i anledning af julemåneden. En anden vigtig juletradition.
Smeden fortalte om gamle dage. Høj som lav kom med arbejde til smeden og snakken gik mellem folk. De uheldige skulle have trukket tænder ud. Syge skulle årelades. Smeden havde også ry for at forstå sig på hestes sygdomme. Der var mystik og overtro omkring smeden.
Hvordan var det muligt at hærde stålet? Det var en velbevogtet hemmelighed, en hemmelighed der gik i arv fra far til søn.
Jeg citerer her fra smeden og Danmarks ældste Smedelaug, Odense Smedelaug, stiftet i 1446:
I Jyske Lov står: Hvad der bliver sagt i en smedje eller barbersalon, for det kan man ej retsforfølges.
Jeg har forsøgt at finde citatet i én af de 3 lovbøger i Jyske Lov fra 1241, men uden held. Måske er der andre, som kan hjælpe?
Nogle smede har stadigvæk bevaret traditioner, der skulle beskytte mod fanden. Hammeren måtte ikke efterlades på ambolten, når smeden havde fri. Ellers ville fanden komme og smede om natten.
Esseværktøjet ligger overkors, så fanden ikke kan komme op af essen.
Smeden gjorde dagen til noget særligt med hans historier. Tak til ham!
Jeg fandt yderligere en herlig historie, da jeg kom hjem, som jeg har linket til: Smeden som de ikke turde slippe ind i Helvede.
___________________________________
Frilandsmuseet har juleåbent i weekenden den 6. og 7. december. Næste gang er Skærtorsdag 2015.
Stilhed er en luksusvare
Jeg passerede Lyngby sø efter en længere vandretur. Det blæste koldt hen over vandet, men kulden blev glemt et øjeblik, da solen skinnede ned mellem skyerne og reflekteredes i vandet. Jeg nød lyset og stemningen, inden jeg fortsatte min vej hjemefter.
Lyngby Kirke stod smukt i silhouet mod aftenhimlen. Drevet af nysgerrighed og interesse gik jeg op ad trapperne til kirken, der ligger højt oppe på bakken. Da kirkedøren faldt i bag mig, blev der helt stille.
De tykke kirkemure lukker alle lyde ude fra den travle myldretid nede på gaden. Jeg elsker den stilhed. Pludselig kom organisten for at øve, og så var freden forbi. Nogle gange er musikken fremragende, andre gange havde stilheden været at foretrække. Jeg afventede ikke udfaldet.




Om aftenen så jeg udsendelsen; Vilde Hoteller, om hotelluksus – og om vilde og unikke oplevelser. Det drejer sig ikke om guldvandhaner og silkelagener, men om mening og indhold. Programværten Mads Arlien-Søborg var taget til Italien for at besøge et hotel bygget i årtusinde gamle grotter i Sassi di Matera tæt på støvlens hæl.
Han konkluderede at stilheden i Sassi di Matera er unik. Både inde i grotten og udenfor. Hotellets stræben efter autencitet er lykkedes. Det eneste der strider mod oplevelsen er det installerede WiFi, men Mads Arlien-Søborg klager ikke over den lille afvigelse.
Sissi di Matera minder på mange måder om Jerusalem. Jeg har besøgt staden for en del år siden. Oplevelsen var meget fremmedartet og helt vildt spændende.
På billedet sidder jeg uden for Dome of the Rock i Østjerusalem.
Klikker I i billedet, kan I se Unesco’s film om Sassi di Matera.
Stilhed er luksus, lad os bare slå det fast med syvtommersøm, men SSSH!! Stille nu 🙂 🙂
Walkabout in Copenhagen
Jeg har altid boet tæt på København. Når jeg zigzagger gennem gaderne dukker gode minder op ved hvert andet gadehjørne. I en kortere periode boede jeg inde ved søerne, mens jeg læste. Det var fantastisk at stå tidligt op, og løbetræne langs vandet inden byen vågnede.
Billederne er fra Københavns kanaler, Kastellet, Gefion og renoveringen af Marmorkirkens tag.







Folk kan ikke ‘finde mig’ på min blog, hvor er naturen henne? Er jeg blevet powershopper i København? Har stilen ændret sig sammen med temaet?
Nej, jeg er bare blevet inspireret af en medblogger, som har været en tur i København, og haft en god oplevelse.
Det næste indlæg har naturen som omdrejningspunkt.
Rigtig god weekend til jer alle sammen ❤
Sommervejr i København

Jeg gik en tur fra Vesterport Station over Istedgade, ned i Victoriagade og videre til Østerport Station. En tur på syv kilometer.
Det er længe siden, jeg sidst har været på Vesterbro, men jeg husker nogle spændende butikker med masser af krydderier, og mad fra fremmede himmelstrøg.
Den eneste butik jeg fandt var Alibaba.
Ikke Jack Ma’s netbaserede varehus Alibaba, der for to dage siden overgik Facebook i børsnotering.
Nej, den tyrkiske slagter Alibaba på Halmtorvet, som har haft butik i Danmark siden 1978.

Undervejs passerede jeg Glyptoteket. Efterårets store særudstilling vender op og ned på forestillingen om antikkens hvide verden og viser, at der var farver på græske og romerske skulpturer.

Jeg ender altid med at søge mod vandet, og i København er der mange muligheder.

Udsigt fra rulletrappe i Det Kongelige Bibliotek


Det blev en dejlig vandretur med mange indtryk. Krydderierne oplevede jeg i overført betydning.
INDRE KØBENHAVN
Københavns gamle bydel
Københavns gamle bydel er et besøg værd. Her ligger landets ældste universitet, der er mere end 525 år gammelt.

I 1479 indstiftedes Københavns Universitet i Vor Frue Kirke. Universitetet indeholdt de traditionelle fakulteter i teologi, jura, medicin og filosofi.

I 1861 stod universitetsbiblioteket færdigt, som man kan se det i dag i Fiolstræde 1.
For første gang afholdt man en arkitektkonkurrence i Danmark, og vinderen blev den 38 årige Johan Daniel Herholdt. Det blev hans store gennembrud, og bygningsværket er meget imponerende den dag i dag.
Jeg fik ikke lov at komme ind blandt reolerne, men det blev alligevel til et billede af bibliotekets bogsal.

Domkirken Vor Frue Kirke ligger overfor universitetet, og har dannet ramme om mange betydningsfulde begivenheder.
Kronprinseparret blev gift i kirken 14. maj 2004, og hvert år ved juletid afholdes uforglemmelige koncerter.











You must be logged in to post a comment.