Oh! Look Daddy. There’s an island out there and the father replied: Then we have to have a boat to get there don’t we …and the little boy agreed with a sigh sending a long gaze towards the little intriguing island.
But I could have told the English family a story that would make the boy insist to stay put to darkness fell.
Some years ago I was on my way home from work in the late afternoon. The day had been very warm and all living beings craved for coolness.
I drove in through the big red gate when I saw two large stags going into the water that encircles the small island. They walked at first and then began to swim. I was all alone not a soul was in sight.  Somehow that increased the experience
I forgot everything around me while the stags went ashore on the island and broke the silence in trying to close down the few trees growing there.
The high bang when the antlers struck the trunks made me think of teenagers partying on Saturday night except that it was Friday and no music was heard.
I was completely absorbed by the scenario when twilight suddenly surprised me.
Now I wanted to get out of the forest before it was completely dark, and I began my ride towards the hunting lodge. There were still no people, and the late summer evening was quiet.
But suddenly I could hear small ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ sounds. This was very exotic, and I felt myself transported to the African savannah. The heat of summer, fragrances and smells that flowed towards me from warm grasses and animals, and now I saw in silhouette against the evening sky and the hunting lodge a giant herd of animals passing in front of me. I stood there and enjoyed it to the full. The herd grazed nudge and struggled. Lambs and calves called with ‘mib’ ‘mib’ sounds after their mother. The experience was unique and is easy to recall in my mind and heart.
I changed my bike ride home  to residential streets 🙂

Nøj! Se far, der er en ø ude i søen, og faderen svarer: Så er vi nødt til at bruge en båd for at komme derud, ikke … den lille dreng sukker dybt og sender et langt blik mod den lille fascinerende ø. Men jeg kunne have fortalt den engelske familie en historie, der havde fået drengen til at insistere på at blive til mørket faldt på.

For nogle år siden var jeg på vej hjem fra arbejde en sen eftermiddag. Dagen havde været meget varm og alle levende væsener tørstede efter kølighed.

Da jeg kørte ind gennem den store røde port, så jeg to store hjorte gå ud i vandet, der omkranser den lille ø. Først tøvende og derefter begyndte de at svømme. Jeg var helt alene og ikke en sjæl var i syne, det gjorde kun oplevelsen mere intens.

Jeg glemte alt omkring mig, mens hjortene gik i land på øen og brød stilheden i et forsøg på at fælde de få træer, der vokser der.

De høje brag der kom, når geviret slog mod stammerne fik mig til at tænke på teenagere, som fester lørdag aften kun med den undtagelse, at det var fredag og ingen musik.

Jeg var helt opslugt af scenariet, da tusmørket overraskede mig.

Nu ville jeg ud af skoven, før det blev helt mørkt, og jeg kørte op mod Erimitageslottet. Der var stadigvæk ingen mennesker, og sensommer aftenen var helt stille.

Men pludselig kunne jeg høre små ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ lyde. Det lød meget eksotisk, og jeg følte mig hensat til den afrikanske savanne. Dufte og lugte strømmede imod mig fra varme græsser og dyr, og nu så jeg i silhuet mod aftenhimlen og Eremitageslottet en kæmpe flok dyr passere foran mig.
Jeg stod der, og nød det i fulde drag. Flokken græssede puffede skubbede og sloges på skrømt.
Lam og kalve kaldte med ‘mib’ ‘mib’ lyde efter deres mor. Oplevelsen var helt enestående og er god at huske ❤

Min cykeltur hjem blev ændret til de oplyste villaveje 🙂