Scram!

You’ve probably experienced it. A place you never got visited. Not because it was difficult to access, or required great preparations, but because it was something you could do when the opportunity presented itself. It did so yesterday.

I was passing by on my way home, as so often before and I decided to pay a visit to the lake, Gentofte Sø which is located near the highway. That is probably the reason why I unconsciously opted out the place until now.

The noise from the highway is significant in some places but the experience of the area was still a surprise.

The lake was greater than I expected and certain places gave the impression of great wild nature. I have never had anything against that experience except in bad weather and without shelter.

It turns out that there is a very high biodiversity in spite of the highway and only 8 km to Copenhagen. It was marked by Felis Catus, who sneaked trough the grass the great diversity also applies to the birds…

I got curious and followed the great hunter. When I found him the expression was not to be mistaken: It said SCRAM! You are messing up my food delivery.

Happy summer hiking ❤

Du har sikkert oplevet det. Et sted, du aldrig fik besøgt. Ikke fordi det var svært at få adgang til, eller krævede store forberedelser, men fordi det var et sted, du bare kunne besøge, når lejlighed bød sig. Det gjorde den i går.

Jeg kom forbi på min vej hjem, som så ofte før, og jeg besluttede at se nærmere på Gentofte Sø. Den ligger klods op af ​​motorvejen, og det er formentlig grunden til, at jeg ubevidst har fravalgt stedet indtil nu.

Støjen fra motorvejen er betydelig visse steder, men oplevelsen af ​​området var alligevel en overraskelse. Søen var større end forventet, og visse steder fik jeg indtryk af stor vild natur. Jeg har aldrig haft noget imod den oplevelse, undtagen i dårligt vejr og uden læ.

Det viser sig, at der er en meget stor biodiversitet på trods af motorvejen og kun 8 km til København. Det blev markeret af Felis Catus, der mavede sig gennem græsset, så kun skulderbladene, der rokkede fra side til side, var synlige. Den store mangfoldighed gælder også for fugle…

Jeg blev nysgerrig og fulgte den store jæger. Da jeg fandt ham var udtrykket ikke til at tage fejl af; det sagde skrid, du ødelægger min mad leverance.

God tur i sommerlandet ❤

_____________________________

DOF om Gentofte Sø
Se nederst på siden: Udviklingsplan for Gentofte Sø

An Island in the Lake

Oh! Look Daddy. There’s an island out there and the father replied: Then we have to have a boat to get there don’t we …and the little boy agreed with a sigh sending a long gaze towards the little intriguing island.
But I could have told the English family a story that would make the boy insist to stay put to darkness fell.
Some years ago I was on my way home from work in the late afternoon. The day had been very warm and all living beings craved for coolness.
I drove in through the big red gate when I saw two large stags going into the water that encircles the small island. They walked at first and then began to swim. I was all alone not a soul was in sight.  Somehow that increased the experience
I forgot everything around me while the stags went ashore on the island and broke the silence in trying to close down the few trees growing there.
The high bang when the antlers struck the trunks made me think of teenagers partying on Saturday night except that it was Friday and no music was heard.
I was completely absorbed by the scenario when twilight suddenly surprised me.
Now I wanted to get out of the forest before it was completely dark, and I began my ride towards the hunting lodge. There were still no people, and the late summer evening was quiet.
But suddenly I could hear small ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ sounds. This was very exotic, and I felt myself transported to the African savannah. The heat of summer, fragrances and smells that flowed towards me from warm grasses and animals, and now I saw in silhouette against the evening sky and the hunting lodge a giant herd of animals passing in front of me. I stood there and enjoyed it to the full. The herd grazed nudge and struggled. Lambs and calves called with ‘mib’ ‘mib’ sounds after their mother. The experience was unique and is easy to recall in my mind and heart.
I changed my bike ride home  to residential streets 🙂

Jægersborg Dyrehave

Nøj! Se far, der er en ø ude i søen, og faderen svarer: Så er vi nødt til at bruge en båd for at komme derud, ikke … den lille dreng sukker dybt og sender et langt blik mod den lille fascinerende ø. Men jeg kunne have fortalt den engelske familie en historie, der havde fået drengen til at insistere på at blive til mørket faldt på.

For nogle år siden var jeg på vej hjem fra arbejde en sen eftermiddag. Dagen havde været meget varm og alle levende væsener tørstede efter kølighed.

Da jeg kørte ind gennem den store røde port, så jeg to store hjorte gå ud i vandet, der omkranser den lille ø. Først tøvende og derefter begyndte de at svømme. Jeg var helt alene og ikke en sjæl var i syne, det gjorde kun oplevelsen mere intens.

Jeg glemte alt omkring mig, mens hjortene gik i land på øen og brød stilheden i et forsøg på at fælde de få træer, der vokser der.

De høje brag der kom, når geviret slog mod stammerne fik mig til at tænke på teenagere, som fester lørdag aften kun med den undtagelse, at det var fredag og ingen musik.

Jeg var helt opslugt af scenariet, da tusmørket overraskede mig.

Nu ville jeg ud af skoven, før det blev helt mørkt, og jeg kørte op mod Erimitageslottet. Der var stadigvæk ingen mennesker, og sensommer aftenen var helt stille.

Men pludselig kunne jeg høre små ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ lyde. Det lød meget eksotisk, og jeg følte mig hensat til den afrikanske savanne. Dufte og lugte strømmede imod mig fra varme græsser og dyr, og nu så jeg i silhuet mod aftenhimlen og Eremitageslottet en kæmpe flok dyr passere foran mig.
Jeg stod der, og nød det i fulde drag. Flokken græssede puffede skubbede og sloges på skrømt.
Lam og kalve kaldte med ‘mib’ ‘mib’ lyde efter deres mor. Oplevelsen var helt enestående og er god at huske ❤

Min cykeltur hjem blev ændret til de oplyste villaveje 🙂

Migration Spring and Benny Andersen

Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.

De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.

Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.

I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.

På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.

Ermelundsstien

Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.

Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.

Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.

På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.

Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.

“Hilsen til Forårsolen

Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå …

Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”

Tekst: Benny Andersen 1981

A Spider on the Web

Jeg var på udkig efter anemoner, og fandt nogle dejlige eksemplarer på en sydvendt skråning, mens sne og haglbyger gjorde deres bedste for at bremse foråret.

Da jeg gik ind imellem blomsterne, vrimlede det rundt med edderkopper. På nettet – ikke i det, fandt jeg ved et tilfælde Maratus speciosus, a Coastal peacock spider.

Edderkopperne i skoven var hurtige og de så sjove ud, men de kan ikke konkurrere med dem i filmen ❤

Filming, editing and music selection: Jurgen Otto

Svane

Svane

Vadehavet, Wadden Sea National Park

For nogle år tilbage var vi på vandretur i Sønderjylland. Vi gik en tur i Ribe by, og var oppe i Ribe Domkirkes 52 meter høje Borgertårn.

Udsigt over Ribe by, Jylland, Danmark
Udsigt over Ribe by, Jylland, Danmark

Oppe fra tårnet er udsigten helt fantastisk med et smukt kig til Vadehavet, der ligger cirka 10 kilometer væk. Mandø ligger ude i Vadehavet omgivet af et havdige næsten hele vejen rundt.

Der er ebbe og flod ved Vadehavet. På billedet under denne tekst er de ved at grave sandorme. Men havet steg hele tiden, og de måtte flytte bilen et par gange.

“Afstanden fra Vester Vedsted på fastlandet til Mandø by er 11 km, heraf ca. 6 km gennem Vadehavet. Den ene mulighed er at tage en af traktor busserne fra Vester Vedsted” 

“Vandet kan stige eller falde fra ½ til1 cm. pr. minut. Det betyder at vandstanden kan ændres sig med op til 20 cm. under din kørsel på Låningsvejen. Derfor skal du være opmærksom på om du har du tid til et eventuelt hjulskift? På stigende vand skal du aldrig starte overfarten i mere end plus 50 cm. På faldende vand kan du starte på lidt mere vand”, “Mandø midt i Vadehavet”

Ved traktorvejen i Vester Vested, Vadehavet, Danmark
Ved traktorvejen i Vester Vedsted, Vadehavet, Danmark

Her i Vester Vedsted ved den kvistede traktorvej kører traktorbusserne over til Mandø.

Lyngområde ved Vadehavet, Danmark
Lyngområde ved Vadehavet, Danmark
Lyngområde ved Vadehavet, Danmark
Lyngområde ved Vadehavet, Danmark

Der er store imponerende naturområder med marsk og lyngarealer. Det er danmarks bjerge, hvad udsigt angår.

Rømø, Vadehavet, Danmark
Rømø, Vadehavet, Danmark

Vi kørte over dæmningen til Rømø, og gik fantastiske ture med udsigt til hav, lyng og skov.

Rømø, Vadehavet, Danmark
Rømø, Vadehavet, Danmark

Vadehavet gør altid et stort indtryk. Nu er det på Unescos liste og udnævnt til nationalpark.

“Området rummer bl.a. de største sammenhængende tidevandsflader noget steds på kloden. Med deres enorme mylder af liv udgør de et livsnødvendigt ‘spisekammer’ for omkring 12 mio. trækkende vadefugle, gæs, ænder og terner fra store dele af den nordlige halvkugle. Også marsken rummer natur på verdensplan. Bl.a. lever der i de saltpåvirkede områder omkring 500 dyrearter som det eneste sted på jorden. Dette gælder også for den lille laksefisk snæblen, som lever i flere af nationalparkens å-systemer.”

Graavejrsdag ved Vesterhavet med braending
Thorvald Niss, Dansk, Gråvejrsdag ved Vesterhavet med brænding, 1890.
Statens Museums for Kunst, http://www.smk.dk.

Kort / Map og beskrivelser.

Take a look at Unesco’s list, picures and information 

Vadehavet Pas på fuglene Nationalpark Wadden Sea

UD I DET BLÅ

…automobilerne de maser frem
åh gud ved hvor de skal hen
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad der ku’ hænde
man ved jo aldrig
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad man ku’ finde
finde finde ¹

Jeg var på vej i sommerhus med de mest livlige ‘eksempler’ i min familie.
Det var forår, vejret var godt og humøret højt.

Vi havde en lang køretur foran os, og havde medbragt masser af musik.

Der var særlig én sang, vi fandt stor fornøjelse i at synge; ‘Ud i det blå’ af Kim Larsen.

Når jeg hører sangen, er jeg altid på vej i sommerhus.

Mine billeder er fra de seneste dage. Sol, blæst og et fantastisk lys.
Sådan var vejret den dag, vi skrålede om kap med Kim Larsen

_________________________________________

¹ ‘Ud i det blå’ af Kim Larsen, Kjukken

God tur i foråret og husk madpakken ❤

Forårslys, Kajakker og Fossekall

På parkeringspladsen ved Nymølle holdt en norsk indregistreret Van med kajakbøjler på taget. Nede ved Mølleåen bag den gamle papirfabrik var padling næsten unødvendigt.

Med samme hastighed som deres nationalfugl, fossekall, forsvandt bådene rundt om brinken i den hurtigt strømmende Mølleå.

Var de mon klar over, at der er her, vandstæren holder vinterferie?

Her sidder fuglen ofte mellem trærødderne i brinken, og synger ligesom en lærke, når ikke den flyver lavt hen over vandet. Den kan gå på bunden, fordi vingerne bruges som spoilere og presser fuglen ned i den stærke strøm. Den er ret genial og sjov.

Kajakker ved Nymølle.  Foto Hanna Greenwood. hannaswalk.com

Kajakker ved Nymølle.
Foto Hanna Greenwood.

Lyset har ændret sig dramatisk de seneste uger. Det er noget, vi alle sammen registrerer, og noget de fleste glæder sig over. Jeg gik fra iso 800 til iso 100 på kamaeraet på en uge. Det lyder næsten som en acceleration, det føles også sådan.

Når det skarpe forårslys gennemtrænger alt, kommer jeg altid til at tænke på Kalkemanden af L.A. Ring. En refleks får mig næsten til at knibe øjnene sammen, når jeg ser det skarpe lys i billedet.
På Statens Museum for Kunst fandt jeg billedet til download:

Billede af L.A. Ring 1908. Download fra SMK.

Billede af L.A. Ring 1908. Download fra SMK.

God tur i foråret ❤

_____________________________

Vandstær

Rådvads Miljø og lærker i Dyrehaven

Rådvad har en veldokumenteret fortid.

I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.

Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.

I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.

____________________________

Se filmen om Rådvads miljø

Kort over Rådvad

Blue sky, a heron and the Unnamed Lake

Frederick George Scott (1861-1944)
The Unnamed Lake

IT sleeps among the thousand hills
Where no man ever trod,
And only nature’s music fills
The silences of God.

Great mountains tower above its shore,
Green rushes fringe its brim,
And o’er its breast for evermore
The wanton breezes skim.

Dark clouds that intercept the sun
Go there in Spring to weep,
And there, when Autumn days are done,
White mists lie down to sleep.

Sunrise and sunset crown with gold
The peaks of ageless stone,
Where winds have thundered from of old
And storms have set their throne.

No echoes of the world afar
Disturb it night or day,
The sun and shadow, moon and star
Pass and repass for aye.

‘Twas in the grey of early dawn,
When first the lake we spied,
And fragments of a cloud were drawn
Half down the mountain side.

Along the shore a heron flew,
And from a speck on high,
That hovered in the deepening blue,
We heard the fish-hawk’s cry.

Among the cloud-capt solitudes,
No sound the silence broke,
Save when, in whispers down the woods,
The guardian mountains spoke.

Through tangled brush and dewy brake,
Returning whence we came,
We passed in silence, and the lake
We left without a name.

Jeg har været på tur i solen og sneen. Himlen var meget blå, den farve gør mig højstemt. Jeg krydsede sporene fra ræv og rådyr. Trods vintervejret sang mejsefuglene deres forårssang.

De dybe hulveje lokkede med deres spændende historiske spor i landskabet. En ny sti fristede mig hele tiden på trods af kulden.

Til sidst måtte jeg vende hjemad, og jeg blev belønnet for min lange vandring, for nu var solen på vej ned.
Fiskehejren fløj hen over vandet imens den anklagende skreg ud i det kolde tusmørke.

Der hvor musen bor …

Jeg har været rundt på nye stier i gammelkendt terræn. Stor var min glæde, da jeg pludselig fandt en gammel kampestenstrappe højt oppe i en bakke. Min begejstring ville dog ingen ende tage, da jeg også fandt nye søer.
Det var, som om Blekinge var flyttet ind i baghaven 🙂

Det er det, der er spændende ved at vandre, at gå på opdagelse.

_____________________________________

I morgen kommer sneen, og på søndag skinner solen. God tur ❤