Aflysning af Juleaften

Vi fik en glad invitation fra Sverige. I ved, I altid er velkomne, klingede det på dejligt svensk, kommer I juleaften? Åh! Det vil vi forfærdelig gerne, men vi er ramt af influenza, vi må se tiden an.

Det så håbløst ud, sandsynligheden for at vi skulle tilbringe julen her var meget stor

DSC04088     DSC04093

Jeg skulle holde mig rask, og samtidig pleje min ven optimalt: Masser af varm te, masser af c-vitamin fra diverse frugter og grøntsager og god rødvin. Det så sort ud, men pludselig skete miraklet dagen før afrejse: Jeg har det helt fint, det kan sagtens lade sig gøre! Alle tiders! Så kom vejrmeldingen, snestorm undervejs. Rammer Nordsjælland i eftermiddag, og sjældent har DMI været mere præcis

IMG_0013     IMG_0002

Men, næste morgen var vejene fine og vi tog af sted.

Hallandsåsen

Hallandsåsen

Endelig nåede vi frem til juleaften, hvilken glæde, og så hyggelig julefesten blev.                 I formiddags blev det også til et besøg ved havet, desværre nåede vi ikke at se de mange julebadere, klik i billedet herunder, for at se dem på Josefine Frej’s foto.

DSC04185

Glædelig Jul!

I ønskes en Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

DSC03903

Luciaoptog mellem isflager

Det var koldt i går. To til tre graders frost er ikke ret meget, men det var koldt bzzzzzzz! Vi gik gennem Tivoli og videre til Højbro Plads. Der var Luciaoptog i kanalerne.

DSC04057

DSC04043

DSC04040

DSC04033

Vi kom en time for tidligt til Luciaoptoget. Da vi gik langs med kanalerne, så vi isflager drive afsted i strømmen. Det blev en lang time i kulden, men vi faldt i snak med hyggelige folk, der ventede ligesom os.

Arrangementet støttede Amnesty International med 100 kr. pr. deltager. Oppe fra Frederiksværk kom der 50 medlemmer, og de sluttede sig til de øvrige 100, der var tilmeldt fra København. Det har været en stor logististisk opgave.

Kamera, Åvand og Snestorm

Mit gamle kamera, Canon G9, har været med mig en tur i snestormen i dag. Det har fået nogle skavanker efter en tur i Ejby Ådal, hvor det kom lidt for tæt på åen, eller også var det snevejret en uge senere i Hvalsø skovene. Som regel kan jeg retouchere defekten væk, den fede skrå skygge i venstre øverste hjørne. Det afhænger lidt af motivet. Vi har også talt om at skille det ad og pudse optikken 😯 Mon det er en god ide?

Her er mine billeder fra dagens storm, med og uden den fede skrå!

IMG_0010
IMG_0012
IMG_0019
IMG_0056
IMG_0057
IMG_0073
IMG_0082
IMG_0112
Travlhed for snerydningsmandskab
Travlhed for snerydningsmandskab

God mandag morgen til jer alle!

Grisen i Snelandskab

Det har været nogle fantastiske dage med sneen, der lyser op i vintermørket. Jeg tog Grisen ud i Mølleådalen, og siksakkede rundt i dalen mellem Nærum og Lyngby.

Skynd jer ud og nyd naturen i morgen. På søndag kommer snestormen!

Sorgenfri Slotspark

Sorgenfri Slotspark

Mølleådalen

Mølleådalen

Nymølle

Nymølle

Ravnholm

Ravnholm

Hiking in Dørfallet, A Great Canyon in Norway

Den smalle og dybe kløft er som et øksehug i det ellers flade landskab.*

Jeg havde set et billede af Dørfallet i en smuk bog, min ven havde givet mig i fødselsdagsgave efter megen slidtage på bibliotekets udgave:

Rondane og Femundsmarka, Med Tilgrensende Fjellstrøk, Fra Hytte til Hytte*

Jeg var blevet så nysgerrig efter at opleve dette relative flade fjeld, med en pludselig afgrundsdyb kløft, og det var ikke nogen skuffelse. Da vi forlod stedet, blev vi ved med at vende os om, for på ganske kort afstand, var kløften ikke til at få øje på.

På afstand er man ganske uvidende om den smukke canyon

På afstand er man ganske uvidende om den smukke canyon

Dørfallet

Dørfallet

Et par kilometer fra Dørfallet fandt vi Myfallet, der har en samlet faldhøjde på 100 m.

Myfallet, Venabu Fjellet

Myfallet, Venabu Fjellet

Myfallet

Det består af 3 imponerende vandfald

Myfallet består af 3 imponerende vandfald

Nu er det Jul på Frilandsmuseet

På lørdag er det den 1. December. Klokken 11 åbner Frilandsmuseet, og det plejer at være meget hyggeligt. Vi har tit besøgt det dejlige område i én af juleweekenderne. Det kan kombineres med en vandretur i Mølleådalen, og afsluttes med en vandring i det smukke, stemningsfulde område.

Tag madpakkerne med og suppler med gløgg og æbleskiver til dessert. I kan se Frilandsmuseets åbningstider her, og alt om de mange hyggelige aktiviteter.

Det blév en hyggelig lørdag:

Så kan det også være lige meget, eller kan det?

Vi boede i en lille hytte ved Vänern i Sverige. I hytten ved siden af vores boede en fritidsfisker. Han gik og hyggede sig med alt hans grej.

Hver dag stod han ud på søen med sin lille jolle. En morgen mødte vi ham slæbende på hans påhængsmotor, den havde besluttet sig for at strejke!

Ferie ved Vänern, Sverige

Derefter så vi ham ikke i flere dage. En nat vågnede vi ved en skudsalve. Forskrækkede stod vi op og kiggede uden for, dog uden at få et glimt af den rygende pistol.

Vänern, Sverige

Da vi fik øje på fiskeren næste dag, spurgte vi ham, om han havde hørt noget til nattens skyderi. Jo! Han havde været midt i begivenhedernes centrum.

Påhængsmotoren havde han opgivet. Han havde ellers repareret på motoren, mens den var spændt fast for enden af en køjeseng.

Vänern, Sverige

Om aftenen var han kommet hjem fra en hyggelig aften med vennerne. Da han gik forbi sengen, trak han i startsnoren til påhængsmotoren, som han havde gjort så mange gange før, det kunne jo efterhånden være lige meget.

Men denne gang startede skidtet mod al forventning. Sengen fòr ud fra væggen i et ryk, motoren røg af sengen for i næste øjeblik at danse rundt i værelset, som et brølende uhyre. Da han ikke turde nærme sig, var hans eneste mulighed at nedlægge monsteret med en velrettet skudsalve.

Vänern, Sverige

Odin i Gammel Lejre og Gudernes Stræde

Jægerne var her først. For over 10.000 år siden, da isen trak sig tilbage.

Lavringe Å, Gammel Lejre

De rigt varierede naturforhold bød på jagt og fiskeri. De store åer og fjordens nærhed gav mulighed for transport af mennesker, dyr og fornødenheder.

Her findes langdysser fra 3500 år f.Kr., men de bedst dokumenterede fund findes fra Vikingetiden.

Arkæologiske udgravninger foretaget i Gammel Lejre, fortæller om et stort magtcentrum i tiden 500 – 1000 år e.Kr. Det underbygger således tesen om at Gammel Lejre var kongesæde i denne periode.

Skibssætningerne i Gammel Lejre

Skibssætningerne i Gammel Lejre

Der tales om Danmarks Riges Vugge. I kan læse mere om fundet af Odin her.

*Kildemateriale fra Miljøministeriets folder

Motionsløb i Rådhustårnet

Har I ikke været der endnu, så er den flotte udsigt, og motionen det hele værd. Rådhuset har meget søde betjente, og vi fulgtes med én, som var i god form:-)

Københavns Rådhus

På en klar dag aftegner Øresundsbroen sin silhuet mod horisonten. Københavns flotte spir og tårne ses hele vejen rundt.

Vejen op i Rådhustårnet

Udsigten fra Rådhustårnet

Stod man oppe på en af bastionerne i 1874, der hvor Rådhuset og brandstationen ligger i dag, kunne man se ud over landet til Frederiksberg Slot.

Udsigten er dog en ganske anden i dag, når man står lige under det ur, hvor Egon, Keld og Benny hang i viserne på Rådhusuret.