Vemodig

Det har været en utrolig smuk sommer, også på det personlige plan. En sommer jeg aldrig vil glemme.

Alligevel blev jeg overrasket over min vemodighed. Pludselig er alle markerne høstet på grund af de optimale vækstbetingelser. Skolerne begynder på mandag begivenheder der indikerer at efteråret nærmer sig.

Da var det jeg indså, at nu starter en ny tid, en mere aktiv periode. Nu er det ikke længere for varmt til de mere aktive udfoldelser, og pludselig glæder jeg mig.

Hvordan står det til ude i skoven, og på engene, steder der har været for varme at besøge i denne sommer.

Nu bliver det sjovt at træne i det fri. Efteråret er en smuk tid. Men der er nok lidt sensommer tilbage 🙂  I ønskes en rigtig dejlig uge 33 ❤

El Nino og rekordvarme i juli 2014

Juli 2014 bliver én af de varmeste måneder målt nogensinde i Danmark. Det inspirerer ikke til vandreture, men til stranden, som I kan se af mit foregående indlæg.

I øjeblikket diskuterer verdens klimatologer, hvorvidt en El Nino er på vej. Den sidste kraftige El Nino hærgede i 1997-98.

Den 21. februar i år skrev Lars Henrik Aagaard følgende for Berlingske:

Der kan være god grund til at ruste sig til en varm sommer. Ifølge en ny klimamodel skulle en ny El Niño sætte rekordblus på det globale termometer.

Hvad er El Nino? Den er karakteriseret ved en usædvanlig varm havtemperatur i Stillehavet. El Nino er en kobling af hav og atmosfære systemet i den tropiske del af Stillehavet, og har store konsekvenser for vejret i hele verden.

Fænomenet starter ved Indonesien i den vestlige ende af det tropiske Stillehav. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden er nok til at igangsætte en langsom bevægelse i oceanets overflade fra vest mod øst – en Kelvinbølge.

Det varme overfladevand flyder mod øst, når vinden løjer af. Normalt holdes overfladevandet fanget ved Indonesien af den kraftige passatvind, der blæser fra øst mod vest omkring Ækvator. En dybtliggende strøm i forbindelse med en bølgebevægelse i grænsefladen mellem det øverste vandlag og det dybe bundvand bidrager til transporten: Man ved, at passatvinden løjer af med mellemrum, men kun når tilstrækkelig meget varmt overfladevand er stuvet i vest, udløses El Nino.

Fiskerne i Peru brugte navnet El Nino om en lokal havstrøm, der varmede vandet op. Navnet El Nino blev givet til strømmen, fordi den altid kom ved juletid, og El Nino betyder drengebarn på spansk, ved juletid også brugt om Jesusbarnet.

I Peru druknede alt i mudder og flere end 25.000 mennesker flygtede fra oversvømmel-serne i 1997-98 under El Nino.

Gaderne i Mampuesto i Peru flød med kister og skeletter, fordi vandmasserne ødelagde kirkegården. Slagregn omdannede Sechura Ørkenen til en 135 km lang flod, og en tilhørende 3 m dyb sø, som man satte fisk ud i, for at få noget godt ud af noget skidt.

Mens Peru blev bombarderet med drivende slagregn, var den østlige side af Sydamerika ufrugtbar og ekstrem varm. En stor del af Brasiliens regnskove antændte spontant på grund af tørken i regionen.

I Californien og Florida var det ekstreme vejrudsving. Floderne strømmede over deres bredder, og oversvømmelserne skabte store ødelæggelser. I februar 98 var Californien udsat for kraftige mudderskred, og samtidig forsvandt en stor del af Californiens kyst ud i Stillehavet, sammen med en del huse.
Undersøgelser har vist, at Californiens kyst eroderer 6 cm i gennemsnit pr. år, og dette kan stige helt op til 150-300 cm i et El Nino år.

I Florida i den sydøstlige del af USA forekom et stigende antal tornadoer, og selvom nedbørsmængden var normal.

Afrika var også et meget hårdt ramt kontinent i verden, mens en del af Afrika led under udbredt tørke blev Østafrika druknet i voldsomme regnskyl.

I et El Nino år er den østlige halvkugle plaget af skovbrande, tørke og perioder med meget intens regn. Med usædvanlige store højtryk over Australien og ekstreme lavtryk over det centrale Stillehav, bliver luftfugtigheden trukket mod Sydamerikas kyst og væk fra det normalt ‘våde’ østlige Stillehav. Når den voldsomme regn så falder i nord/syd Amerika og intens varme plager det vestlige Stillehav, skabes der omfangsrig tørke og talrige spontane skovbrande bryder ud.

I kan følge udviklingen på NOAA National Oceanic and Atmospheric Administration.

 

På vandring i strandkanten

Stranden

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

Summer Atmosphere

Charlottenlund Fort et Søfort

Jeg var på stranden i går. Cykelturen ad Strandvejen ned mod Charlottenlund er smuk ❤

Jeg besøgte Charlottenlund Fort, der er opført som led i Københavns Befæstning i 1886 – 1888.
Søfortet havde til opgave at forhindre eventuelle fjender i, at trænge ind i København ad søvejen.

Langt ude i Øresund kan skimtes to andre forter i forsvarskæden:
Flakfortet og Middelgrundsfortet.

I dag er søfortet indtaget af gamle fjender; svenskere, tyskere og englændere. De er hyggelige, glade og omgængelige, de er campister og badegæster.
Charlottenlund Fort blev nedlagt i 1932, og nu er der campingplads i den gamle fortgård.

I finder Charlottenlundfort på Strandvejen 150, 2920 Charlottenlund.
Tager I offentlig transport, kan I tage bus 14 eller S-toget til Charlottenlund Station.

Folder over Charlottenlund Fort

Sneglebjerget i Frederiksdal

Sneglebjerget i Frederiksdal

Sneglebjerget i Frederiksdal

På vandretur i Frederiksdal, se kort: Folder over Frederiksdal.
Sneglebjerget har en højde af 53 meter over havet, og byder på en dejlig udsigt med kig til Furesøen.
God tur ❤

Københavns forsvar mod Krig og Klimaforandringer

Jeg har været på cykeltur langs gamle kanonstillinger, et kæmpe oversvømmelsesanlæg, og skyttegrave. Med andre ord sporene efter Københavns befæstning anlagt fra 1885-1894. Lyder det kedeligt? Det er det ikke.

Frygten for tyskerne var blevet så stor efter nederlaget i 1864, at man etablerede en kæmpe voldgrav rundt om København ved hjælp af kanaler, stemmeværker, bassinger og dæmninger. Voldgraven skulle forsinke fjenden, hvis de angreb.

Københavns Befæstning er opdelt i fire fronter. Det er Nordfronten, jeg har udforsket.

Bagved forterne lå fritliggende batterier, svært armerede befæstningsanlæg. Disse forter og batterier skulle i tilfælde af krig forbindes med skyttegrave og kanonstillinger. Desuden skulle de forstærkes ved at oversvømme det lavtliggende område mellem Ermelunden og Øresund, hvor en række bassinger og dæmninger var forberedt.

I tilfælde af krig ville man åbne Fæstningskanalens sluser ved Frederiksdal, og Ermelunden, og lukke Lyngby Sø’s afløb til Mølleåen. Furesøens vand ville derpå løbe ud og fylde bassingerne.

Jeg har fulgt ‘vandet’ fra slusen ved Frederiksdal og ud til Hvidørevej og Øresund.

DSC09764

Jeg starter her ved resterne af den gamle kornmølle fra 1851 , hvor Furesøens vand fosser ind i Mølleåen.

DSC00533

I kender nok allerede Frederiksdal for kanosejlads, traktørsted og badning ved Furesøen. Men vidste I, at Frederiksdals sluse var nøglen til hele oversvømmelses-systemet, og det blev bevogtet op til 1. verdenskrig.

DSC00723

Her ved Havnehytten på Søpromenaden i Lyngby har man bevaret furerne i cementen i jernbanebroen. Fugerne afslører placeringen af en sluse, der kunne lukkes, hvis vandet skulle ledes ud i oversvømmelsesanlæggene.

DSC00320

Min cykel står ovenpå det tildækkede stemmeværk ved Brohus, som I kan se på det næste billede

DSC00530

Stemmeværket ved Brohus, Lyngby Hovedgade.

Ermelundsbroen

Ermelundsbroen

For at føre vandet til ‘voldgraven’ havde man udgravet en kanal, Fæstningskanalen fra Furesøen til Ermelunden Stemmeværk.

Ermelundsbroen

Her bliver Fæstningskanalen gravet igennem Ermelundsbakken. Kanalen er fotograferet i 1887 neden for Ermelundsbroen* *Billede og tekst fra Byhistorisk Samling Lyngby -Taarbæk Kommune

DSC00413

Ermelund stemmeværket ved dæmning 1. er gravet fri efter mange år under jorden. Det ligger for enden af Soløsevej.

DSC00523

Fra Vestre Ordrup Krat Batteri ses dette store oversvømmelsesområde. Fra batteriet kunne man skyde på langs af oversvømmelsen og forsvare flankerne. I forlængelse af området ligger Klampenborg Galopbane og inde bag ved staldene ligger Østre Ordrup Krat Batteri.

Ritmester Clauson-Kaas var en fremragende iværksætter, og det var blandt andre ham, der stod bag opførelsen af Klampenborg Galopbane.
Dengang hed det Ordrup Mose, og der var mange ejere til området, hvoraf Fæstnings-terrænget var én af dem.
Det bød på en del problemer, og hæren afviste projektet i flere år indtil Ritmesteren forsikrede, at det ville betyde ganske lidt for oversvømmelsen.

Klampenborg Galopbane

I 1910 stod Klampenborg Galopbane færdig, og blev en kæmpe succes med en totalisatoromsætning på 70.204 kr. på premieredagen.

DSC00494

Øresund kan skimtes for enden af vejen. Som det fremgår af næste billede har man kunnet forsvare kyststrækningen, hvis fjenden gik i land ved Bellevue.

Christiansholms Batteri

Øresund ved Hvidørevej

Det ville tage ca. otte dage at etablere hele Oversvømmelsen. Men forsvaret havde forskellige fyldningsmetoder, så hvis der var overhængende fare for et angreb kunne man etablere Nordre Oversvømmelse på under to døgn. Oversvømmelsen blev dog aldrig taget i brug.

Lyngby Taarbæk Kommune vil bruge en del af det gamle militæranlæg, oversvømmelses-anlægget,  til at beskytte borgerne mod skybrud og kraftige regnskyl forårsaget at klimaforandringer.

I slutningen af 1800-tallet var det fjenden som skulle holdes ude, nu er det vandet.

——————————

Københavns Befæstning

Jeg har anvendt sort-hvide billeder fra Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk Kommune.

July

…det var juli som kom

DSC00540

DSC00555

DSC00624

DSC00633

DSC00620

…alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.

Han var vel ved magt, sommerklædt og med panamahat. Kun lidt rejsetøj førte han med, det var så besværligt i varmen. Han havde kun badehætte og svømmebukser; det er ikke meget.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

DSC00617

Møns Klint, Høje Møn og Geocenter

Møns Klint er et fantastisk sted. Der er et helt enestående lys, som det 70 millioner år gamle kridt bidrager med. Kridtflagerne, som klinten er opbygget af, fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de udgør en del af det særprægede morænelandskab Høje Møn.

IMAG0480

IMAG0477

Vi har været på sejltur med kutteren Discovery.

IMAG0476

En sejllads langs den 6 kilometer lange klint er virkelig en stor oplevelse, og når vejret er så godt som på vores tur, føler man sig voldsomt priviligeret.

IMAG0471

IMAG0469

IMAG0447

Her ses Discovery på vej ind i Klintholm Havn.

Møns klint_0001

Billedet ovenover er fra Påsken 1994. Vi vandrede nede på stranden, og kalken havde sat sig på sko og i tøj. Vi var parat til at deltage i et Halloween Show efter den tur.

Lidt mere alvorligt blev det senere på året, da flere hundrede ton kridt styrtede ned over en fransk kvinde som vandrede på stranden. Sommerskred er usædvanlige, men året 1994 var meget nedbørsfattig, og vandet der normalt binder kridtet i klipperne var svundet bort.

Kridtet består af næsten ren kalk, og er overvejende opbygget af cocoliter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag. Efter de store skred er mange mennesker på jagt efter fossiler som søpindsvin, søliljer, muslinger og blæksprutter. Har man først spottet én er det nemmere at finde de andre.

Jeg har endnu ikke været på Geocenter Møn, men det er på ønskelisten. I kan se meget mere på centerets flotte hjemmeside: Moensklint

God tur ❤