Fyrtårne, Musvåger og Golfkrig

Jeg er taget til Falsterbo syd for Malmö for at se 10.071 musvåger trække ud over havet mod Danmark. Min optimisme er stor, da jeg går ud over strandheden, det bliver en oplevelse for livet.

Falsterbo og Skanør er navne, jeg har hørt som værende fantastiske fuglelokaliteter, så det er nødvendigt at rejse over Den Jävla Bron 😯

På vej ud i klitterne opdager jeg, at den svenske vejrudsigt har fejlet. Folk bader og soler sig, det er stegende varmt. Instinktivt har jeg ladet jakken blive hjemme, men alligevel. Jeg havde forventet 14 grader og en frisk brise. Det er ihvertfald 20 grader og vindstille.

DSC08919

DSC08916

Ude over vandet ser jeg et lille fugletræk, det er alt! Det er middagstid, og det er måske én af grundene til, at de 10.071 musvåger udebliver 😥

Det er nu, jeg starter vandringen mod Falsterbo kyrka. Kirken har haft de samme svære betingelser, som Den Tilsandede Kirke på Skagen.

DSC08924

Vandringen fortsætter videre mod, hvad jeg tror, er Skandinaviens ældste fyrtårn, og efter en lang, varm og kedelig tur på asfaltvej, når jeg endelig frem til Falsterbo Golfklub.

For det er her bag ved golfbanen at Falsterbo Fyrtårn ligger. Det første der møder mig, er store hegn, der skal opfange vildfarne skud. Fint nok! Det næste jeg ser, er en skilteskov.

Her er det meningen,  at man skal tjekke kugleregnen fra venstre og fra højre, men det skal gøres i den rigtige rækkefølge:

DSC08936

DSC08939

Vi har før krydset golfspillere i Sverige, og lad mig fortælle jer en ting, de er meget fokuserede.

Det er et stort aktiv at kunne fokusere, men vi er før blevet meget forskrækkede, når et råb har gjaldet gennem stilheden.

Ved det næste skilt traf jeg min beslutning, jeg var ikke forberedt på krig. Foranstaltningen er næsten samme øvelse, som hvis man bliver overrasket af tordenvejr i bjergene. Sæt dig på hug med samlede ben og bøj hovedet mod knæene, og kryds fingrene for at du ikke bliver ramt.

Falsterbo Fyr må vente indtil en dag, hvor golfklubben tilbyder at eskortere mig gennem skudlinien i en pansret mandskabsvogn :mrgreen:

_____________________

I har måske set musvåger svæve over skov og mark, mens de kommer med deres karakteristiske skrig. Tænk hvis man fik lov at opleve 10.071 musvåger trække ud over havet fra Falsterbo, som det skete den 11. oktober 2010. De fløj mod Stevns og sydover. I løbet af dagen registrerede man tusinder af musvåger i området.

Vi har en svensk forbindelse, de er ekstremt herlige at være sammen med 😉

Hiking from Marsh to Beach

Hulveje, oldtidsveje og gamle broer. Det er altid fascinerende at forestille sig mennesker færden.

DSC07578

Vilkårene har været barske med oldtidens beklædning og fodtøj. Passager gennem vådområder har stillet store krav, og det er netop sådant et sted, jeg er taget op for at gense, Ellemosen med den 2.800 år gamle brolagte sti, og den 5.200 år gamle pælebyggede bro, der i dag ligger skjult under vandet.

DSC07659

Nu er der igen etableret nye stier i mosen, men med helt andre formål. Det er fuglene og bæverne, der venter på jeres besøg.

DSC07690

DSC07772

Langt ude i mosen er der indrettet et meget flot og hyggeligt skjul i den gamle pumpestation. Vejret er flot. Oldtidsvejen er på sin plads, og jeg er imponeret over brolægningen, en af Danmarks ældste bevarede veje.

DSC07900

DSC07754

Inde fra skjulet er der mange informationer om fuglene, blandt andet via en planche.

DSC07743          DSC07746          DSC07848

Billedet til højre viser den 2.800 gamle brolagte sti, og ude i horisonten ses Tibirke Kirke, som en lille rød prik.

DSC08167

På vej mod Tisvildestrand, stikker jeg op til Udsigten i Tibirke Bakker. Her er en overraskende udsigt over et stort landskab. Til højre ser jeg Arresø med Arrenæs og til venstre skimtes Kullens ‘blå bjerge’. Midt i det hele ligger Holløse Bredning.

DSC08168

Jeg fortsætter ned til Skovkærsvej i Tisvilde Hegn og ud til havet.

DSC07945

DSC08194

DSC07972

DSC08022

Lokalbanen til Holløse Station
Vandring mod Bækkebrovej, Tibirke Kirke og Ellemosestien
Vandring gennem Tisvilde Hegn med en afstikker op til Udsigten
Ned til Skovkærsvej og ud til Kattegat
Med Lokalbanen fra Tisvildeleje Station mod København

Rigtig god tur, husk mad og drikke samt kort over området.

Hvad betyder grønne omgivelser for os?

DSC07470

Vi er taget op til Arboretet i Hørsholm. En samling af sjældne træer og buske fra hele verden, udstikker rammen om en eksotisk park til studiebrug. Heldigvis er parken også åben for publikum.

DSC07353

I selve arboretet ligger terapihaven, Nacadia. Den er etableret i et afgrænset område for stressramte, for det er blandt træer og planter, at der sker en fysisk og mental heling af mennesker. Ikke noget hokus pokus, bare et faktum.

DSC07373

I Nacadia tilbydes mindfulnessbaseret haveterapi.

DSC07464

DSC07475

I spejdersøen finder vi mange grønne frøer. En rørhøne og en blishønekylling uden mor er blevet venner.
Vi går rundt i parken, og nøjes med at studere hvilket land de enkelte træer og buske kommer fra. Efter at have udforsket arboretet, finder vi stenten, der fører til Ubberød Dam. Det er her, vi ser en imponerende stor snog –

DSC05926

DSC05929

På vejen hjem er vi meget glade for dagen. Er det fordi vi har været ude i det grønne?Det har ihvertfald været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang, vi besøger arboretet.

Hugin og Munin i Dunkelskov

Det vrimler med fugleunger i naturen lige nu. Blåmejser og musvitter hænger som små dunbolde ned fra grenene på en lille vandretur i Mølleådalen.

DSC04990

Solsorteunger tumler, halvt flyver hen over stien, og blishønsene har selvfølgelig kyllinger.

Men den mest spændende oplevelse har jeg på vej ind i Dunkelskov. Ja, det kalder jeg ‘Det Danske Schweiz’, fordi bladløvet er tæt, og lukker sollyset ude.
Her hører jeg hæse skig, skrig jeg ikke har hørt før. Nysgerrig afventer jeg mere action. I det samme flyver en fugl på størrelse med en musvåge ind gennem skoven som en stor elegant skygge. Men skrigene fortsætter oppe over hovedet på mig, og der sidder to ravneunger,  Waauu!
…Jeg så ingen edderkopper.

Zen experience and Dragonflies

Click in the picture for a Zen Moment 😛

DSC04742

Woodpecker and Baby Birds

Click in the picture for woodpecker

DSC04016

Gode venner, vulkaner og roastbeef på Skåneleden

Jeg er begyndt at savne fjeldet, det dramatiske, og det storslåede landskab og ikke mindst alle oplevelserne, der følger med.
Sidste gang jeg fik det sådan, tog jeg til Kullaberg, nu gælder det Söderåsen.

DSC01028

Jeg har vandret mange etaper på Söderåsen, og har nok været igennem de fleste områder. I dag sætter jeg kursen mod Söderåsens Nationalpark, akkurat som turisterne gjorde det tilbage i 1892. Dengang kunne de køre i tog direkte fra København og Helsingborg frem til Skäralid. Vandrehjemmet i Skäralid har tidligere været stationsbygning for de svenske jernbaner, indtil jernbanerne blev nedlagt i 1961.

DSC01013

Jeg tager med tog og bus fra Københavns Hovedbanegård, det tager én time og halvtreds minutter, med skift i Lund og Stehag. Söderåsen rejser sig brat af landskabet akkurat som Hallandsåsen, Kullen/Kullaberg og resten af de nævnte åse. De har alle del i den samme sprækkezone, Sorgenfrei – Tornquist Zonen:

1. Bornholm Block                                         Skærmbillede 2013-04-26 kl. 17.39.27
2. Hallands Åsen
3. Romele Åsen
4. Torpa Klint
5. Söderåsen
6. Kullen
7. Nävlinge Åsen
8. Linderød Åsen
9. Christiansø Block

I Sverige kaldes det også for den Skånske diagonal, fra Båstad i nordvest til Kiwik i sydøst. Det er her i zonen, man finder resterne efter vulkanudbrud. I nationalparken finder man basalt, og øst for Röstunga findes vulkanruinen Jällabjär.

Husker I jordskælvet i 2008. Det var i Sorgenfrei – Tornquist zonen. Vi vågnede kl. 6.20 om morgenen. Mærkelig, mærkelig lyd, ikke til at genkende, vores senge rusjede sidelæns i rummet. Det var ikke svært at vågne. Turning Torso i Malmø fik nærmest et ekstra turn. Folk troede mange forskellige ting, og der var tanker om bygningsfejl på de øverste etager:-)

DSC00986

I 1906 byggede man et turisthotel, hvor de røde bygninger ligger i dag, og ved dammen etableredes et dansegulv.

DSC00982

Skäralid blev kendt for sine Pinsefester. Folk kom fra Ystad og Trelleborg for at feste. Alkohol var forbudt, men indtjeningen var meget større end bøderne, så festerne og udskænkningen forsatte.

DSC00997

Her i bunden løber Skärån i forlængelse af Dejebäcken. Det er nu i foråret, vandløbene skal opleves, en rivende strøm er betagende, undtagen når den skal vades 😯

På vej op mod Kopperhatten hører jeg pludselig en glad hilsen. Det er 3 danskere, som er på vej mod Odensjön.

DSC01010

DSC01054

De har vandret fra Åstorp ned gennem Söderåsen ad Skåneleden. Deres oppakninger er store. Jeg spørger, om de har haft brug for alt, hvad de har med. Næh! De griner og stråler af de fede oplevelser, de er i gang med at opleve.
Den første dag var oppakningen meget tung, men da bar de også på en ramme øl, de havde med fra færgen, og en stor roastbeef de tilbredte i bålet. Stegningen tog et par timer, og de havde sjældent fået et bedre måltid, ovenikøbet med pulverkartoffelmos til. Har I prøvet tyttebærsyltetøj, spørger jeg, og vi er enige om, at det er de små ting, der tæller. Det skal man ikke kimse af, siger den ene dybt alvorligt. Hyggeligt, synes jeg.

DSC01047

Jeg tager et par billeder mere, og går ned mod dammen. Her ser jeg dem gå over broen ved dammen på vej mod Odensjöen. Jeg bemærker rytmen i deres gang, mens de hurtigt forsvinder væk i skoven på den anden side. Det giver et sug i maven. Det er det fantas-tiske ved at være på en lang vandring, at bevæge sig igennem mange forskellige land-skaber, og få en suveræn føling med kroppen og finde sin helt egen rytme, når landskabet skifter karakter. Småløbe ned ad bakkerne, og zigzakke de stejle steder. Det lyder banalt. Det er enestående!!

DSC01092Jeg er lige stået på bussen mod Stehag, og sidder naturligvis med næsen trykket mod ruden for at være sikker på at få de sidste oplevelser med mig hjem, da jeg ser den røde glente svæve majestætisk gennem luften, tak!

Hvad er det Dyrene i Zoo leder efter?

DSC07944

Hvor er den henne, Rico, har du set den?

DSC07903

De har gruset, hvorfor?

DSC07924

Det gider vi ikke vente på, vi går ind igen!

DSC07949

De har jo sagt det i flere dage, så hvornår kommer den?

DSC08004

Jeg bliver ude og venter –

DSC08019

Den kan de se i vejviseren efter!

HVAD HULEN SNAKKER DE OM?                                                                              SNESTORMEN DER UDEBLEV!