Jeg er begyndt at savne fjeldet, det dramatiske, og det storslåede landskab og ikke mindst alle oplevelserne, der følger med.
Sidste gang jeg fik det sådan, tog jeg til Kullaberg, nu gælder det Söderåsen.
Jeg har vandret mange etaper på Söderåsen, og har nok været igennem de fleste områder. I dag sætter jeg kursen mod Söderåsens Nationalpark, akkurat som turisterne gjorde det tilbage i 1892. Dengang kunne de køre i tog direkte fra København og Helsingborg frem til Skäralid. Vandrehjemmet i Skäralid har tidligere været stationsbygning for de svenske jernbaner, indtil jernbanerne blev nedlagt i 1961.
Jeg tager med tog og bus fra Københavns Hovedbanegård, det tager én time og halvtreds minutter, med skift i Lund og Stehag. Söderåsen rejser sig brat af landskabet akkurat som Hallandsåsen, Kullen/Kullaberg og resten af de nævnte åse. De har alle del i den samme sprækkezone, Sorgenfrei – Tornquist Zonen:
1. Bornholm Block
2. Hallands Åsen
3. Romele Åsen
4. Torpa Klint
5. Söderåsen
6. Kullen
7. Nävlinge Åsen
8. Linderød Åsen
9. Christiansø Block
I Sverige kaldes det også for den Skånske diagonal, fra Båstad i nordvest til Kiwik i sydøst. Det er her i zonen, man finder resterne efter vulkanudbrud. I nationalparken finder man basalt, og øst for Röstunga findes vulkanruinen Jällabjär.
Husker I jordskælvet i 2008. Det var i Sorgenfrei – Tornquist zonen. Vi vågnede kl. 6.20 om morgenen. Mærkelig, mærkelig lyd, ikke til at genkende, vores senge rusjede sidelæns i rummet. Det var ikke svært at vågne. Turning Torso i Malmø fik nærmest et ekstra turn. Folk troede mange forskellige ting, og der var tanker om bygningsfejl på de øverste etager:-)
I 1906 byggede man et turisthotel, hvor de røde bygninger ligger i dag, og ved dammen etableredes et dansegulv.
Skäralid blev kendt for sine Pinsefester. Folk kom fra Ystad og Trelleborg for at feste. Alkohol var forbudt, men indtjeningen var meget større end bøderne, så festerne og udskænkningen forsatte.
Her i bunden løber Skärån i forlængelse af Dejebäcken. Det er nu i foråret, vandløbene skal opleves, en rivende strøm er betagende, undtagen når den skal vades 😯
På vej op mod Kopperhatten hører jeg pludselig en glad hilsen. Det er 3 danskere, som er på vej mod Odensjön.
De har vandret fra Åstorp ned gennem Söderåsen ad Skåneleden. Deres oppakninger er store. Jeg spørger, om de har haft brug for alt, hvad de har med. Næh! De griner og stråler af de fede oplevelser, de er i gang med at opleve.
Den første dag var oppakningen meget tung, men da bar de også på en ramme øl, de havde med fra færgen, og en stor roastbeef de tilbredte i bålet. Stegningen tog et par timer, og de havde sjældent fået et bedre måltid, ovenikøbet med pulverkartoffelmos til. Har I prøvet tyttebærsyltetøj, spørger jeg, og vi er enige om, at det er de små ting, der tæller. Det skal man ikke kimse af, siger den ene dybt alvorligt. Hyggeligt, synes jeg.
Jeg tager et par billeder mere, og går ned mod dammen. Her ser jeg dem gå over broen ved dammen på vej mod Odensjöen. Jeg bemærker rytmen i deres gang, mens de hurtigt forsvinder væk i skoven på den anden side. Det giver et sug i maven. Det er det fantas-tiske ved at være på en lang vandring, at bevæge sig igennem mange forskellige land-skaber, og få en suveræn føling med kroppen og finde sin helt egen rytme, når landskabet skifter karakter. Småløbe ned ad bakkerne, og zigzakke de stejle steder. Det lyder banalt. Det er enestående!!
Jeg er lige stået på bussen mod Stehag, og sidder naturligvis med næsen trykket mod ruden for at være sikker på at få de sidste oplevelser med mig hjem, da jeg ser den røde glente svæve majestætisk gennem luften, tak!
Those mountain land scape and the vegitation is very close to the small mountain near Tokyo.
(High mountain is totally different which you may not like though, still you may enjoy to stay foot
of those mountain —- one day)
Thank you so much, Yoshizen.
I have been in the mountains of Austria, Norway, Corsica, Italy and the highest mountain in Spain, Teide. The mountains have given me a feeling that they have their own personality and some of the reasons may be the climate and vegetation and who you are with on the mountain.
I would love to visit Japan. I admire your people and your country.
All the best,
Hanna
I went up Teide by ropeway though came down on foot.
Teide has incredible land-scape in its approach, with
huge block of magma stone —– have you walked there?
Mount Teide is from the period before I started walking but it was still a very interesting holiday. We drove up on Mount Teide in a rented car, but on the way up it started to snow. I do not think the car was equipped with the right tires:-) At some point the car began slipping and there was an agreement to turn the car. If I ever put my legs in Tenerife again I will do like you, take the cable car up and walk down, it must be amazing.
All the best,
Hanna
Pudsigt!! Mig og John har været i Sverige i weekenden og vi valgte også Skäralid som vores turmål. Vi var der i går, dagen efter dig??
det var sjovt med den historiske baggrund og hvor er det dog ærgerligt at der ikke længere går tog dertil. Men måske meget godt for naturen, vi danskere skal jo nok finde dertil alligevel 🙂
jordskælvet i 2008 husker jeg godt, Min første tanke var: Det var et jordskælv, det kan jeg godt genkende.
Jeg var nemlig i Peru i 2007 hvor de havde et jordskælv på 8,0. Jeg kunne mærke det rigtig tydelig selv om jeg var i et jordskælvs sikret hus mere end 500 km derfra. Men det vidste de kære hjemme i DK ikke, så jeg blev efterlyst i udenrigsministeriet.
Jeg tog intet anende på en Machu Pichu trek og kom tilbage 3 dage senere.
Heldigvis ventede jeg ikke med at tjekke mails til 4 dagen, men med det samme jeg kom tilbage til kusku. Fik ringet til John og det hele blev ordnet.
Mange tak for din kommentar, Linda. Som du fortæller, så skal vi danskere nok finde dertil, akkurat som os i weekenden.
Det er også relativt let at komme dertil, selvom man skal skifte tog et par gange, det er samme platform i Lund. Der er ikke lang ventetid mellem skiftene, og man kan med fordel købe http://www.skanetrafiken.se´s rejsekort, så spares der 20 procent på alle rejser.
Jeg betalte således 150 kr. for en returbillet til Skäralid.
En anden fordel ved at tage tog og bus er, at man kan starte ét sted, og tage ud et andet. Det øger følelsen af at være på rejse.
En gang startede vi i Klippan, gik ind forbi mosen og var hurtigt nede ved Dejebäcken, som vi fulgte ud til Kobberhatten. Det var en fantastisk tur, og gav en oplevelse af at have været væk i mange dage.
Mange hilsner
Hanna
Pragtfulde billeder og skøn beretning og tænk sig mig skarn har kørt igennem (eller tæt på) disse dejlige oplevelsesmuligheder – kørte som minimum via Helsingør-Helsingborg eller Øresundsforbindelsen til Halmstad 2-3 gange om måneden til 2-3 dages møder… 🙂
Tak for påskønnelsen, Drake. Det er jo aldrig for sent, heller ikke at bære ved til bålet:-).
Tæt ved Halmstad ligger Danska Fallet, som vi har besøgt et par gange, det er heller ikke kedeligt.
Mange hilsner og god weekend
Hanna
Great stuff, Hanna. Jeg var interesseret i at læse din oplevelse af et jordskælv. Jeg havde en lignende oplevelse i 1990, da jeg arbejdede i kontoret rystede for ca. 20 sekunder. Vi lærte bagefter, det var et jordskælv i det irske hav. Det var en mærkelig følelse.
Cheers, Alen
Vi er ikke vant til den slags, Alen. Engang imellem tænker jeg på Japan, og de svære vilkår de har haft efter den store ulykke med deres A-kraft værker.
Mange hilsner til dig
Hanna
Herlige bilder av vakker natur💖😊og venner😊
Tak Lisa. Ha’ en dejlig aften.
Mange hilsner fra Danmark
Hanna