We had a great walk in the river valley, Klevad Mose. The bog always offers a wonderful natural experience. There is a nice rest house at Klevad Enge. Here we ate our packed lunch and enjoyed the view across the meadows to blossoming bird cherry trees. It’s a lovely experience ❤️
Ridder til hest, Billede på granitkvader fra begyndelsen af 1100 – tallet
Vi har været oppe på Bastruptårnet, og fantaseret over historien mens vi nød synet af Bastrup Sø og skovene. Bagefter gik vi over til Klevad Mose, der altid er et besøg værd.
På turen bemærkede jeg et Kløver tegn. I kender måske betydningen, hvis ikke, kan I læse om projektet længere nede i indlægget.
Klik i billedet af Kløversti mærket, og I kan få inspiration til en vandretur ved Bastruptårn via Endomondo. Kløverstier er et projekt der skal forene befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse.¹
Friluftsrådet, Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Danmarks Firmaidrætsforbund har samarbejdet om etablering af nye afmærkede stiruter i danske byer.
“Eksempler på skiltning:
Kløverstierne bliver afmærket med kløverskilte i fire farver alt afhængig af rute og længde. Ruten på 2½ km bliver grøn, 5 km blå, 7½ km rød og 10 km sort.
Ved Kløverstiernes udgangspunkt opsættes en større startpæl eller pylon.
Han kom stavrende ind på færgen i alt for store gummistøvler. Jeg leder efter et stik til min dypkoger, forkyndte han højlydt.
På ryggen bar han en akkumulator, og i hver hånd en plasticpose stoppet til randen med teposer, siddeunderlag, regntøj, dypkoger, kiks og alle de fornødenheder, man kan få brug for i outdoor livet. Akkumulatoren blev medbragt, så teen kunne tilberedes i felten.
Hvad er dét for en mand, blev der spurgt lavmælt i gruppen. Åh! Ham der, det er elektrikeren. Svaret kom som den største selvfølge. Det blev måbende og stiltiende accepteret på én og samme gang.
Det er det, der er sjovt ved at være på vandretur med Dansk Vandrelaug eller andre lignende organisationer. Forskellige mennesker har forskellig viden og historier.
Vi er taget til Bastrup Sø, min ven og jeg. Målet med besøget er et gensyn med Klevad Mose. Her langs med søen hører vi grisefuglene igen. Vi hørte dem første gang i Tokkekøb Hegn. Vi blev forbløffet over lyden. Var der nogen, som slagtede smågrise? Nu ved vi bedre. Det er de gråstrubede lappedykkere, der har en meget speciel form for skønsang.
Vi har netop sat os på en bænk, da vi ser en gruppe komme gående igennem mosen. Det kunne være Dansk Vandrelaug, det er vi enige om. Umiddelbart er der ingen i gruppen vi kender, og dog – Der er alligevel én, han går bagerst, grinende og som altid i godt humør. Han har en fest! Vi når lige at få en hyggelig sludder, inden han muntert går videre efter resten af gruppen.
Manden med gummistøvlerne, elektrikeren kender vi fra Söderåsen. På den tur fòr vi vild, og da vi fandt vejen igen var det blevet mørkt. Vi skulle op ad en 100 meter meget stejl åsryg i mørket, og foran mig gik manden i de alt for store, blankslidte gummistøvler: Historien om den mørke Söderås
You must be logged in to post a comment.