Happy Springtime

The weather changes between sun and showers on my walk. The wind is icy and a powerful burst containing hail almost makes me lose my breath. Then suddenly around a corner, I’m sheltered and the sun breaks through a dark blue-grey sky and nature sparkles and shines in the cold spring.

The Early Spring and Spring Pools

These pools that, though in forests, still reflect
The total sky almost without defect,
And like the flowers beside them, chill and shiver,
Will like the flowers beside them soon be gone,
And yet not out by any brook or river,
But up by roots to bring dark foliage on.

The trees that have it in their pent-up buds
To darken nature and be summer woods –
Let them think twice before they use their powers
To blot out and drink up and sweep away
These flowery waters and these watery flowers
From snow that melted only yesterday.
Robert Frost

____________________________________

EN VÅD SOK, SANKTHANSORME OG LYNGBY ÅMOSE

Heart-Sweetening Light!

I went for a walk in Hornbaek some days ago. The village is an old Fishermen Village. The wind blew cold along the beach but in the woods along the shore there were shelter and tranquillity. The area is very popular especial during the summer. The beach is attractive and the village is cozy with narrow streets and old houses.
Very soon spring will be here ❤

“It is spring again. The earth is like a child that knows poems by heart.”
Rainer Maria Rilke

Stort Julemarked i Lyngby Nordre Mølle

I morgen og søndag den 12. og 13. december afholdes stort julemarked i den gamle Lyngby Nordre Mølle overfor Lyngby Kirke.
Jeg skal måske tilføje, at jeg ikke modtager returkommission 🙂

STORT HYGGELIGT JULEMARKED

God tur ❤

I ønskes et godt og lykkebringende 2015

A new year is like a blank book. The pen is in your hand. It is your chance to write a beautiful story for yourself.
Happy New Year

Cycling Without Age in Denmark

Jeg havde hørt om projektet i medierne; inviter de gamle mennesker med ud i en Rickshaw. Men pludselig dukker en hel kortege op på Brede Alle i Kongens Lyngby, Ole Kassow er naturligvis i spidsen.

Ole er også ophavsmand til den fantastiske idé. Her er et udpluk fra et interview med Ole i Cyklistforbundet:

“Som studerende for år tilbage arbejdede jeg på et plejehjem, og jeg oplevede, at beboerne blev taget hånd om på en god og professionel måde, men at de i det store og hele var isoleret inden for plejehjemmets mure. Sådan er det stadigvæk langt de fleste steder.

Der er ganske enkelt ikke ressourcer til mange individuelle ture ud i byen eller parken. Resultatet er, at det altoverskyggende største problem for ældre i dag er ensomhed og følelsen af isolation fra det samfund, som de engang var en del af.
Med den baggrundsviden fik jeg sidste år den skøre idé, at man måtte kunne bruge byens mange rickshaws til at give de ældre en god tur rundt i de kvarterer, hvor de selv har levet og cyklet gennem en menneskealder. Jeg lejede derfor en rickshaw for en dag og troppede op på det lokale plejehjem og tilbød en tur til beboerne.”

Læs hele intervewet, klik her.



Brede Alle er en vej med et enestående miljø. Til den ene side ligger Frilandsmuseet og til den anden side snor Mølleåen sig igennem sivene. Langs med vejen står unikke gamle mosbegroede træer og skaber et magisk univers.

______________________________________________

GOD TUR 🙂 ❤

Ents and Wolves

Jeg er vant til at betragte den danske natur som idyllisk. På en gang fredelig og ufarlig, undtagen når Alexander, eller en anden storm river husgavle ned eller fylder uskyldige menneskers huse op med vand.

De farligste dyr i de danske skove har indtil nu været flåten. Den har jeg selv haft tæt inde på livet to gange, og den er ikke ufarlig. Men det ser ud til, at den skal dyste med en ny rival, men mere om det senere.

Min ven havde talt begejstret om Fortunens indelukke og vejen hen mod Ulvedalene. Den tætte underskov i Fortunens Indelukke er noget, der ikke forekommer i resten af Jægersborg Dyrehave, og på vej mod Ulvedalene bliver stien mere kuperet og munder ud i Djævlebakken, en attraktiv bakke, når der er sne.

Jeg er ofte gået igennem skoven, hvor den er smallest, men aldrig fortsat ud til én af siderne.
Området er heller ikke særligt stort, så jeg besluttede, at det skulle være en dag, når vejen alligevel faldt forbi.

Det er nogle dage siden nu, i tirsdags for at være nøjagtig. Solen kæmpede en ulige kamp for at lyse over trækronerne, men den havde hård konkurrence fra skyerne, og den tabte tit.

På min vej gennem Indelukket faldt sollyset alligevel ind mellem de mange gamle træer. Det var som at træde ind i Tolkiens univers, egetræerne lignede enter. Store gamle enter, der kunne have skræmt mig fra vid og sans, hvis tusmørket havde indhentet mig.

DSC05549

Jeg trak min cykel. Der var stille. Jeg hørte spætterne hakke efter insekter i den grove bark. Tavsheden var så udtalt, at jeg kunne skelne småfuglenes kvidren i kæmpe dynger af faldne træer og buske. Fuglekonger, blåmejser, musvitter, og den lille flagspætte, der ikke er større end en stær.
Det er her, jeg vil sætte mig på en træstamme en stille vinterdag, og lade naturen komme til mig.

I dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det den dag. Det er bedre at vente til skovens folk finder det store glubske dyr, der har bidt hovedet af en større dådyrskalv. Naturstyrelsen mener, det kan være en meget stor hund, og i værste fald en ulv.

Angrebet på dådyrkalven skete dagen efter jeg intetanende havde tullet rundt derude.

Skovrideren fortæller, at de har sendt dna-prøver af biddet til et laboratorium, for at se om der kan være tale om en ulv, og han fastslår, at det på ingen måde kan være gjort at et menneske. Dådyrkalven havde knuste halshvirvler, og hovedet er simpelthen bidt af. Det er kun en meget stor hund, der kan gøre sådan noget Naturstyrelsen har ikke lukket dyrehaven, men beder folk være agtpågivende, hvis de færdes i haven.

I kan se Naturstyrelsens illustrative side om hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv. Den gælder iøvrigt også for store løsgående hunde: Ulven

I am used to consider the Danish nature as something idyllic. Peaceful and harmless, except when Alexander or another storm tears down gables or fills innocent people houses with water.
The most dangerous animal in the Danish forests has until now been the tick. I have felt the serious warning from the ticks twice and it isn’t harmless. But it seems that the tick has got a new rival, but more about that later.
My friend had talked enthusiastically about Fortunens Indelukke and the road towards Ulvedalene. The dense undergrowth in Fortunens Indelukke is something that doesn’t occur in the rest of Jægersborg Deer Park, and heading towards Ulvedalene the path becomes more hilly and it culminates at the end of an attractive hill which is well attended with children and happy adults when the snow falls.
I have often walked through the forest, where it is narrowest, but never continued to one of the sides.
The area is not very large, so I decided it should be a day when I was near by.
It’s a few days ago now, last Tuesday to be accurate. The sun was fighting an unequal struggle to light over the treetops, but it had major competition from the clouds, and the battle was lost most of the times.
Yet on my way through the forest the sunlight fell between the many old trees. It was like stepping into Tolkien’s universe, oak trees resembled ents. Great old wooden sculptures that could have scared me witless if twilight had arrived.
I pulled my bike. There were silence. I heard the woodpeckers pecking for insects in the coarse bark. The silence was so pronounced that I could distinguish the small birds chirping in huge heaps of fallen trees and shrubs.
This is where I will put myself on a tree trunk a quiet winter day, and let nature come to me, I thought.
Today I am happy that I went on that particular day. It is better to wait for the forest people to find the great ferocious animal that have bitten the head of a large deer calf. Naturstyrelsen believes it can be a very large dog, and at worst a wolf.
The attack on the deer calf happened the day after I unsuspecting had had my walk out there.
The Ranger said that they have sent DNA samples of teeth to a lab to see if it is a wolf, and he finds that the deed in no way has been done by a human being. The deer calf had broken cervical vertebrae and the head is simply hooked. It is only a very large dog that can do something like that.
Naturstyrelsen hasn’t closed Dyrehaven, but ask people to be vigilant if they go for a walk in the garden.
You can see Naturstyrelsen illustrative page on how to react if you meet a wolf. It incidentally also applies for large loose dogs: Wolf

______________________________

SUNDAY EVENING: DNA TEST SHOWS IT WAS A DOG NOT A WOLF

The Chough and Infinity

Jeg har gemt digtet om Alpekragens Triumf i mange år. Det taler til mig om bjerge, endeløse stepper og tid.

Sidste år gik jeg gennem Det danske Schweiz. Det var sommer, og ved et stort kildespring hørte jeg en uvant fuglestemme. Jeg stod stille, og kiggede op. Her sad to ravneunger på en gren over mig. Forældrefuglen fløj ind i skoven, sikkert en afledningsmanøvre fra ungerne. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne blev siddende, og jeg kunne uforstyrret betragte dem.

En ravn er ikke en alpekrage, men den giver mig samme følelse af uendelighed.

For en uge siden mødte jeg to ravne. Det var Rude Skov, og der var et opsigtsvækkende scenarie ved Store Stubbesø med skift mellem sol og mørke skyer. Pludselig lettede to ravne og gled ud over søen. En helt vild oplevelse.

DSC04207

DSC04198

DSC04196

DSC04192

DSC04190

 

Alpekragens Triumf

I tusinder af år har du levet her,
du er symbolet på uendelighed, og du er en del af min hverdag
Når vinterstormen raser over verdens koldeste hovedstad,
lader du dig ikke skræmme
Upåvirket og frygtløs leger du i vinden og mjaver dagen forbi,
mens duer og ravne søger ly i gamle bygningers huller og huler;
tøsefugle
Kun sommerens sejlere er din flyvekundskab overlegen,
men de er længe væk nu, hvor himlen og byens blege træer
har skiftet farve og form

Du har set verden begynde, du har set bunden,
og du ved…
Du så khanerne kæmpe om magten, du var en del af verdens
største rige
Du fulgte hunnerne på vej, da de stak af
Du så verden invaderet af manchuriere, kinesere, russerne
Du svævede og skreg over stepperne,
da de hvide telte, heste og kameler blev gradvist udskiftet af
betonblokke og firehjulede

Og nu sidder du på tagene og glor udover spidsen af din
blodrøde tud,
og du ved…
Du ved du er dit rige i fysisk form, og at kun du har
herredømme…