El Nino og rekordvarme i juli 2014

Juli 2014 bliver én af de varmeste måneder målt nogensinde i Danmark. Det inspirerer ikke til vandreture, men til stranden, som I kan se af mit foregående indlæg.

I øjeblikket diskuterer verdens klimatologer, hvorvidt en El Nino er på vej. Den sidste kraftige El Nino hærgede i 1997-98.

Den 21. februar i år skrev Lars Henrik Aagaard følgende for Berlingske:

Der kan være god grund til at ruste sig til en varm sommer. Ifølge en ny klimamodel skulle en ny El Niño sætte rekordblus på det globale termometer.

Hvad er El Nino? Den er karakteriseret ved en usædvanlig varm havtemperatur i Stillehavet. El Nino er en kobling af hav og atmosfære systemet i den tropiske del af Stillehavet, og har store konsekvenser for vejret i hele verden.

Fænomenet starter ved Indonesien i den vestlige ende af det tropiske Stillehav. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden er nok til at igangsætte en langsom bevægelse i oceanets overflade fra vest mod øst – en Kelvinbølge.

Det varme overfladevand flyder mod øst, når vinden løjer af. Normalt holdes overfladevandet fanget ved Indonesien af den kraftige passatvind, der blæser fra øst mod vest omkring Ækvator. En dybtliggende strøm i forbindelse med en bølgebevægelse i grænsefladen mellem det øverste vandlag og det dybe bundvand bidrager til transporten: Man ved, at passatvinden løjer af med mellemrum, men kun når tilstrækkelig meget varmt overfladevand er stuvet i vest, udløses El Nino.

Fiskerne i Peru brugte navnet El Nino om en lokal havstrøm, der varmede vandet op. Navnet El Nino blev givet til strømmen, fordi den altid kom ved juletid, og El Nino betyder drengebarn på spansk, ved juletid også brugt om Jesusbarnet.

I Peru druknede alt i mudder og flere end 25.000 mennesker flygtede fra oversvømmel-serne i 1997-98 under El Nino.

Gaderne i Mampuesto i Peru flød med kister og skeletter, fordi vandmasserne ødelagde kirkegården. Slagregn omdannede Sechura Ørkenen til en 135 km lang flod, og en tilhørende 3 m dyb sø, som man satte fisk ud i, for at få noget godt ud af noget skidt.

Mens Peru blev bombarderet med drivende slagregn, var den østlige side af Sydamerika ufrugtbar og ekstrem varm. En stor del af Brasiliens regnskove antændte spontant på grund af tørken i regionen.

I Californien og Florida var det ekstreme vejrudsving. Floderne strømmede over deres bredder, og oversvømmelserne skabte store ødelæggelser. I februar 98 var Californien udsat for kraftige mudderskred, og samtidig forsvandt en stor del af Californiens kyst ud i Stillehavet, sammen med en del huse.
Undersøgelser har vist, at Californiens kyst eroderer 6 cm i gennemsnit pr. år, og dette kan stige helt op til 150-300 cm i et El Nino år.

I Florida i den sydøstlige del af USA forekom et stigende antal tornadoer, og selvom nedbørsmængden var normal.

Afrika var også et meget hårdt ramt kontinent i verden, mens en del af Afrika led under udbredt tørke blev Østafrika druknet i voldsomme regnskyl.

I et El Nino år er den østlige halvkugle plaget af skovbrande, tørke og perioder med meget intens regn. Med usædvanlige store højtryk over Australien og ekstreme lavtryk over det centrale Stillehav, bliver luftfugtigheden trukket mod Sydamerikas kyst og væk fra det normalt ‘våde’ østlige Stillehav. Når den voldsomme regn så falder i nord/syd Amerika og intens varme plager det vestlige Stillehav, skabes der omfangsrig tørke og talrige spontane skovbrande bryder ud.

I kan følge udviklingen på NOAA National Oceanic and Atmospheric Administration.

 

På vandring i strandkanten

Stranden

Annual World Santa Claus Congress in Copenhagen celebrates 50 years Anniversary

I have been on a congress today, the Santa Claus Congress.
The day is celebrated on a hot summer day and the temperature rose up to 28-30 degrees.
Father Christmases, elves and kids song Christmas Carols in many languages​​, and an amazing Christmas atmosphere arose while they sang.
I would have denied that this could happen on a hot summer day but see for yourself.

Tomorrow 23.07.2014 is the last day open for the congress. You can find more information here: Bakken  worldsantaclauscongress

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

Summer Atmosphere

Charlottenlund Fort et Søfort

Jeg var på stranden i går. Cykelturen ad Strandvejen ned mod Charlottenlund er smuk ❤

Jeg besøgte Charlottenlund Fort, der er opført som led i Københavns Befæstning i 1886 – 1888.
Søfortet havde til opgave at forhindre eventuelle fjender i, at trænge ind i København ad søvejen.

Langt ude i Øresund kan skimtes to andre forter i forsvarskæden:
Flakfortet og Middelgrundsfortet.

I dag er søfortet indtaget af gamle fjender; svenskere, tyskere og englændere. De er hyggelige, glade og omgængelige, de er campister og badegæster.
Charlottenlund Fort blev nedlagt i 1932, og nu er der campingplads i den gamle fortgård.

I finder Charlottenlundfort på Strandvejen 150, 2920 Charlottenlund.
Tager I offentlig transport, kan I tage bus 14 eller S-toget til Charlottenlund Station.

Folder over Charlottenlund Fort

Sneglebjerget i Frederiksdal

Sneglebjerget i Frederiksdal

Sneglebjerget i Frederiksdal

På vandretur i Frederiksdal, se kort: Folder over Frederiksdal.
Sneglebjerget har en højde af 53 meter over havet, og byder på en dejlig udsigt med kig til Furesøen.
God tur ❤

Københavns forsvar mod Krig og Klimaforandringer

Jeg har været på cykeltur langs gamle kanonstillinger, et kæmpe oversvømmelsesanlæg, og skyttegrave. Med andre ord sporene efter Københavns befæstning anlagt fra 1885-1894. Lyder det kedeligt? Det er det ikke.

Frygten for tyskerne var blevet så stor efter nederlaget i 1864, at man etablerede en kæmpe voldgrav rundt om København ved hjælp af kanaler, stemmeværker, bassinger og dæmninger. Voldgraven skulle forsinke fjenden, hvis de angreb.

Københavns Befæstning er opdelt i fire fronter. Det er Nordfronten, jeg har udforsket.

Bagved forterne lå fritliggende batterier, svært armerede befæstningsanlæg. Disse forter og batterier skulle i tilfælde af krig forbindes med skyttegrave og kanonstillinger. Desuden skulle de forstærkes ved at oversvømme det lavtliggende område mellem Ermelunden og Øresund, hvor en række bassinger og dæmninger var forberedt.

I tilfælde af krig ville man åbne Fæstningskanalens sluser ved Frederiksdal, og Ermelunden, og lukke Lyngby Sø’s afløb til Mølleåen. Furesøens vand ville derpå løbe ud og fylde bassingerne.

Jeg har fulgt ‘vandet’ fra slusen ved Frederiksdal og ud til Hvidørevej og Øresund.

DSC09764

Jeg starter her ved resterne af den gamle kornmølle fra 1851 , hvor Furesøens vand fosser ind i Mølleåen.

DSC00533

I kender nok allerede Frederiksdal for kanosejlads, traktørsted og badning ved Furesøen. Men vidste I, at Frederiksdals sluse var nøglen til hele oversvømmelses-systemet, og det blev bevogtet op til 1. verdenskrig.

DSC00723

Her ved Havnehytten på Søpromenaden i Lyngby har man bevaret furerne i cementen i jernbanebroen. Fugerne afslører placeringen af en sluse, der kunne lukkes, hvis vandet skulle ledes ud i oversvømmelsesanlæggene.

DSC00320

Min cykel står ovenpå det tildækkede stemmeværk ved Brohus, som I kan se på det næste billede

DSC00530

Stemmeværket ved Brohus, Lyngby Hovedgade.

Ermelundsbroen

Ermelundsbroen

For at føre vandet til ‘voldgraven’ havde man udgravet en kanal, Fæstningskanalen fra Furesøen til Ermelunden Stemmeværk.

Ermelundsbroen

Her bliver Fæstningskanalen gravet igennem Ermelundsbakken. Kanalen er fotograferet i 1887 neden for Ermelundsbroen* *Billede og tekst fra Byhistorisk Samling Lyngby -Taarbæk Kommune

DSC00413

Ermelund stemmeværket ved dæmning 1. er gravet fri efter mange år under jorden. Det ligger for enden af Soløsevej.

DSC00523

Fra Vestre Ordrup Krat Batteri ses dette store oversvømmelsesområde. Fra batteriet kunne man skyde på langs af oversvømmelsen og forsvare flankerne. I forlængelse af området ligger Klampenborg Galopbane og inde bag ved staldene ligger Østre Ordrup Krat Batteri.

Ritmester Clauson-Kaas var en fremragende iværksætter, og det var blandt andre ham, der stod bag opførelsen af Klampenborg Galopbane.
Dengang hed det Ordrup Mose, og der var mange ejere til området, hvoraf Fæstnings-terrænget var én af dem.
Det bød på en del problemer, og hæren afviste projektet i flere år indtil Ritmesteren forsikrede, at det ville betyde ganske lidt for oversvømmelsen.

Klampenborg Galopbane

I 1910 stod Klampenborg Galopbane færdig, og blev en kæmpe succes med en totalisatoromsætning på 70.204 kr. på premieredagen.

DSC00494

Øresund kan skimtes for enden af vejen. Som det fremgår af næste billede har man kunnet forsvare kyststrækningen, hvis fjenden gik i land ved Bellevue.

Christiansholms Batteri

Øresund ved Hvidørevej

Det ville tage ca. otte dage at etablere hele Oversvømmelsen. Men forsvaret havde forskellige fyldningsmetoder, så hvis der var overhængende fare for et angreb kunne man etablere Nordre Oversvømmelse på under to døgn. Oversvømmelsen blev dog aldrig taget i brug.

Lyngby Taarbæk Kommune vil bruge en del af det gamle militæranlæg, oversvømmelses-anlægget,  til at beskytte borgerne mod skybrud og kraftige regnskyl forårsaget at klimaforandringer.

I slutningen af 1800-tallet var det fjenden som skulle holdes ude, nu er det vandet.

——————————

Københavns Befæstning

Jeg har anvendt sort-hvide billeder fra Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk Kommune.

The Fortifications build to defend Copenhagen

Click the picture to see The Fortifications build to defend Copenhagen

Vestre Ordrupkrat Batteri

Vestre Ordrupkrat Batteri

 

On my way to the beach

Strandvejen