Fyrtårne, Musvåger og Golfkrig

Posted on 19. September 20136. July 2015 by Hanna

Jeg er taget til Falsterbo syd for Malmö for at se 10.071 musvåger trække ud over havet mod Danmark. Min optimisme er stor, da jeg går ud over strandheden, det bliver en oplevelse for livet.

Falsterbo og Skanør er navne, jeg har hørt som værende fantastiske fuglelokaliteter, så det er nødvendigt at rejse over Den Jävla Bron 😯

På vej ud i klitterne opdager jeg, at den svenske vejrudsigt har fejlet. Folk bader og soler sig, det er stegende varmt. Instinktivt har jeg ladet jakken blive hjemme, men alligevel. Jeg havde forventet 14 grader og en frisk brise. Det er ihvertfald 20 grader og vindstille.

Ude over vandet ser jeg et lille fugletræk, det er alt! Det er middagstid, og det er måske én af grundene til, at de 10.071 musvåger udebliver 😥

Det er nu, jeg starter vandringen mod Falsterbo kyrka. Kirken har haft de samme svære betingelser, som Den Tilsandede Kirke på Skagen.

Vandringen fortsætter videre mod, hvad jeg tror, er Skandinaviens ældste fyrtårn, og efter en lang, varm og kedelig tur på asfaltvej, når jeg endelig frem til Falsterbo Golfklub.

For det er her bag ved golfbanen at Falsterbo Fyrtårn ligger. Det første der møder mig, er store hegn, der skal opfange vildfarne skud. Fint nok! Det næste jeg ser, er en skilteskov.

Her er det meningen, at man skal tjekke kugleregnen fra venstre og fra højre, men det skal gøres i den rigtige rækkefølge:

Vi har før krydset golfspillere i Sverige, og lad mig fortælle jer en ting, de er meget fokuserede.

Det er et stort aktiv at kunne fokusere, men vi er før blevet meget forskrækkede, når et råb har gjaldet gennem stilheden.

Ved det næste skilt traf jeg min beslutning, jeg var ikke forberedt på krig. Foranstaltningen er næsten samme øvelse, som hvis man bliver overrasket af tordenvejr i bjergene. Sæt dig på hug med samlede ben og bøj hovedet mod knæene, og kryds fingrene for at du ikke bliver ramt.

Falsterbo Fyr må vente indtil en dag, hvor golfklubben tilbyder at eskortere mig gennem skudlinien i en pansret mandskabsvogn

_____________________

I har måske set musvåger svæve over skov og mark, mens de kommer med deres karakteristiske skrig. Tænk hvis man fik lov at opleve 10.071 musvåger trække ud over havet fra Falsterbo, som det skete den 11. oktober 2010. De fløj mod Stevns og sydover. I løbet af dagen registrerede man tusinder af musvåger i området.

Vi har en svensk forbindelse, de er ekstremt herlige at være sammen med 😉

Hvad betyder grønne omgivelser for os?

Posted on 17. August 20133. March 2016 by Hanna

Vi er taget op til Arboretet i Hørsholm. En samling af sjældne træer og buske fra hele verden, udstikker rammen om en eksotisk park til studiebrug. Heldigvis er parken også åben for publikum.

I selve arboretet ligger terapihaven, Nacadia. Den er etableret i et afgrænset område for stressramte, for det er blandt træer og planter, at der sker en fysisk og mental heling af mennesker. Ikke noget hokus pokus, bare et faktum.

I Nacadia tilbydes mindfulnessbaseret haveterapi.

I spejdersøen finder vi mange grønne frøer. En rørhøne og en blishønekylling uden mor er blevet venner.
Vi går rundt i parken, og nøjes med at studere hvilket land de enkelte træer og buske kommer fra. Efter at have udforsket arboretet, finder vi stenten, der fører til Ubberød Dam. Det er her, vi ser en imponerende stor snog –

På vejen hjem er vi meget glade for dagen. Er det fordi vi har været ude i det grønne?Det har ihvertfald været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang, vi besøger arboretet.

Naturoplevelse i aften

Posted on 14. May 201314. May 2013 by Hanna

Det er nu, I kan opleve noget, I aldrig vil glemme. I skal ikke vente til ‘en anden aften’, for pludselig er det slut med forårets magi. Det er duften fra de blomstrende træer og buske, og fuglenes sang.

Vi gik en tur i går aftes i stilheden. Majtræets dufte blandede sig med slåenbuskenes blomster, og de nyudsprungne bøgeblade.

Vores vej faldt forbi Fuglevad Mølle og musikken strømmede ud fra det gamle hus.
Vi stod lidt ved huset og nød musikken af Arco, Mozarts: Symfoni nr. 35 ‘Haffner’, inden vi gik hjem gennem ådalen.

Om aftenen når duggen falder, forstærkes duften fra blomster og træer. Trafikken aftager, og der bliver stille. Det er i den stilhed, man oplever andre ting, end midt på dagen.

God tur ☽

My Best Multi-Day Hikes so far

Posted on 16. February 20138. March 2013 by Hanna

Pilgrimsvandring er blevet meget populært. Jeg hører om flere og flere mennesker, som har gået vejen mod Santiago de Compostela. Prøv at Google begrebet, det gjorde jeg, og I kan se, at der er opstået en hel industri.

Overalt er der pilgrimsruter anvist med pæle, varder og skilte. Frankring, Spanien, Norge, Sverige og Danmark, ja, sikkert over hele verden.

Er folk med et slag blevet mere troende? Det tvivler jeg på, men måske er det mere en søgen efter en indre ro.

Vi lever i et samfund med massive påvirkninger. Reklamer, nyhedstjenester, politikere, organisationer og foreninger. Alle har et budskab. Hele dagen igennem. Hvad gør det ved os? Er vi i kontakt med os selv?

Mange mennesker bruger meditation som et redskab, til at få indre ro, skabe overblik og få et forøget fokus på mål, de har i livet. Meditation bruges også til at styre den indre dialog vi har, når vi møder ydre påvirkninger og begynder at reflektere.

Den indre dialog tier under mange dages vandring. Der opstår en væren i nuet og en glæde over naturen, og det er helt vildt dejligt!

Er terrænget vanskeligt, er der heller ikke plads til mange forstyrrende tanker. Små og store problemer forsvinder, når vi må rette al vores opmærksomhed mod det, vi foretager os.

Ovenstående har jeg med i mine overvejelser, når jeg tænker på den bedste fjeldvandring, jeg nogensinde har gået.

Her har jeg en fantastisk udsigt på turen fra Grimsdalshytte til Haverdalseter.

Vi var undervejs i 10 dage med overnatning på Den Norske Turistforenings hytter. Fra Hjerkinn ved Dovre gik vi over Rondanes kæmpestore højfjeldsplateauer ned til Otta. Her tog vi toget til Vinstra, og fortsatte op i Huldreheimen, Gausdal Vestfjell.

Beate ventede med sit meget dejlige humør og eminente køkken på Liomseter, hvor vi sluttede af efter flere dages idyllisk vandring.

Terrænget var relativt let gået. Der var dog meget lange strækninger undervejs. Den længste var af 7 – 10 timers varighed, pauserne er ikke indregnet.

På vej mod Høvringen gik vi over Stenarkivet, det rigtige navn er Sletthøe, 1577 m.o.h.

Vejret var enestående fra start til slut. Det er ikke almindeligt for en ferie på 14 dage i en norsk sommer.

Efter et par dejlige dage på Liomseter pakkede vi vores grej og gik og ventede på det aftalte lift ud med Beates mand, Svein. Mens vi stod og kiggede ud i fjeldet, og sagde farvel for denne gang, begyndte det at regne.

Da vi tog toget senere på dagen fra Lillehammer, styrtede regnen ned og skyerne hang 2 cm over asfalten:-) Det kalder jeg mageløs timing!

_______

Jeg kan se at I søger på oplysninger om Norge. Derfor disse tilføjelser:

Vi blev medlemmer af Den Norske Turistforening, da det giver rabat på overnatninger. Husk! Klik videre i alle fordele)

Tog med NSB til Hjerkinn

Hytter vi overnattede på i rækkefølge

Hageseter Turisthytte

Grimsdalshytte

Haverdalseter

Høvringen Høgfjellshotel

Tog fra Otta til Vinstra

Storhøliseter