Forårsmønstring på Kastellet og i Nyhavn

Vi var på vej til Vestamager, men på vej mod Langelinie blev vores opmærksomhed fanget af noget gammelt og farvestrålende. Vi blev enige om at improvisere, og lægge vejen forbi Kastellet.

DSC01758

Morgan og Lotus Super Seven har altid været været mine favoritter. Morgan, fordi det er en rå og elegant klassiker, og Lotus Super Seven, fordi den overrasker. Den ligner næsten en sæbekassebil, men den er ekstrem hurtig, alderen taget i betragtning.

DSC01783

Der var en glad og hyggelig stemning til forårsmønstringen på Kastellet. Stor interesse, og fint vejr ovenikøbet.

DSC01806

DSC01827

Vi var tæt på Nyhavn, og der er aldrig kedeligt en forårdag, hvor vejret er godt.
Anna Møller fra Svendborg blev opvartet af flittige gaster.

DSC01895

DSC01889

DSC01877

Det var en utrolig god oplevelse med mange fine indtryk fra København, når der er bedst.

Diamanten, Havnebussen og Afgrænsningens svære kunst

Heidi kommer fra Nordjylland. Hun synes, de små stræder i Københavns centrum er unikke. Jeg giver hende ret. Men hvad med det nye København, Teglholmen? Det kender vi ikke. Hvordan har man knyttet nyt og gammelt sammen?

Jeg har dog først lagt turen forbi Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant. Beklædningen på den nye tilbygning er sort granit fra Zimbabwe. Det er vildt spændende arkitektur.

I området ligger prægtige gamle bygninger, der oser af historie. Det gamle bibliotek blev indviet i 1906. Hvordan kan man tilføje en tidssvarende tilbygning i respekt for det atmosfærefyldte gamle kvarter?

DSC05822

Som I kan se, er der glas i overgangen, glas, der afspejler vandet, bådene og trafikken. Vandet gør rigtig meget og bløder op på det nymodernistiske. Men vent til I kommer indenfor.

På udlånsbroen har Per Kirkeby har skabt et stort loftsmaleri til Diamanten.

DSC05964

Rulletrappen op til udlånsgangen er blevet en turistattraktion. Prøv det selv, og I vil forstå hvorfor.

DSC05984     DSC05979     DSC05992

Jeg beslutter mig for at tage Havnebussen 991 fra Skuespilhuset. Turen går til den nye bydel Teglholmen.

DSC05794

DSC05782

DSC05809

Her sejlede Børge fra Olsenbanden under Knippelsbro i en jolle med en meget høj flagstang for at få trafikken til at standse.

Det kan film gøre for mig. Skabe associationer og binde nyt og gammelt sammen. Olsen Bandens lokalisationer forgår ofte i genkendelige gamle miljøer i København. Det er som at linke til en masse oplevelser.

DSC05913

En stor hilsen til Belgierne, som også studerede København. Håber, I får gode minder med jer hjem! Jeg synes, I skal se, hvad jeres landsmand Willem har bedrevet.

DSC05881

Noget af det bedste, der er sket med København, er det rene havnemiljø. Jeg synes, det er rigtigt sejt! Her er det Sluseholmen!

Jeg blev ombord, og sejlede tilbage igen fra Teglholmen. Det er fedt at sejle, men det var koldt. Tøjet skal være i orden, som sædvanligt, lag på lag.

Hvordan det er lykkedes at forene nyt og gammelt byggeri vil jeg vente med at bedømme. Atmosfære gør arbejdet, og det tager tid. Bydele skal ha’ sjæl og historie, det følger ikke med i murstenene.

Havnebussen er en enestående ordning, og man får muligheden for at betragte København fra søsiden for et klip i et blå klippekort, svarende til 15 kr.

Det har været meget svært at afgrænse dette indlæg, fordi jeg mødte mange søde og sjove mennesker, som havde gang i spændende aktiviteter. Jeg kom hjem med 240 billeder og en masse indtryk fra denne dag.

Tusind årig overlever lynnedslag

Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.

DSC05306

Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?

DSC05310

Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…

DSC05333

Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?

DSC05324

DSC05334

Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.

Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.

IMG_5750

DSC05276

DSC05400

DSC05413

Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973

Min “Åndehulssamling”

Er jeg imponeret over København? Ja – jeg er vild med bymiljøet og hyggen i indre København.

Hygge på Vandkusten i København

Hvad med luftforurening? Det kan vel ikke være så slemt, der er så mange, der cykler! Jo, det er slemt, det er værre end i Rom, Los Angelses, Madrid og Lissabon i følge en rapport fra OECD baseret på en satelitmåling fra rummet.

Har jeg ladet mig snyde? Jeg associerer umiddelbart til trygge miljøer, når jeg ser parker,  søer, der glitrer i solen og mange folk, som cykler – . Parkernes skyggefulde grønne løv, det er byens lunger. Her udledes ihvertfald ikke skadelige partikler.

Jeg står af bussen, før jeg når trafikkaoset ved Nørre Port. Det giver mig mulighed for at gå igennem Botanisk Have, et åndehul. Det bliver til et par dejlige timer, inden jeg skal videre.

Smuk dag i Botanisk Have

Ud i tæt trafik igen på vej mod Kultorvet. Efter 4 minutter kommer jeg ind på en lille sidevej, her er stille og roligt. Midt på vejen ligger en mand på ryggen, og er ved at reparere sin bil. Voldsom og dejlig kontrast til trafikmylderet for et øjeblik siden. Jeg går videre ud på Kultorvet, med caféborde og blomstersælgere. Senere forbi Storkespring-vandet, her er Jazz Festivalen i gang og der er massiv hygge.

På vej mod Vandkunsten er nærmest en rickshaw kø, hyggeligt

Efter et øjeblik er jeg nede på Vandkunsten. Her er Jazz Festivalen også igang –

Jazz Festival på Vandkunsten, København

Turen afsluttes i endnu et åndehul i midten af København, Det Kongelige Biblioteks Have

Nu har I set nogle af mine åndehuller i København, men det er bare en brøkdel af de eksisterende.

Vil I ha’ en god nyhed? Undersøgelsen vedrørende partikeludledning menes behæftet med en 25 % fejlmargen:

Det betyder, at partikelforureningen i København kan være blandt alt fra de 15 laveste til de 20 værste af de 68 byer, som OECD’s rapport har opstillet tal for.

LÆNGE LEVE BYENS ÅNDEHULLER


Prøv en vertikal vandring i weekenden

Kender I Frederiks Kirken, Marmorkirken?
Marmorkirken
Jeg var der som barn sammen med min mor. Det var nærmest en grænseoverskridende oplevelse, fordi der var mørkt med flere stejle trappeløb samt vindeltrapper på vej op til klokketårnet.
For et par år siden gik jeg forbi kirken på vej hjem. På et skilt uden for kirkedøren blev der annonceret en guidet tur op i tårnet. Dagen efter genoplevede jeg en uhyre spændende vertikal vandretur. På baggrund af de mange synsindtryk blev det også klart for mig, hvorfor oplevelsen havde været så stærk, da jeg var barn.
Galleriet i Mormorkirken
Udsigten fra tårnet på Marmorkirken, Frederiks Kirke

Fra tårnet på Marmorkirken ses Operaen

Fra tårnet på Marmorkirken ses kongehusets bolig, Amalienborg med Operaen i baggrunden

Marmorkirkens tag under reparation

Frederik den 5. lagde grundstenen til kirken i 1749, men kirken blev først færdig og indviet i august 1894.

Malere på heftig opgave

Inden malerne kunne betræde ydersiden af Marmorkirkens store kuppel, måtte de gennemgå et erhvervsklatrekursus, og sikkerhedsmøder med Arbejdstilsynet forsinkede projektet med tre måneder.