Maj måned i København, Botanisk Have

Maj måned i Danmark er fantastisk. I København bobler byen af forår. Bliver bylivet for overvældende, er der mange oaser. Små stræder med cafeer, parker, søer, havnebusser og de mange havnebassiner. Mulighederne er mange, og jeg vil komme med inspiration til nogle af de steder, jeg holder af.

Se den interessante Information om Botanisk Have Her kan I også læse mere om de mange donationer der betyder, at København får et nyt enestående museum: Statens Naturhistoriske Museum. Det nye museum vil bestå af Geologisk Museum, Zoologisk Museum samt Botanisk Have. I kan også se projektet i det ovennævnte link.

____________________________________________

Botanisk Have ligger få meter fra Nørreport Station. Rigtig god tur ❤

Min “Åndehulssamling”

Er jeg imponeret over København? Ja – jeg er vild med bymiljøet og hyggen i indre København.

Hygge på Vandkusten i København

Hvad med luftforurening? Det kan vel ikke være så slemt, der er så mange, der cykler! Jo, det er slemt, det er værre end i Rom, Los Angelses, Madrid og Lissabon i følge en rapport fra OECD baseret på en satelitmåling fra rummet.

Har jeg ladet mig snyde? Jeg associerer umiddelbart til trygge miljøer, når jeg ser parker,  søer, der glitrer i solen og mange folk, som cykler – . Parkernes skyggefulde grønne løv, det er byens lunger. Her udledes ihvertfald ikke skadelige partikler.

Jeg står af bussen, før jeg når trafikkaoset ved Nørre Port. Det giver mig mulighed for at gå igennem Botanisk Have, et åndehul. Det bliver til et par dejlige timer, inden jeg skal videre.

Smuk dag i Botanisk Have

Ud i tæt trafik igen på vej mod Kultorvet. Efter 4 minutter kommer jeg ind på en lille sidevej, her er stille og roligt. Midt på vejen ligger en mand på ryggen, og er ved at reparere sin bil. Voldsom og dejlig kontrast til trafikmylderet for et øjeblik siden. Jeg går videre ud på Kultorvet, med caféborde og blomstersælgere. Senere forbi Storkespring-vandet, her er Jazz Festivalen i gang og der er massiv hygge.

På vej mod Vandkunsten er nærmest en rickshaw kø, hyggeligt

Efter et øjeblik er jeg nede på Vandkunsten. Her er Jazz Festivalen også igang –

Jazz Festival på Vandkunsten, København

Turen afsluttes i endnu et åndehul i midten af København, Det Kongelige Biblioteks Have

Nu har I set nogle af mine åndehuller i København, men det er bare en brøkdel af de eksisterende.

Vil I ha’ en god nyhed? Undersøgelsen vedrørende partikeludledning menes behæftet med en 25 % fejlmargen:

Det betyder, at partikelforureningen i København kan være blandt alt fra de 15 laveste til de 20 værste af de 68 byer, som OECD’s rapport har opstillet tal for.

LÆNGE LEVE BYENS ÅNDEHULLER