Vandrestøvlerne ud af skabet

Efter en reprimande fra McEff: Vandrestøvler skal ikke ligge i et skab, de skal bruges, tog jeg bussen til Høsterkøb Skole, og gik derefter ned igennem Rude Skov, og over Femsølyng:

Femsølyng har sin helt egen historie. Oprindelig var den en stor isdæmmet sø. I løbet af årtusinder blev den fyldt op med døde planterester og tilsidst opstod en lyngklædt højmose, der kun fik sit vandtilskud fra regn og sne. Det nuværende småkuperede og sørige terræn er opstået ved tørvegravning.

På vej mod Femsølyng

Husk altid et kort! Det havde jeg ikke med, og gik derfor mod syd ved hjælp af solen. Jeg kom rundt på mange små og spændende stier 🙂

Rude Skov, Holte

Jeg sluttede i skoven ved Paradishus i den sydligste ende af skoven, og gik derefter ned til Holte station. Bus 197 Kører fra Holte station til Birkerød station, stop undervejs ved Høsterkøb Skole.

Tak for sparket, Alen!

Great Midsummer Night in Nyhavn, Copenhagen

Sant Hans aften i Nyhavn

De gamle træbåde lå tæt pakkede, i sikker afstand fra Sant Hans bålet

Operahuset i København

Kongeskibet Dannebrog ses i baggrunden

Langelinie

Vor Frelser Kirke i København og Pejlemærker

Spir er der mange af i København, men Vor Frelser Kirkes unikke snoede spir skiller sig ud. Et rigtigt godt pejlemærke -.

Vor Frelser Kirke se bagerst i billede med det snoede spir

Jeg kan huske min overraskelse, første gang jeg kom så tæt på kirken, at det var muligt at se enkelthederne på tårn og spir. Det var næsten naturstridigt, da jeg fik øje på mennesker på den udvendige side af spiret, på vej opad.

Kirkens spir inspirerede også den store franske forfatter Jules Verne, og han lod den indgå i historien om Rejsen til Jordens Indre. Jules Verne og hans broder var oppe i spiret i 1881, og broderen skrev denne historie, da han kom hjem, se Vor Frelser Kirkes site!

Under Københavns Bombardement i 1807, da englænderne bombede København, brugte de Vor Frelser Kirkes spir som pejlemærke. Heldigvis var det kun skulpturen øverst på spiret, der blev ramt. Tårnet og spiret blev også brugt som gemmested til ammunition og våben under 2. verdenskrig.

Nu er det min tur til at komme tæt på kuglen deroppe for enden af det høje slanke spir. På vejen op ad trappen møder jeg Dida ved informationsskranken. Vi får en god snak, alt mens folk passerer os på vejen ned fra tårnet. Det ses, at de har haft en god oplevelse. Efter en længere opstigning når jeg omsider ud på vægtergangen, og hele København ligger dernede sammen med Øresundsbroen og et stykke af Sverige. Herfra går turen opad via spirets udvendige sneglegang.

Lidt længere oppe ad spiret går en tysk herre, og da vi er nået helt tæt på kuglen, forsvinder han rundt om det sidste sving der er, her er pladsen meget trang – og jeg venter – og venter – indtil jeg råbende spørger, om han sidder fast. Han dukker frem, storgrinende med en forklaring om, at tiden stod fuldkommen stille for ham, og jeg forstår ham, for det er enestående at være her!

Der knyttes minder til pejlemærker, både de dårlige og de gode.

Pejlemærker skaber historier –

Tisvilde Hegn og Strand

Flot aften i går ved nordkysten. Gik en lang tur i skoven og sluttede på stranden i det sidste sollys

Klik i billede for mere information

Vandreture, fuldmåne og kakao i Gribskov

Kender I Gribskov? Hvis ikke, så tag S-toget til Hillerød og skift til Gribskovbanen. På syv minutter er I langt inde i skoven –

Den første gang jeg var i Gribskov, var med Dansk Vandrelaug, og det imponerede mig ikke. Det var efter en tur på Söderåsen i Sverige. Nu kender jeg skoven bedre efter mange kilometer i alt slags vejr, og det er en dejlig skov med flotte kuperede områder og søer.

Jeg har siddet inde i den sneklædte skov en sen aften og drukket varm kakao i en grantykning. Gået i skoven om natten med fuldmånen tændt, og alle træerne stod skarpt aftegnede i månelyset. Eller vinket hektisk med cykellygten for at standse toget, så vi kunne komme hjem og få det, der var tilbage af vores nattesøvn.

Vil I introduceres for skoven? Så kan I vælge Gribsø station, herfra udgår en gul rute:

Jeg gik denne tur i søndags, men tiden løb fra mig, og jeg sluttede derfor på Kagerup station. Her er der flere afgange, fordi togene altid har stop på denne station. Fra Gribsø st. kommer I lige ned til søen.

Her er bænke og borde, samt mulighed for at tænde bål og lave mad. I kan bade i søen, men vær forsigtig, den er 11 meter dyb, og vandet kan være iskoldt under overfladen. Hvis I følger den gule rute, går turen forbi Enghavehus, og man kan nu se landevejen. Lidt til venstre ad den og op på en bakke, ligger en flot jættestue

Herefter passerer I landevejen og følger gul rute. Forsyn jer med kort hjemmefra, så I hele tiden ved, hvor I er.

Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Den længste blev påbegyndt i 1576, og startede ved Store Gribsø. Her kan I gå langs med kanalen, og den er meget tydelig i landskabet for foden af Fruebjerg.

Det er en oplevelse at gå langs med kanalen. Her har svenske krigsfanger været travlt beskæftiget med at grave den lange kanal, der skulle forsyne Frederiksborg Slot, med vand til slottets sø.

Her er mit tog på vej gennem skoven, min vandretur blev på ca. 10 km:

Klik i billedet for togtider med Lokalbanen.

God tur!

Prøv en vertikal vandring i weekenden

Kender I Frederiks Kirken, Marmorkirken?
Marmorkirken
Jeg var der som barn sammen med min mor. Det var nærmest en grænseoverskridende oplevelse, fordi der var mørkt med flere stejle trappeløb samt vindeltrapper på vej op til klokketårnet.
For et par år siden gik jeg forbi kirken på vej hjem. På et skilt uden for kirkedøren blev der annonceret en guidet tur op i tårnet. Dagen efter genoplevede jeg en uhyre spændende vertikal vandretur. På baggrund af de mange synsindtryk blev det også klart for mig, hvorfor oplevelsen havde været så stærk, da jeg var barn.
Galleriet i Mormorkirken
Udsigten fra tårnet på Marmorkirken, Frederiks Kirke

Fra tårnet på Marmorkirken ses Operaen

Fra tårnet på Marmorkirken ses kongehusets bolig, Amalienborg med Operaen i baggrunden

Marmorkirkens tag under reparation

Frederik den 5. lagde grundstenen til kirken i 1749, men kirken blev først færdig og indviet i august 1894.

Malere på heftig opgave

Inden malerne kunne betræde ydersiden af Marmorkirkens store kuppel, måtte de gennemgå et erhvervsklatrekursus, og sikkerhedsmøder med Arbejdstilsynet forsinkede projektet med tre måneder.

Copenhagen at its very best

Vi var i København i søndags. Det blæste, solen skinnede og luften var frisk. Jeg elsker København på dage som denne. Byen indbyder til afslapning, leg og inspiration. Klik i billederne, hvor jeg linker til mere information –

På Ofelia Beach er der fantastiske sandskulpturer

Udvalget af spisesteder er stort. Vi fandt et sted i en lille gade. Mens vi indtager frokosten, kommer en kvinde kørende på cykel, afstanden mellem bord og cykel er ikke stor. Lidt efter kommer et lille optog forbi, af folk klædt ud som klovne, og til sidst kommer en bedstefar kørende på inliners, rulleskøjter med indbygget speed:-) En fantastisk dag i København!