Jeg har været på Frilandsmuseet, og der er masser af god stemning.
Der er mange aktiviteter for børn og voksne, nu hvor det er efterårsferie. Indgangen er gratis, udvalgte aktiviteter koster penge.
Jeg har været på Frilandsmuseet, og der er masser af god stemning.
Der er mange aktiviteter for børn og voksne, nu hvor det er efterårsferie. Indgangen er gratis, udvalgte aktiviteter koster penge.
Jeg var nysgerrig. Ironman konkurrence i København, det måtte jeg se. Svømning 3,8 km, cykling 180 km og løb 42,2 km. Vi fulgte atleterne fra Lyngby, hvor de kørte igennem på cykel.
Kort efter tog vi til København for at se dem løbe marathon.
“Vi har haft 50-60 mennesker til opsyn, og nogle er blevet sendt videre til skadestuen. Det er 20 procent flere end sidste år på grund af varmen, men heldigvis ikke noget alvorligt. Det fortæller Hans Christian Brødløs, cheflægen for KMD Challenge Copenhagen.”
Rigtig god stemning mellem de mange mennesker, der var mødt op for at heppe.
“Australske Aron Farlow tog æren og mændenes titel, og førte fra start til slut på dagens KMD Challenge Copenhagen. Danmarks favorit Camilla Pedersen havde en imponerende debut ved at vinde sin tredje Challenge titel året efter et dramatisk fald, der næsten kostede hende sejren.”
Den danske debutant på den lange jernmandsdistance Camilla Pedersen vandt i tiden 9:12:27. Hos mændene var det den ukendte australier Aaron Farlow i tiden 8:20:09.
Det var en god dag og en inspirende oplevelse. Jeg er fuld af respekt for deltagerne, som fysisk og mentalt skal sætte sig op til at præstere en ironman.
Jeg har været en tur på Tippen i Nordhavnen i dag, eller rettere sagt det, der er tilbage af Tippen. Der er bygget kontorhuse og virksomhedsdomiciler, men lidt af den gamle stemning er der stadigvæk. Det er dog en stakket frist -.
Naturen var ellers ved at få overtaget over byggeaffaldet. Blomster og buske skød op over alt, og folk badede, fiskede og slappede af.
Her er billederne fra et unikt rekreativt område, der er ved at blive mondænt:
Spir er der mange af i København, men Vor Frelser Kirkes unikke snoede spir skiller sig ud. Et rigtigt godt pejlemærke -.
Jeg kan huske min overraskelse, første gang jeg kom så tæt på kirken, at det var muligt at se enkelthederne på tårn og spir. Det var næsten naturstridigt, da jeg fik øje på mennesker på den udvendige side af spiret, på vej opad.
Kirkens spir inspirerede også den store franske forfatter Jules Verne, og han lod den indgå i historien om Rejsen til Jordens Indre. Jules Verne og hans broder var oppe i spiret i 1881, og broderen skrev denne historie, da han kom hjem, se Vor Frelser Kirkes site!
Under Københavns Bombardement i 1807, da englænderne bombede København, brugte de Vor Frelser Kirkes spir som pejlemærke. Heldigvis var det kun skulpturen øverst på spiret, der blev ramt. Tårnet og spiret blev også brugt som gemmested til ammunition og våben under 2. verdenskrig.
Nu er det min tur til at komme tæt på kuglen deroppe for enden af det høje slanke spir. På vejen op ad trappen møder jeg Dida ved informationsskranken. Vi får en god snak, alt mens folk passerer os på vejen ned fra tårnet. Det ses, at de har haft en god oplevelse. Efter en længere opstigning når jeg omsider ud på vægtergangen, og hele København ligger dernede sammen med Øresundsbroen og et stykke af Sverige. Herfra går turen opad via spirets udvendige sneglegang.
Lidt længere oppe ad spiret går en tysk herre, og da vi er nået helt tæt på kuglen, forsvinder han rundt om det sidste sving der er, her er pladsen meget trang – og jeg venter – og venter – indtil jeg råbende spørger, om han sidder fast. Han dukker frem, storgrinende med en forklaring om, at tiden stod fuldkommen stille for ham, og jeg forstår ham, for det er enestående at være her!
Der knyttes minder til pejlemærker, både de dårlige og de gode.
Pejlemærker skaber historier –
Kender I Frederiks Kirken, Marmorkirken?

Jeg var der som barn sammen med min mor. Det var nærmest en grænseoverskridende oplevelse, fordi der var mørkt med flere stejle trappeløb samt vindeltrapper på vej op til klokketårnet.
For et par år siden gik jeg forbi kirken på vej hjem. På et skilt uden for kirkedøren blev der annonceret en guidet tur op i tårnet. Dagen efter genoplevede jeg en uhyre spændende vertikal vandretur. På baggrund af de mange synsindtryk blev det også klart for mig, hvorfor oplevelsen havde været så stærk, da jeg var barn.



Fra tårnet på Marmorkirken ses kongehusets bolig, Amalienborg med Operaen i baggrunden

Frederik den 5. lagde grundstenen til kirken i 1749, men kirken blev først færdig og indviet i august 1894.

Inden malerne kunne betræde ydersiden af Marmorkirkens store kuppel, måtte de gennemgå et erhvervsklatrekursus, og sikkerhedsmøder med Arbejdstilsynet forsinkede projektet med tre måneder.
Vi var i København i søndags. Det blæste, solen skinnede og luften var frisk. Jeg elsker København på dage som denne. Byen indbyder til afslapning, leg og inspiration. Klik i billederne, hvor jeg linker til mere information –
På Ofelia Beach er der fantastiske sandskulpturer
Udvalget af spisesteder er stort. Vi fandt et sted i en lille gade. Mens vi indtager frokosten, kommer en kvinde kørende på cykel, afstanden mellem bord og cykel er ikke stor. Lidt efter kommer et lille optog forbi, af folk klædt ud som klovne, og til sidst kommer en bedstefar kørende på inliners, rulleskøjter med indbygget speed:-) En fantastisk dag i København!
You must be logged in to post a comment.