Pirateri ved Kronborg i Helsingør

Jeg havde læst Vor Frues Sorte Søndag, af Birgitte Jørkov. En dansk middelalderkrimi, men først og fremmest en roman om hverdagslivet i Helsingør i 1450.

Bogen omhandler livet i Helsingør med de mange brande, hed romantik mellem en meget sympatisk købmandsenke, og en smuk munk. Om hvordan vilkårene var for at brygge det bedste øl, handelen med fremmede søfolk, hvordan man håndhævede loven og mange andre spændende detaljer, skrevet af en krimiforfatter og historiker.

Middelalderen skildret på en husgavl tæt ved Karmeliterklosteret

Efter denne utrolig livagtige fiction af hverdagen i middelalderen, så jeg Helsingør på en ny måde. Den gamle bydel er fantastisk, og det er ikke svært at forestille sig det leben, der har været en gang.

DSC03179

Går man gennem byen en morgen, hvor forretningerne er ved at få fyldt deres lager op, bliver kasser og pakker båret frem og tilbage. Travlheden hersker i byen, og mågerne flyver lavt over tagryggene, mens de udstøder deres klageskrig over mangel på godbidder. Her er aldrig langt til Øresund, og det gennemsyrer byen. Der er mange turister og handlende, som alle har travlt med at gøre gode køb på torvet og i forretningerne.

Det har tiderne ikke ændret på, når man kigger dybt i regnskaberne for Øresundstolden. Her finder man oplysninger om de skibe, der passerede gennem Øresund, der var en af verdens vigtigste handelsveje. Sundet forbandt markederne i Vesteuropa, Amsterdam og London med Baltikum, Danzig, Riga, Sankt Petersborg ect. Når tolden skulle betales, blev der ofte handlet i Helsingør på samme tid.

Regnskaberne giver stor indsigt i verdenshandlens konjunkturer, og de historiske oplysninger er så værdifulde, at dokumenterne fra 1497-1857 er optaget i UNESCO; Memory of the World register.

Det var Erik af Pommeren, som havde et udpræget blik for sundets betydning. I den sammenhæng grundlægges Landskrona i 1413, København kommer under kronen i 1416, Helsingør får privilegier i 1425, og året efter færdigbygges Krogen, det nuværende Kronborg. Kärnan forhøjes i Helsingborg, og i 1434 grundlægges Malmøhus. Det var dengang Skåne var dansk!

Kronborg på en dejlig solskinsdag

Hansestæderne anerkender tolden, DET LEGALE SØRØVERI, i 1432, Holland og England følger efter nogle år senere.

          

Karmeliterklosteret, Vor Frue Kloster i Helsingør er fuldstændigt unikt. Det blev grundlagt i 1430, da Erik af Pommeren indbød Hvidebrødrene, Karmelitermunkene til Helsingør. Det er ét af de bedst bevarede middelalderklostre i Nordeuropa.

Karmeliterklosteret

Jeg har en søster, der er glad for lokalhistorie. På den måde havnede jeg på en lyksalig og vildt spændende rundvisning i klosteret med Sct. Mariæ Kirken, samt Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirke. Vi beså lokalerne for Helsingør Stifts Biskop, Lise-Lotte Rebel, som er Danmarks første kvindelige biskop. Klosteret oser af stemning, og I kan frit gå rundt i gangene, som omkranser haven. Kirken er sjældent åben, men der bliver afholdt koncerter og akustikken er rigtig god.

Helsingør bliver jeg aldrig færdig med!

Skib runder Kronborg

Udlængsel og eventyrlyst

Hvorfor er nogle mennesker udstyret med stor eventyrlyst? Jeg tror, jeg placerer mig lidt over middel? Det er fedt at finde nye spændende steder. Flotte fascinerende miljøer, eller steder omgærdet af mystik og historie. Det er ikke altid nødvendigt at bevæge sig langt væk for at få en stor oplevelse.

På vej ud til revet fordi der er specielt mange fisk at se på. De bor i revet!

Min erfaring har dog lært mig at nye miljøer trænger ind under huden på mig på en helt anden måde, og aktiverer mit nærvær. Min ven opsøger ikke den slags udfordringer, det er for besværligt, siger han. Det indebærer derfor en gang imellem udflugter og rejser sammen med andre lidelsesfæller, eller på egen hånd.

Jeg blev dog alligevel lidt overrasket over mig selv, da jeg pludselig befandt mig alene ved Det Røde Hav for nogle år siden. Men en passion for at sejle, svømme og scuba diving havde fået mig til at tænke på Egypten og med rette. Det blev til mange svømmeture hver dag, og gerne fra nogle af de turistbåde, der heldigvis er rigt repræsenteret.
Ubekymret sprang jeg i havet fra båden og snorklede hen over større rev langt ude i Det Røde Hav. Min brors bekymring angående hajer valgte jeg at grine af. Det var en enestående oplevelse, at svømme mellem de mange farvestrålende fisk. Sanserne er multiaktiverede. Scuba diving er sjovt, det er som at være på en anden planet.

Se det vand! Det er ikke kedeligt.

Fra båden svømmede jeg sammen med nogle besætningsmedlemmer over til en anden turistbåd. Det var mellem de to både, jeg kom til at tænke på de vanvittigt mange meter vand, der var under mig, Det blev jeg næsten svimmel af!

Det er ikke altid, man skal gøre sig så mange overvejelser –

Jeg vil lige tilføje, at det var det år, hvor et skib havde smidt døde dyr ud i havet, og på den måde fået lokket hajerne til i Det Røde Hav. Flere turister blev angrebet og det skabte naturligvis stor frygt. En marinebiolog udtalte, så stop det haj hysteri.

Stole dræber flere mennesker end hajer gør!

Med fare for at min blog begynder at ligne noget fra en turistbrocure, synes jeg alligevel, I skal se et billede fra Grand Resort, hvor jeg boede.

Grand Resort, Hurghada

Kitesurfing, Mortérild og Kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje

Vi tog på stranden. Ikke for at bade, men for at blive blæst godt igennem og få rørt os.

Kitesurfing i Liseleje

Det er kuling, og det benytter wind – og kitesurferene sig af.

Jeg blev mindet om en historie, da vi kom forbi ved det gamle øvelsesterræn ved Melby Lejren. Min tidligere kollega Mette, var blevet glad for at vandre alene, og havde mange gode oplevelser. En dag tog hun på vandretur i Tisvilde Hegn, der er Danmarks femte største skov, den er spændende og meget kuperet:

Mette har vandret hele dagen, og da det bliver aften, finder hun en lille lysning tæt på Melby Overdrev, hvor hun slår teltet op. Alt er fredeligt, og det eneste hun hører, er skovens dyr og fugle. Hun indretter sig godt i teltet, og det varer ikke længe, før hun falder i søvn efter en lang dag.

Pludselig vågner hun. Det er fuldstændigt mareridtsagtigt. Hun har drømt, hun er i krig, men nu går det op for hende, at mortérilden og eksplosionerne er virklighed. Mette linder på teltdugen, og i ly af træerne får hun lokaliseret, hvor aktiviteten er størst. Hun bliver klar over at hun har slået sit telt op i udkanten af en militærøvelse. I al hast får hun pakket sine ting, og forsvinder længere ind i skoven, væk fra krigszonen. Det er sjovt at tænke tilbage på, men ikke at vågne op til.

Ved det gamle øvelsesterræn ved Melbylejren

Midtvejs mellem Liseleje og Tisvilde har man mulighed for at gå ind i Troldeskoven. Troldeskoven er spændende med de meget gamle og forkrøblede træer.

Strandløbere

Afstanden mellem Melby Station og Tisvildeleje Station er ca. 13 km til 15 km

  1. Fra Hillerød med Lokalbanen mod Hundested
  2. Stå af i Melby
  3. Gå ned til bymidten, forbi kirken og videre til møllen
  4. Her går en lille sti hele vejen ud til Kattegat, først går man langs campingpladsen –
  5. Fra Liseleje Strand til Tisvildeleje Strand er ca. 10 km. med afstikkere op i skoven
  6. Fra Tisvildeleje Station mod Hillerød med Lokalbanen

God tur! Husk proviant!

Vandring i Tisvilde Hegn

Skove, der ligger langs kyststrækninger, rummer som regel mange gode turmuligheder, Tisvilde Hegn er én af dem. Jeg vil vise jer en tur fra i søndags. Vandreturen ligger tæt på skovens afmærkede gule rute. Fra Tisvildeleje Station går I tilbage ad bygaden. Ved Skovporten drejer I ind, og fortsætter lige ud til Gammel Brændeplads –

Ved Skovporten

Her drejer I til venstre på den gule rute, og fortsætter forbi Horsekær. Herefter følges ruten rundt i skoven:

Turen går forbi Frederikshøj, som er et gammelt rettersted, og kort efter støder man på den tilsandede landsby Torup, der blev forladt under sandflugten. Den sidste beboer i landsbyen, Niels Jensen forlod Torup i 1790.

Mod den tilsandede landsby Torup

Her i lysningen lå Torup med sine 16 gårde. Da sandet tog til, fjernede det levegrundlaget for landsbyens befolkning

Efter en lille vandring kommer I til Enebærdalen og Bangshøj, et enestående smukt område.

Enebærdalen

Enebærdalen

Forude skimtes Kattegat og Harehøje –

Kig fra Harehøje

Harehøje

Ved Troldeskoven fortsættes mod Brantebjerg. Her går turen højt oppe i landskabet, og I kan se mod Liseleje – Herefter rusler man videre mod Tisvildeleje og stranden. Mulighederne er åbne for en dukkert fra den dejlige strand, eller man kan forsyne sig ved Strandkiosken inden turen går gennem bygaden på vej til stationen. God tur!

Tisvilde Hegn og Strand

Flot aften i går ved nordkysten. Gik en lang tur i skoven og sluttede på stranden i det sidste sollys

Klik i billede for mere information

Konfirmation vs skibsvrag

Jeg har været til konfirmation. En højtidelig, hyggelig og sjov én af slagsen. Det er nu ikke billeder fra familiefester, jeg har tænkt mig at lægge ud på min blog. Så mens jeg venter på lidt bedre vejr for en vandretur i Sverige, synes jeg, I skal se nogle billeder, jeg tog på Tisvildeleje i Nordsjælland for nogle år siden.

En lystfisker var gået på grund, og Falcks redningskorps blev bestilt til at trække skibet ind på land, for at sikre det. Ingen personer kom til skade ved forliset

NATURABSTINENSER PÅSKEDAG?

Jeg får altid et akut tilfælde af naturabstinenser efter en tur i Sverige. Er det samværet med dejlige mennesker kombineret med stor natur, der efterlader et stort tomrum?

Det dur ihvertfald ikke med en park, en idyllisk sø eller lignende. Det kræver større vidder. Sjællands nordlige strande er et godt alternativ, og Tisvildeleje Strand er fantastisk –

Fra stationen ned til stranden er der 10 minutters gang. Undervejs passerer man den lokale købmand og bager. Her er der mulighed for at proviantere. Fra Tisvildeleje kan man fortsætte ad stranden ned til Melby Overdrev. Herfra kan I tage toget fra Melby station tilbage til Hillerød. Der er også mulighed for at gå ud igennem Tisvilde Hegn og tilbage langs stranden. Skoven er meget udansk og steder meget kuperet. Vegetationen er  meget varieret og det anbefales at ha´ et godt skovkort med. Der er etableret flere afmærkede ruter. De byder på en rig oplevelse. Lidt tilbage i skoven ligger Tibirke Kirke, der er et besøg værd. Klik i billedet, for at læse historien om kirken

Den forsvundne landsby Torup, eller resterne af den, ligger midt inde i skoven. Historien fortæller, at folk forlod de 16 gårde, der lå i landsbyen efterhånden som sandet fjernede levegrundlaget for befolkningen. En mønt fra omkring år 1320, sammenholdt med andre fund, viser at landsbyen har været beboet i adskillige århundreder.