Nu er det Jul på Frilandsmuseet

På lørdag er det den 1. December. Klokken 11 åbner Frilandsmuseet, og det plejer at være meget hyggeligt. Vi har tit besøgt det dejlige område i én af juleweekenderne. Det kan kombineres med en vandretur i Mølleådalen, og afsluttes med en vandring i det smukke, stemningsfulde område.

Tag madpakkerne med og suppler med gløgg og æbleskiver til dessert. I kan se Frilandsmuseets åbningstider her, og alt om de mange hyggelige aktiviteter.

Det blév en hyggelig lørdag:

Velkommen i Det Danske Schweiz

Det Store Grå er ankommet. Har I lagt mærke til det? Dis, tåge, dårligt sigt og tusmørke hele dagen. Er det noget ved at gå tur i det vejr? Jeg har et forslag; vælg det bakkede terræn og de små snoede stier. Naturen kommer tæt på jer, og I oplever flere ting. Her er et forslag til en flot og interessant tur, hvor I går langs med Mølleåen.

Tag toget til Fuglevad Station. I kan også vælge at gå fra Lyngby Station. Her kan I proviantere på vej ned gennem hovedgaden. I drejer til højre ind i Slotsparken og fortsætter ad stien frem til Fuglevad Mølle. Jeg har snydt med lidt sol!

Fuglevad station

Her på østsiden mellem Fuglevad og Brede er der et par bakker undervejs

Spisehuset i Brede ved Brede Station

Langs Mølleåen

Over bro på vej mod Nymølle

Her ved Nymølle fandt vi vandstæren omme på bagsiden af det gule møllehus

Det Danske Schweiz

Mod Nærum Station

Det er en meget smuk tur, jeg varmt kan anbefale. I kan eventuelt tage toget tilbage til Brede Spisehus, for derefter at gå tilbage til Lyngby. Fra Nærum er der gode busforbindelser med Bus 300 mod Ishøj, samt Bus 150 til Nørreport Station.

Husk noget at sidde på, samt kortmateriale. God tur!

For McEff and other readers who would like to avoid reading The Danish Language

Click in the picture for more information about Moelleaa valley

Vil I vide mere om oplevelser i Mølleådalen?

Har I lyst til at få flere ideer til vandre- eller kanoture i Mølleådalen, kan I læse mere ved et klik i billedet:

Ved Stampemølle