A True Story about Unexpected Visitors

Posted on by Hanna

Old quarters are second to none when twilight is approaching.
Just before Christmas we went for a stroll in Hamlet´s old Helsingore. A visit in the harbour area was a necessity for me.

When the profile of Kronborg Castle grew bigger the vintage train came by with Christmas travellers heading for Helsingor.
The windows in the red wagon were misted. Noses were pressed against the cold glass to catch a glimpse of this tantalizing vision of the Castle Kronborg, the sea and the life on the harbour.
The misty look in the red train wagon turned my thoughts towards ghosts and their domains. That was appropriate because soon Restaurant Kronborg appeared with its beautiful yellow walls and warm lights in the windows.
Here were the old residences for the castle soldiers before the rebuild in 2005.

Maybe that’s why the restaurant was haunted by so many ghosts. Or did they come from the sinister case-mates under the castle? Endless dark tunnels that echoed with deep sighs and screams from defunct prisoners.

It’s hard to say, but the fact is that back in 2005 the doors of the restaurant were unlocked at night. Tables were covered and candles were lit to great despair for the guards, who thought the staff had forgotten to turn them off.

A strong feeling of being watched was sometimes so unpleasant that the staff avoided specific rooms.
The stories were fun and exciting when people were assembled, but the fun was over when they went alone to lock at night.

There was a stench of dead people and papers disappeared to reappear somewhere else.
Eventually it was too much for the restaurant manager, who asked for help by Birgitte Graae, a clairvoyant.
She guids ghosts over to the other side, but all the time there were new ghosts.

I hope they found their right place by now, or have found peace.
There have been peace about the ghosts, at least before this post. May it continue this way!!

Gamle kvarterer er uovertrufne, når tusmørket sænker sig.
Lige før jul gik vi en tur i Hamlet’s gamle Helsingør. Et besøg i havneområdet var et stort ønske hos mig.

Da konturene af ​​Kronborg Slot blev større kom veterantoget kørende i samme øjeblik med julegæster på vej mod Helsingør.
Vinduerne i den røde vogn var duggede. Næser blev presset mod ruden for at opfange et glimt af dette forjættede syn af Kronborg, havet og livet på havnen.

De slørede ansigter i den røde togvogn fik mine tanker til at gå i retning af spøgelser og deres domæner.
Det var passende, fordi snart viste Restaurant Kronborg sig med sine smukke gule mure, og varme lys i vinduerne.
Det var her de gamle boliger til slottets soldater lå, før genopbygningen i 2005.

Måske var derfor restauranten var hjemsøgt af så mange spøgelser. Eller kom de fra de skumle kasematter under slottet?
Endeløse mørke tunneller, hvor dybe suk og skrig genlød fra hedengangne ​​fanger.

Det er svært at sige, men faktum er, at tilbage i 2005 blev dørene til restauranten låst op om natten uden menneskelig indblanding. Borde blev dækket, og stearinlys blev tændt til stor fortvivlelse for vagterne, der troede personalet havde glemt at slukke dem.

En stærk følelse af at blive overvåget, var nogle gange så ubehagelig, at personalet undgik specifikke rum.
Historierne var sjove og spændende, når personalet blev samlet, men det sjove var forbi, da de gik rundt alene, for at låse om natten.

Der var en stank af døde mennesker og papirer forsvandt for at dukke op igen et andet sted.
Til sidst blev det for meget for restaurant chefen, der tilkaldte en clairvoyant, Birgitte Graae.
Hun hjælper spøgelser over på den anden side, men hele tiden var der nye spøgelser.

Jeg håber, genfærdene har fundet deres plads, eller har fundet fred.
Der var fred om spøgelserne i Restaurant Kronborg, i hvert fald før dette indlæg. Jeg håber, det forbliver på den måde!!

24 thoughts on “A True Story about Unexpected Visitors”

  2. Imponerende arkitektur altid fascinerende – spændende at ‘invadere’ også – min nu hengagne morfar var soldat på Kronborg, det må havde været lige efter WW1 og det var den eneste gang han var på Sjælland – han blev 81 år så han havde jo egentlig haft tid nok… 🙂

    Husker mit første besøg i slotkirken – hvor jeg opdagede noget der undrede mig jeg spurgte en kustode om det og han sagde ren faktisk ‘det var fandens’ – han påstod da det var ekstremt sjældent nogen bemærkede det jeg henviste til og at han selv gennem 30 år kun havde haft een der bemærkede det pågældende… 🙂

    Super flotte billeder, der vækker minder om picnicture i min Roskilde æra… 🙂

      • Tænkte nok at du ville spørge… 😀

        Våbenskjoldene eller nogle af dem hænger forkert – fik forklaret at de ikke havde haft kvindelige skjolde nok, så der hang herre sjolde på nogle af rækkerne på damesiden – i øvrigt så fortalte han at ikke alle skjoldene havde relation til lige Kronborg men var enig med ham at det ville se mærkelig ud hvis der manglede nogle… 🙂

  5. I love the photo with the boats in. They remind me of old “Clyde Puffers” an old type of boat that was sailed on the Clyde in the late 19th century and on to the 1950’s. Great little workhorses carting anything from coal to cattle!

    • Yes, when I was a child my older brother supplied me with horror stories when I was going to sleep.
      Did I hear chains rattling in N.I. 🙂 🙂

      • Have you ever wondered what’s in your DNA? I think there must be Viking in yours. Mine? I think I’ve got some strands from that part of the world, but I still don’t particularly like ghost stories!!!

    • Hi James. Thank you so much 🙂 🙂 Most of the story is actually true. I remember the incidents were mentioned in the news in Danish television. It may of course be fictional anyway, but it had the media’s attention 😉
      All the best,
      Hanna

    • Gracias por sus hermosas Saludo de Año Nuevo voy a tener esto en cuenta cuando el reloj marca las doce. Les deseo mucha felicidad en el año por venir ❤
      Un fuerte abrazo a ti también,
      Hanna

Comments are closed.