På dansk under billedet
Once, we lived in the countryside, only a dirt road separated us from the forest.
When we bought our christmas tree, we drove it home tied to a bicycle. Let me add that it very difficult to make a turn with a tree tied up on the bike.
It was a delight to walk through the forest with the newly purchased tree. We stuck ourselves on spruce needles, but the tree smelt lovely. That was a good experience.
There was a bird tower in the middle of the forest. It was always exciting to climb up the tower and look over the marsh area on a winter day. The view was beautiful in the low sun and we could hear the busy chirping from the small birds in the trees that fringed the bog.
Down by the forest lived a former opera singer. He sang as he walked his evening walk together with his dog. It was very impressive to hear arias between the trees. I come to think of the elves in Tolkien’s universe.
We had a tradition to exercise intensively before our walks in the mountains of Norway.
It’s much more fun to walk the mountains, when the shape is good.
One evening in late August, I went down into the forest. It was getting dark. I always had to persuade myself when twilight was approaching.
Do you know how much noise blackbirds make when they are searching for food? It sounds like a huge army haunting through the forest.
You probably know the term “My heart flew up into the throat”? Only something much stronger than a glass of water would get it back in place after a meeting with blackbirds in the twilight.
I had changed my route and made it shorter because it was dark. I could barely make out the path and the sky was to be seen in a narrow belt over my head. My heart was almost at its customary place when the blood literally froze in my veins.
In the forest, where the trees were standing close, a loud scream reached my ears. It was so eerie a scream that my hair rose, my breathing stopped while the heart was pumping adrenaline into the body.
I looked into the fir trees, but it was impossible to see anything in the darkness. Then came the scream again, but this time a bit further away. I was in shock. Now came the cries from multiple locations simultaneously. That got my speed further up, until a large shadow flew across the road right in front of me.
Then I realize that maybe it was owls screaming their head off.
Anyway, not ten wild horses could get me to investigate the screams further. My whole body was busy getting rid of the adrenaline, and I didn’t protest.
The next day we went into the forest at the same time. We brought a flashlight with us. The entire episode repeated itself, but now I was more courageous.
We found a big night owl sitting against a trunk of a pine tree. The screams from the owlets were as creepy as the day before but now I knew what it was.
I wish you a great walk in the forest 🙂

NÅR SKOVEN BLIVER LIDT FOR MØRK …
Vi boede engang på landet, kun en markvej skilte os fra skoven. Hver aften gik jeg turen ned til skoven.
Når vi købte juletræ, kørte vi det hjem bundet fast til en cykel. Lad mig tilføje, at det var meget svært at dreje, hvis I skulle blive inspireret.
Der var noget særligt ved at gå gennem skoven med det nyindkøbte træ. Det var halvmørkt, og vi stak os på grannålene, men træet duftede. Det var en god oplevelse.
Midt inde i skoven lå et fugletårn. Det var altid spændende at kravle op i tårnet, og kigge ud over moseområdet en vinterdag. Udsigten var flot i den lave sol, og i grantræerne der omkransede mosen kunne vi høre fuglekonger og mejsefugle.
Nede ved skoven boede en tidligere operasanger. Han sang, når han gik sin aftentur med hunden. Det var meget stemningsfuldt at høre arier mellem træerne. Jeg kom til at tænke på elverne i Tolkiens univers.
Vi havde en tradition for at træne mere intensivt før vores vandring i fjeldet i Norge.
Det er langt sjovere at gå i fjeldet, når formen er god.
En aften sidst i august måned gik jeg ned i skoven. Det var ved at blive mørkt. Jeg skulle altid overtale mig selv, hvis det var blevet tusmørke.
Ved I hvor meget solsorte larmer, når de søger efter føde? Det lyder som en hel hær, der kommer stormende gennem skoven.
Kender I udtrykket ”Hjertet fløj op i halsen”? Kun noget stærkere end et glas vand ville få det på plads igen efter et møde med solsorte i tusmørket.
Jeg havde lagt min tur om og gjort den kortere, fordi det var ved at blive mørkt. Jeg kunne akkurat skimte stien og se himlen i et smalt bælte over mig. Mit hjerte var næsten på sin vante plads, da blodet bokstavelig talt frøs i mine årer.
Inde i skoven, hvor træerne stod tæt, var der nogen, der skreg. Det var så uhyggeligt et skrig at det fik nakkehårene til at rejse sig, mit åndedræt standsede, mens hjertet pumpede adrenalin ud i kroppen.
Jeg kiggede ind i grantykningen, men det var umuligt at se noget. Så kom skriget igen, men denne gang et stykke længere fremme. Jeg var rædselsslagen. Nu kom skrigene fra flere steder på samme tid. Det fik mig til at sætte farten yderligere op, indtil en stor skygge fløj tværs over vejen lige foran mig. Det fik mig til at indse at det måske var ugler der skreg.
Der var dog ikke ti vilde heste der kunne få mig til at undersøge det. Hele kroppen var optaget af at få brugt sin adrenalin, og jeg protesterede ikke. Jeg havde travlt med at komme ud af skoven.
Dagen efter gik vi ned i skoven på samme tid. Vi havde medbragt en lommelygte. Hele episoden gentog sig, men nu var jeg mere modig. Vi fandt en stor natugle inde i grantykningen. Skrigene var akkurat lige så uhyggelige som aftenen før, men nu vidste jeg, hvem der skreg.
God tur i skoven! 😀
Good story! I didn’t really know what an owl sounds like, so I fired up Youtube. Man! (Woman) That is creepy! Certainly at night I can imagine. Once I was in a forest in, I believe, the Czech Republic, when an owl crossed my path, no sound at all, complete silence, with an enormous wing span. It was majestic and scary at the same time. That happened in the middle of the day, but I swear the woods went dark at that very moment.
It would be perfect if the owl had screamed as it passed you and the forest had become dark at the same time – Wow!!
Thanks for a nice comment with built-in smiles 😃😃😃 Your description of the owl’s flight is very precise 😊
What a gorgeous sunset!
Thanks a lot!! A sunset warns the coming of darkness 😨😃
All the best,
Hanna
That is a wonderful memory. I bet those Christmases were special. And it’s always funny to contrast our childhood experiences of dark walks in the forest with those viewed as an adult.
Oh! It’s an adult memory, Ab. Maybe it’s because I’m still a child inside. My imagination is still working overtime when I walk in dark forests 😀😀
Beautiful photo, Hanna, and I enjoyed the intriguing piece of descriptive writing, too. Well written.
Thanks a lot, Elisabeth. Some memories stays strong 🥰😊
All the best,
Hanna