Cykel- og vandretur ved Holbæk

Her kan I se min cykel- og vandretur ved Holbæk. Vælg en dejlig solskinsdag, start tidligt om morgenen med god proviant og drikke. Turen går over Orø, og fortsætter forbi Vellerup Vig, Ejby, Dejligheden, Sortekilden, Eriksholm Skov og Holbæk Marina. Jeg kørte på Fjordstien det meste af vejen, stien er rigtigt godt afmærket.

Ved Vellerup Vig findes rige fortidsspor i form af høje, dysser og jættestuer.
Den beskyttede vig har været det oplagte sted for landgang ved sejlads på Isefjorden, og her har vikingerne haft en havn. *Fjordstien