Solsorten sidder stille i hækken, og nynner svagt, han øver sig på den nye sang til foråret. Fodtrin, der knaser i grus, regn, der trommer på blade, rødkælken, der synger om natten. En bæks rislen gennem skoven, en puslen af små mus, og fugle, der fouragerer.

Vinden leger med trækronerne og efterligner havets bølgebrus. Havets brusen i brændingen og bølgernes slag mod kysten.

To drenge med fiskestænger, fortrolige i deres samtale, kun forstyrret af fiskehejrens flugt over vandet efterfulgt af ændernes hyggelige snadren.

De to drenge vendte sig om og vinkede glade. Vi fik en snak om fiskeriet, men de havde ikke fanget noget endnu. Vi tog afsked og jeg skulle til at ønske dem held og lykke, da jeg kom i tanke om en hilsen på engelsk: Tight Lines. Det fortalte jeg dem. Nåh! Stramme liner. De drenge kunne engelsk uden af tøve. Jeg var så imponeret over deres væremåde, at jeg smilede hele vejen hjem.

Naturens lydbilleder er enestående. Det giver mulighed for at reflektere og slappe af, mens man vandrer eller cykler gennem foråret.