Klintebjerg og lystfiskeri

Lystfiskeriet omkring Klintebjerg er særlig godt på grund af den kraftige strøm, som bringer iltrigt vand ind over det tangbegroede stenrev. Her søger ørred, hornfisk og torsk efter småfisk, og krebsdyr leder efter føde i det smukke stenrev. På pletter med sandbund findes ising, rødspætte og skrubbe, muslinger og orme. * Danmarks Naturfredningsforening

Klint Bakker er et spændende morænelandskab fra istiden. Der er kalk og flint i undergrunden, gode muligheder for motion og pragtfulde udsigter.