Hiking in Norway, Alvdal Vestfjeld – Rondane

Vi tager toget til Alvdal, og vandrer mod Den Norske Turistforenings hytte, Bjørnhollia i Rondane.

Vi skal besøge Beate og Svein, som er bestyrerpar. Der er gode forbindelser til Alvdal. Tog fra Oslo station, eller Oslo lufthavn, Gardermoen med skift i Hamar til Rørosbanen.  Togrejsen fra Oslo station, eller lufthavnen varer ca. 4 timer – I kan se mere på De Norske Statsbaner.

Bjørnhollia, Rondane

Fra Alvdal tager vi taxa ind til Franksætra. Der er 5 gangtimer til Breisjøseter fra Franksætra. Gangtimer er underforstået normale vejrforhold, uden pauser og uden hvil.

Terrænget i Alvdal Vestfjell er letgået og en god start på en vandring.

Alvdal Vestfjell

Den norske turistforenings T afmærkning af ruter.

Her er et oplagt sted at drikke vand. God gennemstrømning! Vi forhører os altid ved ankomst, om det er lemming år, da vandet derfor kan være forurenet.

Ved Breisjøsæter på vej mod Atnasjøen. Fra Breisjøsæter til Bjørnhollia er der 5 – 6 timers vandring.

I baggrunden kan I se motivet, som inspirerede Harald Sohlberg til sit mesterværk, Vinternatt i Rondane, også kaldet Vinternatt i fjellene. Maleriet hænger på National-galleriet i Oslo.

På Breisjøseter har vi fået et tip – vi kan blive sejlet over Atnasjøen. Vi ringer til Terge oppe i fjeldsiden og aftaler overfart 4 t. senere.

På vej mod Bjørnhollia fra Atnasjøen
Beate på Bjørnhollia

Bjørnhollia ligger idyllisk, der er gode muligheder for meget flotte dagsture fra hytten.

På udflugt fra Bjørnhollia

Da vi har sagt farvel til Beate og Svein regner det – næsten symbolsk. Vi fortsætter vores vandring mod Rondvassbu.

Vi vandrer altid i august og september, der begynder fjeldet at få høstfarver og myggene er på retur!

På vej mod Rondvassbu

Fra Bjørnhollia til Rondvassbu er der 4 gangtimer.

Ved Rondvassbu

Rondvassbu ligger centralt for bestigninger af de højeste fjelde i Rondane.

Ved Rondvassbu

Fra Rondvassbu tager vi bussen ud til Otta station, og toget tilbage til Oslo. I kan også booke jeres rejse hos Norsk Rejsebureau, de ved alt om Norge – og fjeldture. De kan også udstede medlemskort til DNT. På den måde opnår I en væsentlig rabat. Det kan betale sig hvis I har over et bestemt antal overnatninger.

Hvis I rejser i år, kan I opnå yderligere rabat, da Nationalparken Rondane fylder 50 år.

Se DNT’s flotte information

2 thoughts on “Hiking in Norway, Alvdal Vestfjeld – Rondane

  1. Der ser et fantastisk sted at vandre, Hanna. Bjerge og søer er smukke. I mange år har jeg ønsket at besøge Norge for at vandre i bjergene. En dag måske.
    Alen

    1. Hej Alen. Jeg har haft så mange gode oplevelser i Norge. Nordmændene er meget hyggelige, og naturen er enestående.
      Kombinationen af elve, dybe fjorde, sne på bjergtinderne og frodigt land lige under trægrænsen. Det er svært at blive træt af, selv i regnvejr!
      Mange hilsner Hanna

Comments are closed.