Hiking in Corsica

Vi havde planlagt at holde vores ferie i maj. Min ven vil blive hjemme i Danmark, og se bøgen springe ud. Jeg vil se bjerge. Så der er dømt research. Valget falder på Corsica – strand og palmer, nyudsprungen bøgeskov, alpevioler i skovbunden og sneklædte bjerge. Bliver det for varmt på stranden, så er det op i sneen i en fart!

Vi er på vej til Corte, Corsicas universitetsby og gamle hovedstad, beliggende oppe i bjergene.

Corsica havde før i tiden et meget godt forsvarsværk. Her er en del af Corte´s Citadel. Et lille fort bygget i 1419 og udvidet af franskmændene i det 18. og 19. århundrede. Corte´s Citadel blev anvendt af fremmedlegionen fra 1962 frem til 1980´erne.

På vej op i Restonica dalen –

Restonica dalen

Vi parkerer den lejede bil og fortsætter til fods iført gode vandrestøvler og shorts. God varm trøje er pakket ned i rygsækken sammen med lange bukser og varm kakao. Det fik vi brug for ved Lac de Melo.

Smeltevandet bruser alle steder, det er vildt flot!

Lac de Melo i 1700 m.o.h. – isdækket

Det er er en spændende rute op til Lac de Melo, lidt mere kuperet end i de danske skove! Nogle steder er der stålstiger for at sikre vandreren.

Vandretur ved Tattone. Via stien, der hele tiden følger floden, er der adgang til en meget berømt, og berygtet højtliggende vandrerute GR 20. Mange er startet på turen, men har måttet opgive. Enten på grund af sværhedsgraden, eller på grund af varmen og mangel på proviantsteder. Gr. 20 ruten går fra nord til syd med en gennemsnitshøjde på 1500 m.o.h.

By i bjergene, Belgodere

Corte

Det bedste ved Corsica er en meget flot og meget afvekslende natur. Smeltevandet fra bjergene, floderne og bassinerne, det er enestående og frodigt. De store kastanjeskove i efteråret skulle være noget helt for sig selv, så jeg sætter dem på min ønskeliste.

Her er links til Corsica:

Corte Tourisme    Corsica Bus    Holidays in Corsica    Ruby Rejser

2 Comments on “Hiking in Corsica

  1. Hej Hanna. Det ser virkelig godt ud. Jeg vil lægge Korsika på min liste over steder at besøge i fremtiden.
    Alen

    • Hej Alen
      Jeg kan varmt anbefale Corsica. Vi brugte Lonely Planet, Corsica, som vores bibel, det virkede!
      Mange hilsner
      Hanna
      PS Håber, du har fået et bedre vejr!

%d bloggers like this: