Vampyrer i Halland?

Tusmørke i Ynnabo

Somme tider giver mørket udenfor vinduerne anledning til hygge og stearinlys indendørs, sådan plejer det ihvertfald at være 🙂

Efter en dagslang vandring i skoven er mørket ved at falde på. Når jeg skriver mørkt er det bogstaveligt. Ikke by-mørkt eller på-landet-mørkt, men skov-mørkt. Det er derfor oplagt at trække indenfor til lidt hygge.

Vi finder en film under fjernsynet, en vampyrfilm, den eneste i udvalget. Under normale forhold havde filmen fået et kvarter, men lige nu har vi godt med tid til alting, og behøver ikke at være så selektive. Da filmen er færdig, hygger vi med planlægning af næste dags vandretur. Det er, mens vi sidder bøjet over kortene, at vi hører skramlen og bump på taget. Ingen af os er i tvivl. Larmen har brudt den stilhed, der er så udtalt, at det næsten gør ondt i ørene.

Min ven tager en stavlygte og siger, han vil tjekke taget. Nu synes jeg, det minder lidt for meget om en episode i aftenens film. Idet han åbner døren og træder udenfor, lyder et langt jamrende hyl fra, hvad der mest af alt lyder som en ulv. Det er løgn det her, tænker jeg. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg ha’ tænkt på praktical jokes, men jeg kender ingen, der har fantasi til den iscenesættelse, undskyld!

Således beroliget af min tanker, dukker min ven frem af mørket uden at ha’ stødt på hverken ulve eller vampyrer. Han taler om husmår, og andre ufarlige væsner. Og mens vi står der i mørket, kigger vi op og ser den fantastiske himmel over os.

Jeg finder dem: Karlsvognen, Cassiopeia og Nordstjernen. Og alt er glemt om Greven, altså ham med hjørnetænderne.

Der er altid nye oplevelser i naturen, også for dem uden fantasi.

2 Comments on “Vampyrer i Halland?

  1. Hi Alen.
    I can tell you it was very spooky, but the fascination over the stars helped immediately.
    Greetings from
    Hanna

  2. Ha ha. That is a good story, Hanna. I would not have gone outside. I would have just looked through the window.
    Alen