Havhingstens hjemkomst august 2008

De stod der overalt. Ved idylliske fjordindsejlinger, langs hvide sandstrande, på havnemoler og i den smukke historiske by Roskilde, med den enestående domkirke højt beliggende i landskabet. En jublende menneskeskare viste deres respekt og begejstring over et enestående forsøgsprojekt.

Det smukke vikingeskib, The Sea Stallion from Glendalough, et hurtigtsejlende krigsskib, var vendt hjem efter en eventyrlig rejse til Dublin tur, retur. I Roskilde ventede kærester, koner, mænd og børn utålmodigt på et gensyn.