Møns Klint, Høje Møn og Geocenter

Møns Klint er et fantastisk sted. Der er et helt enestående lys, som det 70 millioner år gamle kridt bidrager med. Kridtflagerne, som klinten er opbygget af, fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de udgør en del af det særprægede morænelandskab Høje Møn.

IMAG0480

IMAG0477

Vi har været på sejltur med kutteren Discovery.

IMAG0476

En sejllads langs den 6 kilometer lange klint er virkelig en stor oplevelse, og når vejret er så godt som på vores tur, føler man sig voldsomt priviligeret.

IMAG0471

IMAG0469

IMAG0447

Her ses Discovery på vej ind i Klintholm Havn.

Møns klint_0001

Billedet ovenover er fra Påsken 1994. Vi vandrede nede på stranden, og kalken havde sat sig på sko og i tøj. Vi var parat til at deltage i et Halloween Show efter den tur.

Lidt mere alvorligt blev det senere på året, da flere hundrede ton kridt styrtede ned over en fransk kvinde som vandrede på stranden. Sommerskred er usædvanlige, men året 1994 var meget nedbørsfattig, og vandet der normalt binder kridtet i klipperne var svundet bort.

Kridtet består af næsten ren kalk, og er overvejende opbygget af cocoliter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag. Efter de store skred er mange mennesker på jagt efter fossiler som søpindsvin, søliljer, muslinger og blæksprutter. Har man først spottet én er det nemmere at finde de andre.

Jeg har endnu ikke været på Geocenter Møn, men det er på ønskelisten. I kan se meget mere på centerets flotte hjemmeside: Moensklint

God tur ❤

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Det Spæde Forår

I slutningen af april var jeg på tur ned gennem Det Danske Schweiz, forbi Stampen og Rådvad for at afslutte turen på Strandvejen.

Der er en anden aktivitet i weekenden. Det sidste nye er SUP, stand up paddle, men først får I nogle billeder fra det spæde lyse forår.

DSC06472

DSC06477

DSC06484

DSC06544

DSC06489

DSC06528

DSC06556

Det blev ikke til meget stand up paddle, for svanefar var ikke i humør til at få gæster ❤ Svanen kunne let vælte gæsterne i vandet.