Caledonia

Kan I huske mit indlæg ‘Vandretur fra Kikhanerendens udspring til havet‘?

På den tur blev jeg opmærksom på den historie, der knytter sig til Vedbæk Sydstrand og ejendommen, Miramare.
Dronning Caroline Mathilde har boet på stedet, men der har endvidere været militær base og toldsted. I 1811 blev der bygget en skibsbro til toldstedet.

Da Danmarks første dampskib Caledonia begyndte at sejle fra København til Bellevue og videre op til Vedbæk i 1819, blev skibsbroen betragtet som en oplagt mulighed for at modtage landliggerne.
Med sine store skovhjul kunne dampskibet dog ikke lægge til ved broen. 250px-Caledonia2Det gav fiskerne en ekstra indtægt, når de sejlede og bar gæsterne ind på land, som skildret på C.W. Eckersbergs skitse.

På Bellevue Strand blev der ligeledes bygget en anløbsbro i 1819, den blev revet ned i 1970.

Caledonia blev bygget i 1815 i Port-Glasgow af James og Charles Wood. Prøv at se de historiske billeder fra Glasgow på dette link: Sailing down the Clyde

 

 

Interaktivt rutekort over Rudersdal Ruten

Her finder I Enrum Dam, som jeg kom forbi, da jeg fulgte Kikhanerenden på min vej ud til Vedbæk og Øresund.
Enrum Dam er smukt beliggende, og et meget stemningsfuldt sted.

God tur og husk regntøj 🙂

__________________________________

Christoffer Wilhelm Eckersberg døde under Koleraepedimien i København og ligger begravet på Assistens Kirkegård i København i 1853, og ikke ude i Jægersborg Dyrehave! Se mit indlæg om koleraepedimien her: The Death and The Hawthorn

På cykeltur til Vedbæk

I lørdags cyklede vi en dejlig tur til Vedbæk. Ned igennem det Danske Schweitz og ud ad Grisestien til Vedbæk. Herfra er der en lille kilometer ned til Vedbæk Havn.
Solen skinnede, og vi nød vores frokost mellem travle bådejere og fiskende børn.

Grisestien er en del af den gamle jernbanestrækning mellem Lyngby – Nærum – Vedbæk. Stien forløber gennem et smukt landskab med æbletræsplantager, marker og skove.

Stien er placeret højt oppe i terrænget, og netop nu er der et flot kig ud mellem træerne. På varme sommerdage giver træerne en behagelig skygge for solen.
Det sort hvide billede er fra indvielsen af banen i år 1900.
Her er et link til stien: Grisestien

Spor af mennesker

Jeg er på tur i Ravnholm Skov. Dybe hulveje tilbage fra oldtiden skærer sig ned i bratte skrænter, ned mod Mølleåen. Træerne tårner sig op over mit hoved, og jeg tænker med fascination på de mange mennesker, som har været med til at forme landskabet.

I dag er det nedbør, glade vandrere som mig og mountainbikere, som er med til at sikre dybden af sporene.
For mange år siden var det mennesker, heste, og kærrer på vej til de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet over Mølleåen.

Hulvejene er nogle gange blokerede af væltede træer. Mudder kan også forekomme 🙂
Mens jeg forcerede et væltet træ, mindedes jeg en ven, som uden tøven kørte ned ad en stejl hulvej på sin cykel en mørk aften. Når jeg skriver mørk, mener jeg meget mørk.

Farten var god i mørket, indtil han ramte en træ. Han lod sig dog aldrig gå på af småting, indtil det næste uheld næsten tog livet af ham. Jeg tror, han havde fået for vane at gamble.

En morgen var han kommet for sent afsted hjemmefra. Det var blevet mere en regel end en undtagelse. Den morgen blev der trådt ekstra godt i pedalerne. Da han nåede rampen til cykelkælderen var bommen på vej ned. Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Han satte fuld speed på cyklen, og bommen knaldede ned i hovedet på ham. Det kostede meget lang tid i en hospitalsseng, men han kom sig uden mén.

Jeg kan godt lide at have fuld speed på. Det skal ikke være fordi, jeg er kommet for sent ud af sengen, men fordi det er sjovt.

Rigtig god tur derude uanset om det regner, sner eller stormer 🙂 ❤

________________________________________

Ravnholm Skov

Film optaget i Ravnholm Skov